Molekylærbiologi
Molekylærbiologi er studiet af biologien på molekylært niveau. Feltet overlapper med andre områder inden for biologi og kemi, især cellebiologi, genetik, biofysik og biokemi.
Molekylærbiologi drejer sig først og fremmest om at forstå samspillet mellem de forskellige systemer i en celle, herunder samspillet mellem DNA, RNA og proteinbiosyntese, og at lære, hvordan disse samspil reguleres.
Forhold til andre specialiteter
Forskere i molekylærbiologi anvender specifikke teknikker, der er typiske for molekylærbiologi, men de kombinerer dem med teknikker og idéer fra genetik og biokemi. Der er ikke længere nogen hård og fast grænse mellem disse discipliner, som der var engang. Den følgende figur er et skema, der viser en mulig opfattelse af forholdet mellem områderne:
- Biokemi er studiet af de kemiske stoffer og vitale processer, der forekommer i levende organismer.
- Genetik er studiet af arvelighed og virkningen af genetiske forskelle på organismer.
- Molekylærbiologi omfatter studiet af strukturen og funktionen af alle kulstofbaserede makromolekyler. Dette omfatter kæden af begivenheder fra gen til protein: replikation, transkription og oversættelse. Meget af arbejdet inden for molekylærbiologi er kvantitativt, og på det seneste er der blevet udført meget arbejde på grænsefladen mellem molekylærbiologi og computervidenskab inden for bioinformatik og beregningsbiologi. Fra begyndelsen af 2000'erne har studiet af genomet været blandt de mest fremtrædende delområder inden for molekylærbiologien.
- Cytologi, som omfatter cellernes og cellestrukturernes udseende, mikroskopi og brugen af farvestoffer og mærker til at skelne mellem organeller og processer.
Skematisk sammenhæng mellem biokemi, genetik og molekylærbiologi
Relaterede sider
- DNA og kromosomers struktur
- Genom
- Celle
- Cellebiologi
- Cytologi
- Transkription (genetik)
- Transformation (genetik)
- Oversættelse (genetik)
