Slaget ved Hatfield Chase (633): Penda og Cadwallon besejrede Edwin
Læs om Slaget ved Hatfield Chase (633): Penda og Cadwallons fælles sejr over kong Edwin, hans død og de dramatiske konsekvenser for Northumbrias magt i Sydengland.
Slaget ved Hatfield Chase blev udkæmpet den 12. oktober 633 ved Hatfield Chase nær Doncaster i det nuværende Yorkshire. Området var på den tid delvist marskland og fladvand, hvilket gjorde det egnet til bagholdsangreb. Den hedenske konge Penda af Mercia og den kristne kong Cadwallon ap Cadfan af Gynedd sluttede sig sammen for at angribe Northumbria.
Baggrund
Edwin havde i årene op til slaget opbygget et stort rige og havde sædvanligvis overherredømmet i store dele af det østlige og sydlige England. Han var blevet kristnet gennem sit ægteskab med en prinsesse fra Kent og missionæren Paulinus, hvilket gjorde ham særlig fremtrædende i samtidens politiske og religiøse landskab. Hans magtstilling gjorde ham imidlertid til en måltavle for rivaler både blandt anglerne og de britiske konger.
Slaget
Kong Edwin mødte de angribende styrker i den sydlige del af sit kongerige. Angrebet syntes at være vel planlagt: kombinationen af Pendas militære styrke og Cadwallons kendskab til lokale forhold førte til en afgørende sejr. I kampens forløb blev Edwin dræbt, og hans hær knust. Kilderne nævner et omfattende nederlag for northumbrierne, men præcise tal for tabene er ukendte.
Eftervirkninger
- Den øjeblikkelige konsekvens var, at Northumbria brød sammen som et samlet rige — for en kort periode opløstes Edwin-styrets dominans.
- Cadwallon fortsatte med at plyndre og ødelægge store dele af Northumbria i kølvandet på slaget; hans hær gjorde stor skade på både befolkning og byer.
- Biskop Paulinus og dronning Æthelburh forlod Northumbria, og den kristne mission i området led et tilbageslag, indtil den blev genoplivet under senere konger som Oswald.
- Sejren styrkede Pendas position i midtengelsk politik og markerede begyndelsen på Mercias fremvækst som en central magtfaktor.
Efterspil og kildehenvisning
Cadwallons hæregang endte ikke med Hatfield Chase; han blev dog senere besejret og dræbt af Oswald af Bernicia i slaget ved Heavenfield (omkring 634), hvorefter Northumbria gradvist blev genforenet. Vores viden om slaget stammer primært fra samtidige og nær-samtidige kilder som Bede (Historia ecclesiastica gentis Anglorum) og den angelsaksiske krønike, men detaljer og motiver er til dels usikre og genstand for historisk debat.
Betydning: Slaget ved Hatfield Chase markerer et vendepunkt i 600-tallets engelske historie: det afslørede sårbarheden i de store kongeriger og banede vej for politiske omvæltninger i både anglosaksisk og britisk regi.
Storbritannien i ~600 e.Kr.
Baggrund
Edwin af Northumbria (regerede 616-633) blev anerkendt som overherre over hele Storbritannien. I sine krige erobrede han kongeriget Elmet (det vestlige Yorkshire). Han fordrev derefter dets konge, Cerdic. Dette gav ham adgang hele vejen til Det Irske Hav. Elmet var et af briternes sidste kongeriger.
Edwin rykkede derefter mod Wales: han invaderede det nordlige Wales og erobrede Anglesey. Han drev Cadwallon til den fjerneste østlige del af øen og belejrede ham i Priestholme. Dette fik Cadwallon, en kristen konge, til at alliere sig med Penda, den hedenske konge af Mercia. Cadwallons motiv var hævn over den magtfulde nordumbriske hersker, som havde invaderet hans rige. Penda var utilfreds med, at Northumbria blev kristnet af Kent. Han ville også have Edwins magt over de andre kongeriger.
Udfald
Stedet for slaget antyder, at Edwin og hans styrker muligvis måtte kæmpe på et område, der ikke var egnet til forsvar. Han kan være blevet fanget af de græsklædte vådområder mod nord og Don-floden mod øst. Cadwallons og Penda's hære kom mod ham fra vest. I slaget blev en af Edwins sønner, Osfrid, dræbt før sin far. Edwin blev dræbt, og hans hær spredtes. En anden søn, Eadfrith, blev taget til fange af Penda. Edwins dronning flygtede til Kent med to af sine børn, Osfrids unge søn og biskop Paulinus.
Cadwallon og Penda begyndte at slagte befolkningen i Northumbria. Dette omfattede både mænd, kvinder og børn. Cadwallon var ifølge Bede, selv om han var kristen, mere barbarisk end nogen hedninge. Northumbria faldt fra hinanden og blev delt tilbage i de to tidligere kongeriger Deira og Bernicia. Oswald genforenede Deira og Bernicia tilbage til Northumbria. Som konge genoprettede han Northumbria til den magt, som det havde haft under Edwin.
Spørgsmål og svar
Q: Hvornår blev slaget ved Hatfield Chase udkæmpet?
A: Slaget ved Hatfield Chase blev udkæmpet den 12. oktober 633.
Q: Hvor fandt slaget ved Hatfield Chase sted?
A: Slaget ved Hatfield Chase fandt sted nær Doncaster i det nuværende Yorkshire.
Q: Hvem var involveret i slaget ved Hatfield Chase?
A: Den hedenske kong Penda af Mercia og den kristne konge af Gynedd, Cadwallon ap Cadfan, gik sammen om at angribe Northumbria. Kong Edwin af Northumbria mødte dem i den sydlige del af sit rige.
Q: Hvem vandt slaget ved Hatfield Chase?
A: I slaget blev kong Edwin dræbt, og hans hær blev besejret. Derfor vandt kong Penda og Cadwallon slaget ved Hatfield Chase.
Q: Hvad var konsekvenserne af slaget ved Hatfield Chase?
A: Cadwallon ødelagde så meget af Northumbria, som han kunne. Som et resultat førte dette til enden på Northumbrias dominans over Sydengland i en kort periode.
Q: Hvilket kongerige tilhørte kong Edwin?
A: Kong Edwin tilhørte Northumbria.
Q: Hvem ødelagde Northumbria efter at have vundet slaget ved Hatfield Chase?
A: Cadwallon ødelagde Northumbria efter at have vundet slaget ved Hatfield Chase.
Søge