Sudoku (数独, sūdoku) (nogle gange stavet som Su Doku, men også kaldet Number Place eller Nanpure) er et puslespil, der er meget populært i Japan. Det blev skabt i Indianapolis i 1979 af Howard Garns, og det dukkede efterfølgende op i Dell Magazines.

Sudoku-puslespil løses ved hjælp af logik, og der kræves ingen matematik. Som det ses til højre, består det af et gitter, der normalt består af ni rækker, ni kolonner og ni felter, der er adskilt af tykkere, mørkere linjer. Nogle af disse felter vil indeholde tal fra 1 til 9. For at løse puslespillet skal en person udfylde alle de tomme felter uden at bruge det samme tal to gange i hver kolonne, række eller boks og uden at ændre de tal, der allerede er i gitteret.

Disse puslespil blev skabt til at blive løst med blyant og papir, og der findes mange bøger, der indeholder samlinger af disse puslespil med tips og strategier til at løse dem. De optræder også i aviser og magasiner: typisk optræder der et nyt puslespil hver dag, og løsningen er trykt et andet sted eller i det næste nummer. Senere blev der udviklet små håndholdte maskiner, som genererer Sudoku-puslespil, som brugeren kan løse. I nyere tid kan spillet dog også spilles på internettet eller på mobilapps.

Hvad er et standard 9x9 Sudoku?

Et standard Sudoku-puslespil har et 9×9 gitter inddelt i ni 3×3 bokse (også kaldet regioner eller blokke). Målet er at udfylde gitteret med cifre fra 1 til 9, så hver række, hver kolonne og hver 3×3-boks indeholder alle tallene 1–9 præcis én gang.

Grundlæggende regler

  • Hver række må kun indeholde tallene 1–9 én gang.
  • Hver kolonne må kun indeholde tallene 1–9 én gang.
  • Hver 3×3-boks må kun indeholde tallene 1–9 én gang.
  • De givne tal (de allerede udfyldte felter) må ikke ændres.

Typiske løsestrategier

Der findes en række metoder, fra meget simple til avancerede. Her er de mest anvendte:

  • Enkelt kandidat (single candidate): Hvis et tomt felt kun kan være ét tal ud fra rækker/kolonner/boks, kan man placere det tal.
  • Enkelt position (single position): Hvis et tal kun kan stå ét sted i en række/kolonne/boks, sættes tallet der.
  • Pencil marks / kandidater: Notér mulige tal (med blyant eller notes) i feltet og brug udelukkelse til at reducere muligheder.
  • Nakkepar og nøgne par (naked pair/triple): To felter i en enhed (række/kolonne/boks) med samme to kandidater betyder, at ingen andre felter i den enhed kan have disse to tal.
  • Skjulte par/trekanter (hidden pairs/triples): Når to (eller tre) tal kun kan findes i de samme to (eller tre) felter i en enhed, kan andre kandidater fjernes i disse felter.
  • Pointing pairs/box-line reduction: Hvis et tal i en boks kun kan placeres i en række eller kolonne inden for boksen, kan samme tal fjernes fra den række/kolonne uden for boksen.
  • Avancerede teknikker: X-Wing, Swordfish, XY-Wing, coloring, chains og andre mønstergenkendelser bruges til sværere puslespil.
  • Backtracking/algoritmer: Computere og avancerede løsere anvender søgning med tilbageførsel (backtracking) eller logiske prøver, især når menneskelige teknikker ikke er tilstrækkelige.

Praktiske tips til begyndere

  • Start med at scanne rækker, kolonner og bokse for åbenlyse tal.
  • Brug små noter (kandidater) i hvert felt for at holde styr på muligheder.
  • Arbejd systematisk: gennemgå hver række, kolonne og boks i stedet for tilfældigt at springe rundt.
  • Hvis du sidder fast, lav en antagelse (prøve) og følg konsekvenserne; hvis du når en modsætning, er antagelsen forkert.
  • Øv dig i de grundlæggende mønstre som naked pairs og pointing pairs—de løser mange mellem-svære puslespil.

Sværhedsgrader og variationer

Sudoku findes i mange sværhedsgrader: fra meget let (hurtigt løst med enkle teknikker) til ekstremt svært (kræver avancerede mønstre eller computerhjælp). Der findes også mange varianter, fx:

  • Mini-Sudoku (4×4 eller 6×6)
  • Killer Sudoku (tilføjer sum-regler)
  • Hyper/Overlap Sudoku (yderligere regioner)
  • Samurai Sudoku (flere overlappende 9×9-gitre)
  • Jigsaw Sudoku (uregelmæssige regioner)

Unik løsning og minimumsgåder

De fleste klassiske Sudoku-opgavesæt kræver, at en løser er unik — at puslespillet kun har én korrekt løsning. Det er bevist, at det mindste antal givne tal i et 9×9 Sudoku med en unik løsning er 17 (ingen kendte eksempler med 16 givne tal har unik løsning), og mange pusselegenskaber (symmetri, fordeling af givne tal) påvirker oplevelsen.

Historie og navnets oprindelse

Selvom spillet blev publiceret i USA af Howard Garns i 1979, blev Sudoku kendt og populært i Japan, hvor navnet stammer fra. Det japanske udtryk sūji wa dokushin ni kagiru (数字は独身に限る) betyder omtrent "tal skal være enkelt/uppe" og forkortes til sūdoku. Navnet blev senere adopteret internationalt.

Hvor kan man spille?

Sudoku er let tilgængeligt: i aviser og magasiner, i specialbøger, på internettet, på mobilapps, og på små elektroniske enheder. Mange hjemmesider tilbyder daglige puslespil i forskellige sværhedsgrader og interaktive værktøjer til notater og gennemsyn.

Fagligt og socialt

Sudoku træner logisk tænkning, opmærksomhed på mønstre og tålmodighed. Det bruges både som tidsfordriv og som mental træning for alle aldersgrupper. Der afholdes også konkurrencer og certificerede mesterskaber, hvor hastighed og nøjagtighed måles.

Med øvelse vil du lære at genkende mønstre hurtigere og løse sværere puslespil uden at bruge gætterier. God fornøjelse med at løse Sudoku!