Sovjetunionen sendte atleter til de olympiske lege for første gang i 1952. Siden da deltog landet ved OL-regattaer og -konkurrencer frem til opløsningen i 1991. På sommer- og vinterlejrene opnåede sovjetiske atleter en dominerende placering i medaljetællingerne og blev et af de mest fremtrædende idrætsmagter i efterkrigstidens OL.
Organisation og begyndelse
Sovjetunionens olympiske komité blev oprettet den 21. april 1951 og blev godkendt af IOC den 7. maj 1951. Det banede vejen for, at sovjetiske atleter kunne deltage officielt fra de olympiske sommerlege i 1952.
Første deltagelser og tidlige sejre
De olympiske sommerlege i 1952 i Helsinki var de første olympiske lege for sovjetiske atleter. Den 20. juli 1952 vandt Nina Romashkova landets første olympiske guldmedalje i diskoskast for kvinder og satte samtidig en ny olympisk rekord i disciplinen. De olympiske vinterlege i 1956 i Cortina d'Ampezzo var de første vinterlege for sovjetiske udøvere, hvor Lyubov Kozyreva blev den første sovjetiske vinterolympiske guldvinder i kvindernes 10 km langrendsløb på ski.
Sportlig profil og styrker
Sovjetunionen udviklede et statsstøttet elitesportsystem, der tidligt gav store resultater på mange områder. Sovjetiske atleter var særligt stærke i gymnastik, vægtløftning, brydning, atletik, svømning og holdsport som håndbold og basketball. På vinterområdet var skøjteløb, langrend og ishockey nogle af disciplinerne, hvor landet ofte lå i top.
Medaljer og placeringer
I de ni gange, Sovjetunionen deltog i de olympiske sommerlege, sluttede laget øverst i medaljetabellen syv gange og på andenpladsen to gange. Ved de ni gange, landet deltog i de olympiske vinterlege, blev holdet placeret som nummer et i medaljetællingen syv gange og på andenpladsen to gange.
Politik, boykotter og værtsskabet i 1980
Sovjetunionen var vært for de olympiske sommerlege i Moskva i 1980. Legene blev boykottet af USA og en række andre lande som reaktion på Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1979. Som gengældelse ledede Sovjetunionen en boykot af legene i 1984 i Los Angeles, hvilket også betød fravær af mange vestlige deltagere i 1984.
Opløsning og eftervirkninger
Sovjetunionen ophørte officielt den 26. december 1991. Sovjetunionens olympiske komité ophørte først den 12. marts 1992. Efter opløsningen dannede de tidligere sovjetrepublikker egne nationale olympiske komitéer eller fortsatte som overgangsordninger ved de næste lege.
I 1992 deltog 12 af de tidligere sovjetrepublikker samlet som det forenede hold under det olympiske flag ved legene i Barcelona. Dette såkaldte "Forenede Hold" sluttede som nummer et i medaljerækken ved sommerlegene. Ved vinterlegene i Albertville tidligere samme år deltog et forenet hold bestående af nogle af de tidligere republikker; de sluttede på en topplacering i medaljelisten. Under disse leger benyttede holdet det olympiske flag, og for guldmedaljer blev den olympiske hymne benyttet i stedet for en nationalhymne.
Efterkommere og arv
Efter 1992 konkurrerede de fleste af de tidligere sovjetrepublikker fremover som selvstændige nationer, herunder Rusland, Ukraine, Hviderusland og de baltiske stater, som i nogle tilfælde genoptog selvstændig deltagelse tidligere end 1992. Arven fra Sovjetunionens elitesportssystem præger stadig træningsmetoder, talentudvikling og idrætskultur i flere af disse lande.
Ud over de sportslige resultater er Sovjetunionens deltagelse i OL også bemærkelsesværdig for sin rolle i international politik under Den Kolde Krig: idræt blev brugt som et middel til at demonstrere national styrke, men førte også til politiske spændinger, boykotter og debatter om idrættens relation til statslig indflydelse.