Edgar Aethling (eller Edgar Ætheling, ca. 1051–ca. 1126) var en af de tronarvinger, der gjorde krav på Englands trone i 1066 efter Edvard Bekenderen døde. Edgar var et populært valg blandt englænderne, fordi han var englænder og et barnebarn af Edmund Ironside. Hans titel "Ætheling" betyder i oldengelsk nærmest "kongelig arving" eller "prins".

Edgar blev født i Ungarn, hvor hans familie havde levet i eksil efter vikingetidens omvæltninger. Hans far var Edward den Forsvundne (Edward the Exile), der vendte tilbage til England med sin familie i 1057 på opfordring af kong Edvard Bekenderen; kort efter hjemkomsten døde Edward den Forsvundne under forhold, der har været omtalt som mystiske.

Kravet på tronen i 1066

Da Edvard Bekenderen døde i januar 1066, opstod en magttomrum med flere rivaler til tronen. Harold Godwinson blev straks udråbt og kronet af witenagemot (kongens råd), men Edgar stod som en lovlig arving fra den gamle angelsaksiske kongefamilie. Efter slaget ved Hastings i oktober 1066 — hvor Harold faldt — blev Edgar kortvarigt udråbt som konge af nogle ledende engelske stormænd og lokalbefolkning, især i den sydøstlige del af landet, men han blev aldrig kronet. Han var ung (omkring 15 år) og manglede både et stærkt militært fodfæste og udenlandsk støtte, så hans position svækkedes hurtigt, efterhånden som Vilhelm af Normandiet konsoliderede sin magt.

Modstand, flugt og skotsk tilknytning

Edgar forblev et samlingspunkt for modstand mod de normanniske erobrere. I de følgende år deltog eller blev hans navn brugt i flere oprør og opstande mod Vilhelm, især i 1068–1070, hvor der var både lokale oprør og danske indgreb i Nordengland. Efter nogle af disse sammenstød søgte han beskyttelse hos kong Malcolm III af Skotland, hvor hans søster Margaret (senere kendt som Dronning Margaret af Skotland) havde giftet sig med Malcolm. Edgar opholdt sig i perioder ved det skotske hof og brugte sin skotske støtte til at forsøge at generobre indflydelse i England sammen med skotske styrker.

Senere liv og forsoning

På trods af gentagne forsøg på at genvinde tronen nåede Edgar aldrig at etablere et varigt modsvar mod normannerne. Med tiden aftog hans rolle som oprørssymbol, og han indgik flere gange i forhandlinger og fredsaftaler med normanniske konger. I efterfølgende år optræder Edgar sporadisk i de officielle kilder som en nøglefigur fra den gamle kongefamilie — han medvirkede ved enkelte retlige og diplomatiske lejligheder under Vilhelm Erobreren og hans efterfølgere, og han ses senere i kilder under kongedømmet Henry I. Nøjagtige detaljer om hans aktiviteter i de sidste årtier af sit liv er sparsomme, men moderne forskning regner med, at han døde omkring 1126.

Betydning og eftermæle

  • Edgar Ætheling står som et symbol på den angelsaksiske kongeslægt og det tabte engelske kongedømme efter normannernes erobring.
  • Han illustrerer, hvordan dynastiske bånd, eksil og ægteskaber (fx hans søsters ægteskab med den skotske konge) spillede en rolle i middelalderens magtkampe.
  • Samtidige kilder og senere historieskrivning har ofte set ham som en tragisk figur: en legitim arving uden de midler eller den støtte, der skulle til for at gøre krav på tronen i en tid med store forandringer.

Selvom Edgar aldrig blev kronet, forbliver hans liv og skæbne et vigtigt vindue ind i overgangen fra angelsaksisk til normannisk England og de komplicerede politiske relationer mellem England, Skotland og kontinentet i 1000‑tallet.