Slaget ved Fulford fandt sted den 20. september 1066 i nærheden af York. Slaget stod mellem vikingeindtrængere og engelske jarls. Det blev udkæmpet af, på den ene side, kong Harald III af Norge (Harald Hardrada (oldnordisk, der betyder "hård hersker")) og hans engelske allierede Tostig Godwinson. På den anden side stod to jarls, Edwin og Morcar. Tostig var den eksilerede bror til den engelske konge Harold Godwinson. Slaget blev udkæmpet i udkanten af landsbyen Fulford, tæt på York.

Baggrund

I 1066 var England truet fra flere sider. Kong Harald III af Norge havde samlet en stor vikingeflåde og sejlede til det nordlige England efter at have gjort krav på tronen. Samtidig blev Tostig, der var blevet afsat som jarl af Northumbria og drevet i eksil, allieret med nordmændene for at genvinde magt og hævn mod sin bror Harold. Jarlene Edwin og Morcar stod for forsvaret af området omkring York og forsøgte at forhindre nordmændene i at etablere en forpost i det nordøstlige England.

Slaget

Vikingerne vandt et klart slag. Edwin og Morcar valgte at møde vikingehæren uden for bymuren i stedet for at trække sig tilbage og forsvare sig indefra. Kampene foregik i nærheden af floden Ouse, hvor engelskmændene gentagne gange forsøgte at bryde vikingernes skjoldmur (shield wall), men uden held. Kilderne beskriver hårde nærkampe og en situationsbestemt udkæmpning, hvor vikingernes erfaring og taktik gav dem overtaget.

De nøjagtige styrker og tab kendes ikke præcist; samtidige kilder og sagaer giver forskellige billeder, men begge sider led tab. Edwin og Morcar overlevede slaget og trak sig tilbage, mens York måtte overgive sig til nordmændene, som kort efter kunne befæste deres greb i området.

Eftervirkninger

Sejren ved Fulford gav Harald og Tostig et fodfæste i det nordlige England. York blev midlertidigt underlagt nordmændene, og de sikrede forsyninger og kontrol i Northumbria. Men sejren var ikke endelig: kun fem dage senere marcherede kong Harold Godwinson fra det sydlige England til nord for at slå ned på invasionen. Den øjeblikkelige reaktion førte til slaget ved Stamford Bridge den 25. september 1066, hvor Harald Hardrada og Tostig blev dræbt, og de norske styrker blev slået.

Betydning

Slaget ved Fulford er vigtigt, fordi det indgik i en række begivenheder, som påvirkede udfaldet af 1066. Den norske invasion tvang Harold Godwinson til at foretage en hurtig, udmarvende march nordpå for at møde truslen, hvilket kortvarigt fjernede ham fra den politiske og militære situation i syd. Da han lige efter Stamford Bridge måtte vende tilbage sydpå for at møde den normanniske invasion ledet af Vilhelm, hindrede den hurtige vekslen mellem to krigsskuepladser mulighed for at samle en fuldt styrket hær – en faktor, der har betydning for det efterfølgende slag ved Hastings.

Konklusion: Selvom vikingernes sejr ved Fulford var taktisk afgørende og gav dem kontrol over York i kort tid, blev den efterfulgt af et hurtigt og afgørende modangreb fra den engelske konge ved Stamford Bridge. Begivenhederne omkring Fulford viser, hvor hurtigt og dramatisk magtbalancen kunne skifte i 1066, og hvordan lokale slag kunne få store nationale konsekvenser.