Slaget ved Hatfield Chase blev udkæmpet den 12. oktober 633 ved Hatfield Chase nær Doncaster i det nuværende Yorkshire. Området var på den tid delvist marskland og fladvand, hvilket gjorde det egnet til bagholdsangreb. Den hedenske konge Penda af Mercia og den kristne kong Cadwallon ap Cadfan af Gynedd sluttede sig sammen for at angribe Northumbria.

Baggrund

Edwin havde i årene op til slaget opbygget et stort rige og havde sædvanligvis overherredømmet i store dele af det østlige og sydlige England. Han var blevet kristnet gennem sit ægteskab med en prinsesse fra Kent og missionæren Paulinus, hvilket gjorde ham særlig fremtrædende i samtidens politiske og religiøse landskab. Hans magtstilling gjorde ham imidlertid til en måltavle for rivaler både blandt anglerne og de britiske konger.

Slaget

Kong Edwin mødte de angribende styrker i den sydlige del af sit kongerige. Angrebet syntes at være vel planlagt: kombinationen af Pendas militære styrke og Cadwallons kendskab til lokale forhold førte til en afgørende sejr. I kampens forløb blev Edwin dræbt, og hans hær knust. Kilderne nævner et omfattende nederlag for northumbrierne, men præcise tal for tabene er ukendte.

Eftervirkninger

  • Den øjeblikkelige konsekvens var, at Northumbria brød sammen som et samlet rige — for en kort periode opløstes Edwin-styrets dominans.
  • Cadwallon fortsatte med at plyndre og ødelægge store dele af Northumbria i kølvandet på slaget; hans hær gjorde stor skade på både befolkning og byer.
  • Biskop Paulinus og dronning Æthelburh forlod Northumbria, og den kristne mission i området led et tilbageslag, indtil den blev genoplivet under senere konger som Oswald.
  • Sejren styrkede Pendas position i midtengelsk politik og markerede begyndelsen på Mercias fremvækst som en central magtfaktor.

Efterspil og kildehenvisning

Cadwallons hæregang endte ikke med Hatfield Chase; han blev dog senere besejret og dræbt af Oswald af Bernicia i slaget ved Heavenfield (omkring 634), hvorefter Northumbria gradvist blev genforenet. Vores viden om slaget stammer primært fra samtidige og nær-samtidige kilder som Bede (Historia ecclesiastica gentis Anglorum) og den angelsaksiske krønike, men detaljer og motiver er til dels usikre og genstand for historisk debat.

Betydning: Slaget ved Hatfield Chase markerer et vendepunkt i 600-tallets engelske historie: det afslørede sårbarheden i de store kongeriger og banede vej for politiske omvæltninger i både anglosaksisk og britisk regi.