Slaget ved Inkerman blev udkæmpet den 5. november 1854 under Krimkrigen. Britiske og franske tropper besejrede den kejserlige russiske hær. Den britiske hær led 597 dræbte og 1.860 blev såret. Franskmændene mistede 143 dræbte og 750 blev såret. Russerne mistede 10.729 dræbte og sårede. Slaget knækkede ånden i den russiske hær, som aldrig mere stillede en hær op mod de britiske og franske allierede. Det blev efterfulgt af belejringen af Sevastopol.
Baggrund
Efter de allieredes landgang og fremrykning i Krim i sensommeren 1854 var målet at indtage og beherske havnebyen Sevastopol, Ruslands vigtigste flådebase på Sortehavet. De allierede havde etableret belejringsstillinger omkring byen, og russerne forsøgte at bryde belejringen ved at angribe de udplacerede britiske og franske styrker ved Inkerman.
Forløb
Slaget kendetegnedes af tæt tåge, kuperet terræn og mange nærkampe. Russerne gennemførte en massiv, men ukoordineret dagangreb i håbet om at overrumple de allierede positioner. Tågen og landskabets klipper og dale gjorde det svært at bevare samlet kommando, så kampen udviklede sig til en række små, voldsomme sammenstød, hvor individuelle officerer og menige måtte handle selvstændigt.
De britiske og franske tropper holdt deres stillinger trods overvældende russiske angreb. Franske enheder bidrog til at afdække flanker og indgik i koordineret forsvar med briterne, hvilket forhindrede russernes forsøg på at bryde linjerne og skabe panik i de allieredes bagtropper.
Betydning
Slaget ved Inkerman var en vigtig taktisk sejr for briterne og franskmændene. Det stoppede det russiske fremstød mod belejringsstyrkerne og svækkede russernes evne og moral til at føre større offensiver i området. Som følge heraf fortsatte belejringen af Sevastopol, som varede videre indtil byens fald i september 1855.
Tab og konsekvenser
- Britiske tab: 597 dræbte og 1.860 sårede.
- Franske tab: 143 dræbte og 750 sårede.
- Russiske tab: omkring 10.729 dræbte og sårede.
Tabstallene viser kampens hårdhed og den ene-sidede karakter af russernes angreb. Slaget er ofte nævnt som et eksempel på disciplin og kampvilje blandt de allierede tropper under vanskelige forhold.