Slaget ved Hastings

Baggrund

I 1002 giftede Ethelred, konge af England, sig med Emma, søster til Richard II, hertug af Normandiet. Den alliance, der blev dannet ved dette ægteskab, havde vidtrækkende konsekvenser. Da kong Knud kom på Englands trone i 1016, tog han dronning Emma af Normandiet til kone. Hendes to sønner fra hendes tidligere ægteskab flygtede til Normandiet for deres egen sikkerheds skyld. Edward Bekenderen, den ældste søn, opholdt sig i Normandiet i mange år ved hertugernes hof. Den sidste hertug, der beskyttede ham der, var hans fætter hertug William. Edward blev konge af England i 1042. I 1052 gjorde kong Edward, som var barnløs, William til sin arving. I 1065 var Harold Godwinson i Normandiet. Mens han var der, lovede han hertug William, at han ville støtte ham som efterfølger til den engelske trone.

Den 5. januar 1066 døde kong Edward den 5. januar 1066. Men Harold respekterede ikke sin ed til Vilhelm. Den næste dag, dagen for begravelsen, blev Harold Godwinson kronet til konge af England. Historien gik på, at kongen på sit dødsleje havde ombestemt sig og lovet Harold tronen. Harold var ikke selv kongelig og havde ikke noget juridisk krav på tronen. I ugevis må William have vidst, at Edward var døende. Men nyheden om kongens død og Harolds overtagelse af tronen må have været en overraskelse.

 

Optakt

Da Vilhelm hørte nyheden om, at Harold var blevet konge, reagerede han hurtigt. Han indkaldte sine bedste mænd til et møde. Vilhelm lagde planer om at samle en stor hær fra hele Frankrig. Hans indflydelse og rigdom betød, at han kunne iværksætte et stort felttog. Hans første opgave var at bygge en flåde af skibe, der kunne føre hans hær over den engelske kanal. Derefter begyndte han at samle en hær. Hans venskab med Bretagne, Frankrig og Flandern betød, at han ikke kun behøvede at stole på sin egen hær. Han hyrede og betalte soldater fra mange dele af Europa. Vilhelm bad om og fik støtte fra paven, som gav ham et banner til at bære i kamp. Samtidig med at hertug Vilhelm planlagde sin invasion, gjorde Harald Hardrada det også. Kongen af England vidste, at begge ville komme, men han holdt sine skibe og styrker i det sydlige England, hvor Vilhelm måske ville gå i land.

Vilhelm kan have haft op til 1.000 skibe i sin invasionsflåde. De havde gunstige vindforhold til at forlade Normandiet natten til den 27. september 1066. Vilhelms skib, Mora, var en gave fra hans kone Matilda. Det førte flåden til landgangen ved Pevensey den næste morgen. Så snart han gik i land, fik William nyheden om kong Harolds sejr over den norske konge ved Stamford Bridge i det nordlige England. Harold fik også besked om, at William var gået i land ved Pevensey og kom sydpå så hurtigt han kunne. Kongen hvilede sig i London i et par dage, inden han tog sin hær for at møde William og hans franske styrker.

 

Kampen

Kong Harolds hær indtog en position på en øst-vestlig højderyg nord for Hastings. Selve højderyggen blev kaldt Senlac Hill. De fandt den normanniske hær marcherende op gennem dalen foran dem. Selv om Harold havde flere soldater, var de trætte efter den tvungne march fra London. Vilhelm dannede sine linjer ved foden af bakken over for englændernes skjoldmur. Han sendte sine bueskytter halvvejs op ad skråningen for at angribe englænderne. Han sendte sine riddere til hest til venstre og højre for at finde eventuelle svage punkter. I første omgang forsøgte Williams riddere at bryde igennem skjoldmuren med vægten af deres heste. Men de angreb op ad bakke og kunne ikke få fart på. Harolds forreste linje stod simpelthen fast og kunne afværge alle angreb. Vilhelms hær begyndte at falde tilbage med rygter om hertug Vilhelms død. Vilhelm tog sin hjelm af, så hans mænd kunne se, at han stadig var i live. Da William så, at mange af Harolds mænd fulgte hans riddere tilbage ned ad bakken, brugte han et trick, som han havde lært flere år tidligere. Han vendte sig pludselig om og angreb de modkørende engelske fodsoldater, som ikke havde nogen chance mod de beridne riddere.

Denne taktik virkede mindst to gange mere i løbet af slaget og gjorde Harolds skjoldmur svagere. Derefter brugte William noget nyt. Hvor hans angreb fra riddere og soldater havde været separate bevægelser, brugte han dem nu sammen. Hvor hans bueskytter ikke havde haft succes mod skjoldmuren, lod han dem skyde højt op i luften, så pilene kom ned oven på englænderne. Det var muligvis her, at kong Harold blev dræbt af en pil gennem øjet. Skjoldmuren brød endelig sammen, og normannerne var ovenpå dem. Ved mørkets frembrud var englænderne enten døde på slagmarken eller blev jaget af Vilhelms mænd. William kaldte sine mænd tilbage, og de tilbragte natten i lejr på slagmarken.

 
Slaget ved Hastings, slagplan.  

Eftervirkninger

Slaget blev vundet, men englænderne havde stadig mindre hære, som ikke havde sluttet sig til kong Harold ved Hastings. De havde mistet deres konge, men forsøgte stadig at reorganisere sig. Vilhelm hvilede sin hær i fem dage, før han rykkede mod London. Hans marchlinje førte ham gennem flere byer, som han enten erobrede eller ødelagde. Da William nåede London, gjorde englænderne modstand i kort tid, men til sidst overgav de sig.

Slaget ved Hastings var et vigtigt vendepunkt i den engelske historie. Vilhelms krav på tronen var stærkt, og han var i stand til at bakke det op med magt. Juledag i 1066 blev William kronet til konge af England.

Noget senere blev slaget afbildet på en række paneler, der kaldes Bayeux-tapetet. Sejren ved Hastings gav Vilhelm det øgenavn, som han har været kendt under lige siden: "Vilhelm Erobreren".