Slaget ved Hastings 1066: Normannisk erobring af England
Dybtgående gennemgang af Slaget ved Hastings 1066: William I's normanniske erobring, kampens forløb og hvordan den ændrede Englands historie.
Slaget ved Hastings fandt sted den 14. oktober 1066 nær Senlac Hill, tæt på byen Hastings i det sydøstlige England. Det var et afgørende møde mellem de angelsaksiske englændere under kong Harold Godwinson og en invaderende normannisk hær ledet af William, hertugen af Normandiet. Det dagslange slag endte med den angelsaksiske konges død og en afgørende sejr til normannerne; William blev senere kronet som William I af England.
Baggrund
Efter kong Edward Bekenderens død i januar 1066 opstod der rivalisering om den engelske trone. Harold Godwinson blev hurtigt udråbt til konge, men både William af Normandiet og den norske konge Harald Hårderåde gjorde krav gældende. I september 1066 blev Harald Hårderåde besejret af Harold ved Stamford Bridge i det nordlige England, hvorefter Harold marcherede hastigt sydpå for at møde Williams styrker — en udmattende række begivenheder, der satte scenen for slaget ved Hastings.
Slagets forløb
Normannerne landsatte ved Pevensey den 28. september 1066 og rykkede frem mod Hastings. På slagdagen holdt Harold og hans mænd en tæt shield wall (skjoldmur) på højderyggen ved Senlac Hill. Normannernes styrker bestod af en blanding af ryttere, bueskytter og fodfolk, mens englænderne primært var tungt bevæbnede bønder og huskarle i tæt formation.
- Normannisk strategi kombinerede langtrækkende bueskytter, infanteri og kavaleri — og omfattede efter alt at dømme taktikker som fejende tilbagetrækninger for at bryde skjoldmuren.
- Slaget varede det meste af dagen og var præget af hårde nærkampe. Normannernes kavaleri spillede en større rolle end i tidligere engelske kampe, men det var kombinationen af en vedholdende offensiv og brud i forsvarslinjen, der i sidste ende vendte udfaldet.
- Harold Godwinsons død under slaget er velkendt fra samtidige og senere kilder (bl.a. Bayeux-tapetet), der viser, at han blev dræbt — traditionelt af en pil i øjet, selvom de præcise omstændigheder er omdiskuterede blandt historikere.
Konsekvenser
William sikrede sig kontrollen over England efterfølgende og blev kronet den 25. december 1066, omkring ti uger efter slaget. Den normanniske sejr medførte omfattende politiske, sociale og kulturelle ændringer:
- Elitereformer: Store jordbesiddelser blev overført til normanniske følgere, og den angelsaksiske adelsklasse blev i vidt omfang udskiftet.
- Magtstruktur: Indførelsen af et feodalt system styrkede kongemagtens centralisering og knyttede jord til militære ydelser.
- Forsvarsbyggeri: Normannerne opførte hundredvis af træ- og senere stenborge (motte-and-bailey) for at sikre kontrol over landet.
- Sproglig og kulturel påvirkning: Normannisk fransk prægede efterhånden det engelske sprog og administration; denne kontakt var en væsentlig faktor i udviklingen af middelalderengelsk.
- Administrativ reform: William bestilte bl.a. Domesday Book (1086) for at kortlægge landets ressourcer og sikre skatteopkrævning.
- Kirken: Der skete udskiftning af prælatser og en reformation i kirkens organisation i England med stærkere bånd til pavevældet og nye normanniske biskopper.
Kilder og historisk betydning
Viden om slaget bygger på samtidige og nære samtidige kilder som Bayeux-tapetet, den angelsaksiske krønike og beretninger fra normanniske kronikører. Fortolkninger af taktiske detaljer og omstændighederne omkring Harolds død varierer, og feltet er fortsat genstand for forskning og debat. Der er bred enighed om, at Slaget ved Hastings var et vendepunkt: det ændrede magtbalancen i England og formede landets politiske, sociale og sproglige udvikling i århundreder frem.
Nøglefakta:
- Dato: 14. oktober 1066
- Sted: Senlac Hill nær Hastings
- Hovedaktører: Harold Godwinson (angelsaksiske styrker) vs. William af Normandiet
- Resultat: Normannisk sejr og indledningen til den normanniske erobring af England
- Eftervirkning: William kronet 25. december 1066; omfattende ændringer i adel, administration, forsvar og sprog
Et billede af slaget ved Hastings fra Bayeux-tapetet.
Baggrund
I 1002 giftede Ethelred, konge af England, sig med Emma, søster til Richard II, hertug af Normandiet. Den alliance, der blev dannet ved dette ægteskab, havde vidtrækkende konsekvenser. Da kong Knud kom på Englands trone i 1016, tog han dronning Emma af Normandiet til kone. Hendes to sønner fra hendes tidligere ægteskab flygtede til Normandiet for deres egen sikkerheds skyld. Edward Bekenderen, den ældste søn, opholdt sig i Normandiet i mange år ved hertugernes hof. Den sidste hertug, der beskyttede ham der, var hans fætter hertug William. Edward blev konge af England i 1042. I 1052 gjorde kong Edward, som var barnløs, William til sin arving. I 1065 var Harold Godwinson i Normandiet. Mens han var der, lovede han hertug William, at han ville støtte ham som efterfølger til den engelske trone.
Den 5. januar 1066 døde kong Edward den 5. januar 1066. Men Harold respekterede ikke sin ed til Vilhelm. Den næste dag, dagen for begravelsen, blev Harold Godwinson kronet til konge af England. Historien gik på, at kongen på sit dødsleje havde ombestemt sig og lovet Harold tronen. Harold var ikke selv kongelig og havde ikke noget juridisk krav på tronen. I ugevis må William have vidst, at Edward var døende. Men nyheden om kongens død og Harolds overtagelse af tronen må have været en overraskelse.
Optakt
Da Vilhelm hørte nyheden om, at Harold var blevet konge, reagerede han hurtigt. Han indkaldte sine bedste mænd til et møde. Vilhelm lagde planer om at samle en stor hær fra hele Frankrig. Hans indflydelse og rigdom betød, at han kunne iværksætte et stort felttog. Hans første opgave var at bygge en flåde af skibe, der kunne føre hans hær over den engelske kanal. Derefter begyndte han at samle en hær. Hans venskab med Bretagne, Frankrig og Flandern betød, at han ikke kun behøvede at stole på sin egen hær. Han hyrede og betalte soldater fra mange dele af Europa. Vilhelm bad om og fik støtte fra paven, som gav ham et banner til at bære i kamp. Samtidig med at hertug Vilhelm planlagde sin invasion, gjorde Harald Hardrada det også. Kongen af England vidste, at begge ville komme, men han holdt sine skibe og styrker i det sydlige England, hvor Vilhelm måske ville gå i land.
Vilhelm kan have haft op til 1.000 skibe i sin invasionsflåde. De havde gunstige vindforhold til at forlade Normandiet natten til den 27. september 1066. Vilhelms skib, Mora, var en gave fra hans kone Matilda. Det førte flåden til landgangen ved Pevensey den næste morgen. Så snart han gik i land, fik William nyheden om kong Harolds sejr over den norske konge ved Stamford Bridge i det nordlige England. Harold fik også besked om, at William var gået i land ved Pevensey og kom sydpå så hurtigt han kunne. Kongen hvilede sig i London i et par dage, inden han tog sin hær for at møde William og hans franske styrker.
Kampen
Kong Harolds hær indtog en position på en øst-vestlig højderyg nord for Hastings. Selve højderyggen blev kaldt Senlac Hill. De fandt den normanniske hær marcherende op gennem dalen foran dem. Selv om Harold havde flere soldater, var de trætte efter den tvungne march fra London. Vilhelm dannede sine linjer ved foden af bakken over for englændernes skjoldmur. Han sendte sine bueskytter halvvejs op ad skråningen for at angribe englænderne. Han sendte sine riddere til hest til venstre og højre for at finde eventuelle svage punkter. I første omgang forsøgte Williams riddere at bryde igennem skjoldmuren med vægten af deres heste. Men de angreb op ad bakke og kunne ikke få fart på. Harolds forreste linje stod simpelthen fast og kunne afværge alle angreb. Vilhelms hær begyndte at falde tilbage med rygter om hertug Vilhelms død. Vilhelm tog sin hjelm af, så hans mænd kunne se, at han stadig var i live. Da William så, at mange af Harolds mænd fulgte hans riddere tilbage ned ad bakken, brugte han et trick, som han havde lært flere år tidligere. Han vendte sig pludselig om og angreb de modkørende engelske fodsoldater, som ikke havde nogen chance mod de beridne riddere.
Denne taktik virkede mindst to gange mere i løbet af slaget og gjorde Harolds skjoldmur svagere. Derefter brugte William noget nyt. Hvor hans angreb fra riddere og soldater havde været separate bevægelser, brugte han dem nu sammen. Hvor hans bueskytter ikke havde haft succes mod skjoldmuren, lod han dem skyde højt op i luften, så pilene kom ned oven på englænderne. Det var muligvis her, at kong Harold blev dræbt af en pil gennem øjet. Skjoldmuren brød endelig sammen, og normannerne var ovenpå dem. Ved mørkets frembrud var englænderne enten døde på slagmarken eller blev jaget af Vilhelms mænd. William kaldte sine mænd tilbage, og de tilbragte natten i lejr på slagmarken.
Slaget ved Hastings, slagplan.
Eftervirkninger
Slaget blev vundet, men englænderne havde stadig mindre hære, som ikke havde sluttet sig til kong Harold ved Hastings. De havde mistet deres konge, men forsøgte stadig at reorganisere sig. Vilhelm hvilede sin hær i fem dage, før han rykkede mod London. Hans marchlinje førte ham gennem flere byer, som han enten erobrede eller ødelagde. Da William nåede London, gjorde englænderne modstand i kort tid, men til sidst overgav de sig.
Slaget ved Hastings var et vigtigt vendepunkt i den engelske historie. Vilhelms krav på tronen var stærkt, og han var i stand til at bakke det op med magt. Juledag i 1066 blev William kronet til konge af England.
Noget senere blev slaget afbildet på en række paneler, der kaldes Bayeux-tapetet. Sejren ved Hastings gav Vilhelm det øgenavn, som han har været kendt under lige siden: "Vilhelm Erobreren".
Spørgsmål og svar
Q: Hvornår fandt slaget ved Hastings sted?
A: Slaget ved Hastings fandt sted den 14. oktober 1066.
Q: Hvem kæmpede i slaget ved Hastings?
A: De angelsaksiske englændere og en invaderende normannisk hær kæmpede i Slaget ved Hastings.
Q: Hvem blev kronet som konge af England efter slaget ved Hastings?
A: William, hertugen af Normandiet, blev kronet som kong William I af England 10 uger efter slaget ved Hastings.
Q: Hvordan endte slaget ved Hastings?
A: Det daglange slag endte med den angelsaksiske konges død og en afgørende sejr til normannerne.
Q: Hvad var resultatet af normannernes erobring af England?
A: Normannernes erobring af England var et stort vendepunkt i Englands historie.
Q: Hvorfor var slaget ved Hastings vigtigt?
A: Slaget ved Hastings var vigtigt, fordi det førte til den normanniske erobring af England, som havde en betydelig indflydelse på landets historie.
Q: Hvem vandt slaget ved Hastings?
A: Den invaderende normanniske hær vandt slaget ved Hastings.
Søge