Massakrerne i Shushi 1920: Pogromer mod armenere i Nagorno-Karabakh

Detaljeret gennemgang af massakrerne i Shushi 1920: pogromer mod armenere i Nagorno-Karabakh, ofre, årsager og konsekvenser. Læs historien bag tragedien.

Massakrerne i Shushi var antiarmeniske pogromer under den armensk-aserbajdsjanske krig i 1920, hvor soldater fra den aserbajdsjanske og tyrkiske hær med deltagelse af kurdiske bander angreb indbyggerne i Shushi. Massakrerne fandt sted den 22.-26. marts 1920 og resulterede i mere end 20 000 armenske dødsfald og ødelæggelse af byen Shushi i Nagorno-Karabakh.

Baggrund

Shushi (også kendt som Shusha) var i begyndelsen af 1900-tallet et vigtigt kulturelt og økonomisk centrum i regionen Nagorno-Karabakh med en blandet befolkning af armenere og aserbajdsjanere. Efter det russiske imperiums sammenbrud i 1917 opstod væbnede konflikter og territoriale krav mellem de nye armenske og aserbajdsjanske myndigheder. Perspektiver på ejerskab af Nagorno-Karabakh, sammenblandet med nationale spændinger og eksterne magters indflydelse, skabte et eksplosivt klima i de følgende år.

Forløbet af angrebet

Angrebet i marts 1920 skete i forbindelse med kamphandlinger og organiserede angreb mod byens armenske kvarterer. Ifølge samtidige beretninger blev der brugt både regulære militære styrker og militser/irregulære enheder, og angrebene omfattede skydninger, arson, plyndring og drab på civilbefolkningen. De armenske kvarterer blev i vid udstrækning ødelagt, og mange indbyggere blev dræbt eller drevet på flugt.

Antal ofre og kilder

Opgørelser over dødstal varierer betydeligt mellem kilder. Den indledende sætning i denne artikel nævner "mere end 20 000" armenske dødsfald, hvilket afspejler nogle samtidige armenske rapporter og er blevet citeret i flere fremstillinger. Moderne forskere anlægger dog ofte mere afmålte estimater og understreger, at nøjagtige tal er svære at fastslå på grund af kaoset under kampene, manglende pålidelige registre og divergerende politiske interesser i kilderne. Det er derfor almindeligt at angive et spænd af vurderede ofre og fremhæve, at tusinder døde, mens et stort antal overlevende blev fordrevet.

Efterspil og konsekvenser

• Den armenske befolkning i Shushi led omfattende tab af liv, ejendom og kulturelle monumenter, og mange flygtede fra byen eller blev fordrevet.
• Hændelsen bidrog til dyb mistillid og fjendskab mellem armenere og aserbajdsjanere, og den indgik i den bredere konflikt om Nagorno-Karabakh, som fortsat præger regionens politik i årtierne efter.
• Efter de militære begivenheder fulgte politiske forandringer i Kaukasus, herunder sovjetiseringen af området i 1920–1921, som ændrede de administrative og statslige rammer for Nagorno-Karabakh.

Erindring og historiografi

Massakrerne i Shushi er et omstridt og følsomt emne i både armensk og aserbajdsjansk historiografi. Begreber som "pogrom" og "massakre" bruges i forskellige sammenhænge og bærer stærke politiske og moralske konnotationer. Mens armenere mindes hændelserne som et folkemord eller etnisk udrensning i en række fremstillinger, betoner andre kilder det militære og kontekstuelle aspekt ved konflikten og anfægter konkrete tal. Der findes mindesmærker og erindringspraksis i armeniske fællesskaber, og emnet indgår i den bredere diskussion om konfliktens årsager, ansvar og erstatnings- eller forsoningsspørgsmål.

Vigtigheden af kildekritik

På grund af stærkt divergerende beretninger og politiserede kilder er det vigtigt at anvende kritisk historisk metode ved forskning i disse begivenheder: sammenligne samtidige vidneberetninger, officielle opgørelser, diplomatiske rapporter og moderne historiske studier for at få et nuanceret billede. Mange aktører i perioden havde incitament til at overdrive eller nedtone omfanget af volden af politiske årsager.

Samlet set var massakrerne i Shushi i marts 1920 et dramatisk og tragisk vendepunkt for regionens armenske befolkning med langtrækkende humanitære, kulturelle og politiske følger, som stadig har genklang i nutidens konflikter om Nagorno-Karabakh.

Søg efter bogstav