Kunstskøjteløb

Historie

Den første kunstskøjteløbsklub nogensinde blev startet i 1742 i Edinburgh, Skotland. Verdensmesterskaberne begyndte i 1896 (de første i Sankt Petersborg, Rusland). Før de olympiske vinterlege blev startet, var konkurrencer i kunstskøjteløb en del af de olympiske sommerlege i 1908 og 1920.

Regler

Det er den internationale skøjteunion (ISU), der har lavet reglerne.

Skøjteløb for singler

Singleskøjteløb består af et kort program og en friløb. Begge har en teknisk score og en præsentationsscore.

• Det korte program (SP) skal indeholde 2 solospring, en springkombination bestående af to spring, 3 spins og en stepsekvens, der udnytter isoverfladen fuldt ud.

• Free Skate (FS) indeholder springelementer, springkombinationer eller springsekvenser. Free Skate indeholder også 3 spins, en stepsekvens, der udnytter isoverfladen fuldt ud, og en koreografisk sekvens.

Dommere

Under ISU-dommersystemet fokuserer dommerne udelukkende på at vurdere kvaliteten af hvert enkelt element (teknisk aspekt) og kvaliteten af præstationen. Der vil være et panel på 9 dommere pr. segment. Ud af disse 9 karakterer ignoreres den højeste og laveste karakter for hvert element eller hver programkomponent, og gennemsnittet tages som gennemsnit.

Teknisk score

Scoren for elementet er sammensat af en "basisværdi" for hvert element og "gennemførelsesgrad - GOE". GOE er, at dommeren bedømmer elementets kvalitet på en skala fra +5 til -5. Summen af alle elementernes karakterer giver den tekniske score.

Præsentation Score

Dommerne tildeler point på en skala fra 0,25 til 10,00 med intervaller på 0,25 for præsentationspointet for at bedømme den samlede præsentation af forestillingen. Der er fem punkter i præsentationspointet.

Færdigheder i skøjteløb

Overordnet set skøjteløbskvalitet

Overgange, sammenkædning af fodarbejde og bevægelse

Det varierede og/eller indviklede fodarbejde, positioner, bevægelser og greb, der forbinder alle elementer. Dette omfatter også de tekniske elementers ind- og udgange.

Ydelse/udførelse

Den fysiske og følelsesmæssige involvering af skøjteløberen/parret, når de oversætter musikkens og koreografiens hensigt

Koreografi/komposition

Arrangementet af alle bevægelser efter principperne om proportioner, rum og musik

Fortolkning

Oversættelse af musikken til bevægelse på isen

Hopper

Der er seks typer hop, som ISU beslutter sig for at score. Følgende elementer er anført i rækkefølge efter score (sværhedsgrad). Der er to typer spring: kantspring og tåspring. Axel, loop og Salchow er kantspring, og lutz, flip og toe loop er toe jumps.

Axel

Dette er det eneste spring, hvor en skøjteløber tager afsæt, mens han skøjter fremad. Det er det sværeste spring af de seks.

Lutz

Skøjteløberen tager afsæt fra venstre eller højre fods bageste yderkant og prikker til isen med den modsatte tå.

Flip

Skøjteløberen starter fra den bageste inderkant af venstre eller højre fod og prikker til isen med den modsatte tå.

Loop

Skøjteløberen starter fra den bageste yderkant af højre eller venstre fod. Dette spring bruges ofte som andet spring i et kombinationsspring.

Salchow

Skøjteløberen starter fra den bageste inderkant af højre eller venstre fod.

Toe Loop

Skøjteløberen tager afsæt fra højre eller venstre fods bageste yderkant og prikker til isen med den modsatte tå. Dette er det letteste spring, og det bruges ofte som andet spring i et kombinationsspring.

Spins

Spins er klassificeret som Sit spins, Upright spins eller Camel spin. Hver af dem har forskellige variationer. Enhver position, som ikke er grundlæggende, er en ikke grundlæggende position.

Sit spin

Denne drejning foregår således, at den øverste del af skøjtebenet er mindst parallelt med isen.

• der er 3 kategorier baseret på det frie bens position

Sit Forward (med benet fremad)

Sidelæns sidde (med benet sidelæns)

Sit Behind (med benet bagved)

Oprejst spin

Positionen for dette spin er enhver position, hvor skøjtebenet er strakt eller let bøjet, og som ikke er en kamelposition.

• der er 4 kategorier baseret på torsoens placering.

Oprejst fremad (med overkroppen lænet fremad)

Oprejst lige eller sidelæns (med overkroppen lige op eller sidelæns)

Biellmann oprejst (i Biellmann-stilling)

Upright Layback

Kamelspin

Positionen for dette spin er enhver position, hvor det frie ben er bagud og knæet er højere end hofteniveauet, men Layback, Biellmann og lignende variationer betragtes stadig som oprejst spin.

• Der er 3 kategorier baseret på navlens retning.

Camel Forward (med navlen fremad)

Camel Sideways (med navlen sidelæns)

Camel opad (med navlen opad)

Drejninger og trin

• Drejer

tre sving, twizzles, parentes, loops, counters, rockers

Drejninger skal udføres på én fod. Hvis en vending "hopper", tæller den ikke som udført.

• Trin

tåspidser, chasséer, mohawks, choctaws, kantskifte, krydsrulninger

Skridt skal så vidt muligt udføres på én fod.

Nogle kendte kunstskøjteløbere

Par:

• Emilie Rotter & Laszlo Szolas (Ungarn)
• Maxi Herber & Ernst Baier (Tyskland)
• Barbara Wagner & Robert Paul (Canada)
• Ludmila Belousova & Oleg Protopopov (USSR)
• Irina Rodnina & Alexei Ulyanov (USSR)
• Irina Rodnina & Alexander Zaitsev (USSR)
• Ekaterina Gordeeva & Sergei Grinkov (USSR)
• Xue Shen & Hongbo Zhao (Kina)
• Tatiana Totmianina & Maxim Marinin (Rusland)
• Dorota Siudek & Mariusz Siudek (Polen)
• Aljona Savchenko & Robin Szolkowy (Tyskland)
• Aljona Savchenko & Bruno Massot (Tyskland)
• Sui Wenjing & Han Cong (Kina)

Isdans:

• Jean Westwood & Lawrence Demmy (Storbritannien)
• Eva Romanova & Pavel Roman (Tjekkoslovakiet)
• Diane Towler & Bernard Ford (Storbritannien)
• Lyudmila Pakhomova & Alexander Gorshkov (USSR)
• Jayne Torvill & Christopher Dean (Storbritannien)
• Natalia Bestemianova & Andrei Bukin (USSR)
• Isabelle Duchesnay & Paul Duchesnay (Frankrig/Canada)
• Marina Klimova & Sergei Ponomarenko (Rusland)
• Oksana Grishuk & Evgeny Platov (Rusland)
• Tatiana Navka & Roman Kostomarov (Rusland)
• Tanith Belbin & Benjamin Agosto (USA)
• Meryl Davis & Charlie White (USA)
• Tessa Virtue & Scott Moir (Canada)
• Gabriella Papadakis & Guillaume Cizeron (Frankrig)

Relaterede sider

• Isdans