Smith v. Allwright (1944): Skelsættende USA-dom om primærvalg og stemmeret
Smith v. Allwright (1944): Højesteretsdom der afskaffede hvide primærvalg i Texas, sikrede afroamerikansk stemmeret i primærvalg og ændrede USA's valgret.
Smith v. Allwright (1944) var en skelsættende afgørelse fra USA's højesteret. Afgørelsen gjorde det forfatningsstridigt at forhindre afroamerikanere i at stemme i et primærvalg for det demokratiske parti i Texas. I forlængelse heraf omfattede den hvide primærvalg i alle stater. Den omstødte Grovey v. Townsend (1935), som havde tilladt det demokratiske parti at afholde primærvalg udelukkende for hvide, som udelukkede sorte vælgere.
Baggrund
Sagen udsprang af praksis i flere sydstater, hvor det demokratiske parti - ofte den dominerende politiske kraft lokalt - udelukkede afroamerikanere fra at deltage i primærvalg. Fordi sejren i partiets primær ofte var afgørende for selve embedevalget, fungerede udelukkelsen i praksis som en effektiv måde at fratage sorte borgere reel indflydelse på. Sagsøgeren var en afroamerikansk vælger, som havde forsøgt at deltage i et primærvalg og blev afvist med henvisning til partiets regler.
Sagens kerne og Højesterets begrundelse
USA's højesteret fandt, at primærvalget ikke blot var en privat organisatorisk handling, men en integreret del af den offentlige valghandling. Derfor udgjorde partiets racebaserede udelukkelse statslig handling og var underlagt forfatningsmæssige begrænsninger, herunder bestemmelserne om lige beskyttelse og stemmeret. Afgørelsen byggede på princippet om, at den offentlige myndighed ikke må tillade eller understøtte forskelsbehandling i valghandlingen på grund af race.
Retlige principper
- Statens handlingsbegreb (state action): Partiers afholdelse af primærvalg blev anset for at være en del af den offentlige valgproces og dermed omfattet af forfatningsmæssige krav.
- Forbud mod racebaseret diskrimination i valg: Dommen bekræftede, at racebaseret udelukkelse i forbindelse med valg er forfatningsstridigt.
- Omstødning af tidligere praksis: Afgørelsen omstødte Grovey v. Townsend (1935), som tidligere havde klassificeret partierne som private og dermed uden for forfatningsindgreb i denne sammenhæng.
Betydning og eftervirkninger
Smith v. Allwright fik stor praktisk og symbolsk betydning. Den åbnede for øget deltagelse af afroamerikanske vælgere i de politiske processer især i Sydstaterne, og den markerede et vigtigt juridisk vendepunkt i kampen mod Jim Crow-politikker. Dommen svækkede strukturerne for systematisk valgdiskrimination, men mange andre hindringer som poll taxes, læseprøver og intimidering blev stadig brugt for at begrænse stemmeretten indtil senere reformer.
Juridisk banede afgørelsen vejen for senere borgerrettighedslovgivning og retsafgørelser, og den anses i dag som en central præcedens i amerikansk valgret og lighedsbeskyttelse. Selvom dommen ikke i sig selv afskaffede alle former for valgdiskrimination, var den et nødvendigt skridt mod de mere omfattende reformer, herunder føderal lovgivning i 1950'erne og 1960'erne, der skulle sikre og håndhæve stemmeretten.
Kort opsummering
- År: 1944
- Kernen: Højesteret afgjorde, at racebaserede udelukkelser fra primærvalg var forfatningsstridige.
- Følge: Omstødte Grovey v. Townsend (1935) og styrkede princippet om, at valg og primærvalg er underlagt forfatningsmæssige krav mod diskrimination.
Den helt hvide primærvalg
Genopbygningsændringerne til USA's forfatning gav afroamerikanerne frihed fra slaveri, statsborgerskab og stemmeret. Men mange tidligere slavestater fandt på måder at forhindre de sorte i at stemme. Det var bl.a. valgskatter, læse- og skriveprøver og komplicerede love om registrering af vælgere. Mens disse virkede i de fleste sydstater, virkede det ikke i Texas. Partiet havde brug for de latinamerikanske stemmer, men ønskede at udelukke de sorte. De havde også brug for at splitte de sorte og de hispaniske stemmer. Texas var som de fleste sydstater en etpartistat. Det demokratiske parti kontrollerede politik. De statslige og lokale primærvalg afgjorde, hvilken kandidat der i sidste ende ville vinde valget ved det almindelige valg. Demokraterne i Texas brugte de "hvide primærvalg" til at tjene deres formål. Det forbød ikke-hvide fra at melde sig ind i det demokratiske parti og deltage i primærvalgene. Det kunne også bruges til at udelukke mexikanske amerikanere i områder af staten, hvor partiet ikke havde brug for dem. Genopbygningsændringerne gjaldt for staten. Men i Grovey v. Townsend fik staten Texas lov til at overdrage sit ansvar for at beskytte de sorte vælgeres rettigheder til en privat organisation - det demokratiske parti. Dette gav Texas mulighed for at bruge det helt hvide primærvalg.
Sagen
I en anden afgørelse, Grovey v. Townsend (1935), besluttede Højesteret, at det demokratiske parti var en privat organisation. Deres statsforsamling kunne beslutte, hvem der kunne være medlem. Lonnie E. Smith, en tandlæge fra Houston, og National Association for the Advancement of Colored People (NAACP) besluttede at bekæmpe denne afgørelse.
I Smith v. Allwright (1944) omstødte domstolen Grovey-dommen. Et flertal af dommerne besluttede, at det demokratiske parti var mere end en privat organisation. Det var en del af valgprocessen i Texas. Derfor sagde domstolen, at det var forfatningsstridigt at forhindre afroamerikanere i at stemme i det demokratiske primærvalg.
Søge