Slaget ved Inkerman (5. november 1854) – britisk-fransk sejr i Krimkrigen
Slaget ved Inkerman (5. nov. 1854) — afgørende britisk-fransk sejr i Krimkrigen. Læs om kampens forløb, tab, taktikker og betydning for belejringen af Sevastopol.
Slaget ved Inkerman blev udkæmpet den 5. november 1854 under Krimkrigen. Britiske og franske tropper besejrede den kejserlige russiske hær. Den britiske hær led 597 dræbte og 1.860 blev såret. Franskmændene mistede 143 dræbte og 750 blev såret. Russerne mistede 10.729 dræbte og sårede. Slaget knækkede ånden i den russiske hær, som aldrig mere stillede en hær op mod de britiske og franske allierede. Det blev efterfulgt af belejringen af Sevastopol.
Baggrund
Efter de allieredes landgang og fremrykning i Krim i sensommeren 1854 var målet at indtage og beherske havnebyen Sevastopol, Ruslands vigtigste flådebase på Sortehavet. De allierede havde etableret belejringsstillinger omkring byen, og russerne forsøgte at bryde belejringen ved at angribe de udplacerede britiske og franske styrker ved Inkerman.
Forløb
Slaget kendetegnedes af tæt tåge, kuperet terræn og mange nærkampe. Russerne gennemførte en massiv, men ukoordineret dagangreb i håbet om at overrumple de allierede positioner. Tågen og landskabets klipper og dale gjorde det svært at bevare samlet kommando, så kampen udviklede sig til en række små, voldsomme sammenstød, hvor individuelle officerer og menige måtte handle selvstændigt.
De britiske og franske tropper holdt deres stillinger trods overvældende russiske angreb. Franske enheder bidrog til at afdække flanker og indgik i koordineret forsvar med briterne, hvilket forhindrede russernes forsøg på at bryde linjerne og skabe panik i de allieredes bagtropper.
Betydning
Slaget ved Inkerman var en vigtig taktisk sejr for briterne og franskmændene. Det stoppede det russiske fremstød mod belejringsstyrkerne og svækkede russernes evne og moral til at føre større offensiver i området. Som følge heraf fortsatte belejringen af Sevastopol, som varede videre indtil byens fald i september 1855.
Tab og konsekvenser
- Britiske tab: 597 dræbte og 1.860 sårede.
- Franske tab: 143 dræbte og 750 sårede.
- Russiske tab: omkring 10.729 dræbte og sårede.
Tabstallene viser kampens hårdhed og den ene-sidede karakter af russernes angreb. Slaget er ofte nævnt som et eksempel på disciplin og kampvilje blandt de allierede tropper under vanskelige forhold.
Optakt til kampen
De allierede hære fra Storbritannien, Frankrig, Sardinien og Det Osmanniske Rige var gået i land på Krim's vestkyst den 14. september 1854. De havde til hensigt at erobre den russiske flådebase i Sevastopol. De besejrede den russiske hær i slaget ved Alma. De allierede kunne have angrebet Sevastopol, men den britiske general og den franske øverstbefalende kunne ikke blive enige om en angrebsplan.
I stedet besluttede de at marchere rundt om byen og belejre Sevastopol. Mod slutningen marcherede de allierede til den sydlige kyst af Krim og etablerede en forsyningshavn i byen Balaklava. Inden belejringen trak den russiske kommandant sig tilbage fra Sevastopol. Den 25. oktober 1854 angreb en russisk styrke den britiske base i Balaklava. Angrebet mislykkedes, før de nåede frem, men russerne havde et stærkt greb om den britiske linje.
Spørgsmål og svar
Q: Hvornår blev slaget ved Inkerman udkæmpet?
A: Slaget ved Inkerman blev udkæmpet den 5. november 1854.
Q: Hvem vandt slaget ved Inkerman?
A: Britiske og franske tropper besejrede den kejserlige russiske hær.
Q: Hvor mange britiske soldater blev dræbt i slaget ved Inkerman?
A: 597 britiske soldater blev dræbt i slaget ved Inkerman.
Q: Hvor mange britiske soldater blev såret i slaget ved Inkerman?
A: 1.860 britiske soldater blev såret i slaget ved Inkerman.
Q: Hvor mange franske soldater blev dræbt i slaget ved Inkerman?
A: 143 franske soldater blev dræbt i slaget ved Inkerman.
Q: Hvor mange russiske soldater blev dræbt eller såret i slaget ved Inkerman?
A: Russerne mistede 10.729 dræbte og sårede i slaget ved Inkerman.
Q: Hvad var betydningen af slaget ved Inkerman?
A: Slaget ved Inkerman knækkede den russiske hær, som aldrig igen satte en hær ind mod de britiske og franske allierede. Det blev efterfulgt af belejringen af Sevastopol.
Søge