Statens højesteret i USA: rolle, udnævnelse og appelproces
Få indsigt i Statens højesteret i USA: rolle, udnævnelsesmetoder, appelproces og udfordringer som politiske donationer, habilitet og retspraksis.
I USA er statens højesteret (kendt under andre navne i nogle stater) den højeste retsinstans i retssystemet i en bestemt stat.
Generelt er statens højesteret, ligesom de fleste appelretter, udelukkende beregnet til at behandle appelsager fra lavere domstole. Den træffer ingen afgørelser om faktiske omstændigheder og afholder således ingen retssager. I tilfælde, hvor retssagsdomstolen har begået en grov fejl i sin konstatering af kendsgerninger, sender statens højesteret sagen tilbage til retssagsdomstolen med henblik på en ny retssag. Dette ansvar for at rette fejl fra underordnede domstole er oprindelsen til en række af de forskellige navne på de øverste domstole i forskellige statslige retssystemer. Domstolen består af et panel af dommere, der udvælges efter de metoder, der er beskrevet i statens forfatning.
Mange stater vælger deres højesteretsdommere og/eller bruger valg til at fastholde dommere. Siden 2000 er mængden af penge, som kandidater til dommerembederne har indsamlet, steget enormt. Særlige interessegrupper har bidraget til mange af disse kampagner, hvilket rejser spørgsmål om upartiskhed. Den amerikanske højesteret har i sagen Caperton mod A.T. Massey Coal Co. (2009) i en afgørelse på 5-4, at en valgt dommer ved statens højesteret, der sidder på en sag, der involverer en kampagnebidragyder, var en overtrædelse af den retmæssige procedure.
Rolle og virke
Statens højesteret fungerer primært som lands højeste appelinstans for fortolkning og anvendelse af statens love og forfatning. Den træffer præjudicerende afgørelser, som underordnede domstole i staten som udgangspunkt skal følge. Derudover har den ofte administrative beføjelser over det statslige domstolssystem, herunder regeludstedelse vedrørende retsprocedurer og disciplinærsager mod dommere.
Selvom statens højesteret normalt ikke genbehandler faktiske beviser, kan den i særlige tilfælde tage sager i første instans, fx ved tvister mellem statslige myndigheder eller når statens forfatning kræver det. Nogle stater har også særlige procedurer, hvor visse typer sager — fx dødsstrafappeller — automatisk ankes til højesteretten.
Sammensætning og udnævnelsesmetoder
Antallet af dommere i statens højesteret varierer fra stat til stat. En domstol kan bestå af så få som fem dommere og op til ni eller flere, og en af dem fungerer typisk som chief justice (chefredder eller formand).
Der er flere almindelige metoder til at besætte disse dommerposter:
- Direkte valg: Kandidater vælges af vælgerne i partisan- eller nonpartisan-valg.
- Udnævnelse af guvernøren: Guvernøren udpeger dommere, ofte med bekræftelse af den lovgivende forsamling.
- Meritbaseret udvælgelse (fx "Missouri Plan"): En nomineringskommission udarbejder en kortliste, guvernøren vælger en kandidat, og efter en periode udsættes dommeren for en retention-afstemning, hvor vælgerne stemmer ja/nej om genvalg.
Der findes også kombinationer af disse metoder. Dommernes embedsperiode varierer — nogle har livsvarige poster (sjældnere på delstatsniveau), andre har faste embedsperioder med obligatorisk afgangsalder, mulighed for genvalg eller retention-afstemninger. Straffe for alvorlig forseelse kan omfatte rigsret (impeachment) efter statens regler.
Appelproces og procedurer
Processen for at få en sag behandlet i statens højesteret følger normalt disse trin:
- En appel indgives fra en lavere domstol, ofte efter alle mulige appeller i de lavere instanser er udtømt.
- Højesteretten gennemgår appelanmodningen og beslutter, om den vil tage sagen — i mange stater sker dette ved en discretionary review (adgangsbegrænsning) svarende til certiorari-processen på føderalt niveau.
- Hvis sagen accepteres, indleverer parterne skriftlige argumenter (briefs), og der kan afholdes mundtlige forhandlinger (oral arguments), hvor advokater præsenterer sagens kerne og svarer på dommernes spørgsmål.
- Dommerne mødes ofte i konferencer, afventer tillægsmateriale og udarbejder domme — herunder hovedafgørelsen (majority opinion), særlige synspunkter (concurring opinions) og dissens (dissenting opinions).
- Den afsagte afgørelse offentliggøres skriftligt og får præjudikatsvirkning i staten, medmindre sagen berører en føderal spørgsmål, der kan indbringes for US Supreme Court.
Nogle statslige højesteretter afholder sager "en banc" (alle dommere deltager), mens andre kan henlægge bestemte sager til panelbehandling. Der er også frister og formkrav for indgivelse af appellationer og briefs, og mange stater tilbyder procedurer for hastesager ved akut behov.
Forholdet til den føderale højesteret
Statens højesteret er den endelige myndighed i fortolkning af statlig ret og statens forfatning. Men når en sag rejser spørgsmål om føderal lov eller forfatning (fx rettigheder beskyttet af den amerikanske forfatning), kan dens afgørelser indbringes for amerikanske højesteret. US Supreme Court har så kompetence til at overprøve statslige afgørelser på spørgsmål om føderetlig ret, mens statens højesteret forbliver endelig instans i spørgsmål alene om statlig ret.
Etik, inhabilitet og offentlig tillid
Kampen om dommerposter og finansieringen af kandidater har ført til debat om dommernes uafhængighed og inhabilitet. Mange stater har etiske regler, recusal-krav (hvornår en dommer må træde tilbage fra en sag) og uafhængige disciplinærbestyrelser for at undersøge adfærd. Sagen Caperton v. A.T. Massey Coal Co. er et kendt eksempel på føderal indgriben i spørgsmålet om, hvornår en dommers tilknytning til en fundraiser skaber en krænkelse af retmæssig procedure.
Vigtige forskelle mellem stater
Det statslige system er ikke ensartet: navne på øverste domstole, antal dommere, ansættelsesmetoder, genvalgssystemer, mandatlængde og kompetenceområder varierer. Derfor er det vigtigt at undersøge den enkelte stats forfatning og regler for at få præcise oplysninger om, hvordan netop den statslige højesteret fungerer.
Samlet set er statens højesteret central for tolkning af statslovgivningen, sikring af retssikkerhed og for at fungere som sidste instans i statens retspleje — samtidig med at spørgsmål om udnævnelse, finansiering og inhabilitet fortsat påvirker offentlighedens tillid til domstolenes upartiskhed.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en stats højesteret?
A: En stats højesteret er den højeste retsinstans i retssystemet i en bestemt stat. Den behandler typisk appelsager fra lavere domstole og foretager ikke nogen konstateringer af kendsgerninger eller afholder retssager.
Spørgsmål: Hvordan udvælges dommere til en stats højesteret?
A: Dommere til en stats højesteret udvælges efter de metoder, der er beskrevet i statens forfatning. I nogle stater kan dommerne vælges eller fastholdes ved valg.
Spørgsmål: Hvad sker der, når en underordnet domstol begår en grov fejl i sin konstatering af de faktiske omstændigheder?
A: Når en underordnet domstol begår en grov fejl i sin konstatering af kendsgerninger, sendes sagen tilbage til den pågældende retssal med henblik på en ny retssag ved statens højesteret.
Spørgsmål: Hvorfor har særlige interessegrupper bidraget til kampagner for dommerkandidater siden 2000?
Svar: Siden 2000 har særlige interessegrupper bidraget til kampagner for kandidater til retslige stillinger på grund af de stigende beløb, som disse kandidater har indsamlet, hvilket rejser spørgsmål om upartiskhed.
Spørgsmål: Hvad blev der afgjort i sagen Caperton mod A.T. Massey Coal Co.
A: USA's højesteret fastslog med 5-4 stemmer i Caperton v. A.T Massey Coal Co. at det var en overtrædelse af retsplejen, hvis en valgt dommer ved statens højesteret sad på en sag, der involverede en af deres kampagnebidragydere.
Spørgsmål: Træffer den amerikanske højesteret afgørelser om faktiske omstændigheder?
Svar: Nej, ligesom de fleste appelretter træffer den amerikanske højesteret ingen afgørelser om faktiske omstændigheder og afholder således heller ingen retssager.
Søge