Nagorno-Karabakh
Nagorno-Karabakh (Artsakh) er en region i det sydlige Kaukasus. Navnene på regionen på de forskellige lokale sprog kan alle oversættes til "det bjergrige Karabakh" eller "den bjergrige sorte have". Ordet "nagorno" er russisk og betyder "bjergagtig/på bjerget", "kara" er tyrkisk og betyder "sort", og "bakh" betyder "have" på aserbajdsjansk.
- Armenisk: Լեռնային Ղարաբաղ, translittereret Lernayin Gharabagh
- Aserbajdsjansk: (betyder "øvre Karabakh" eller "bjergrigt Karabakh")
- Russisk: Нагорный Карабах, translittereret Nagornyj Karabakh
Nargorno-Karabakh er et omstridt område. FN siger, at det er en del af Aserbajdsjan. Området er styret af Republikken Artsakh, som ikke er anerkendt. FN har opfordret til tilbagetrækning af de armenske tropper i det besatte område.
Det ikke-anerkendte flag i Nagorno-Karabakh
Historie
Nagorno-Karabakh blev genstand for en strid mellem Armenien og Aserbajdsjan i 1918, da begge lande erklærede sig uafhængige af Rusland. Den territoriale strid blev først løst i 1920, da begge unge stater blev en del af Sovjetunionen og faktisk mistede deres uafhængighed på grund af de russiske kommunisters (bolsjevikkernes) handlinger. I løbet af denne periode blev mange azerier dræbt af armenske terrorister.
Tilhængerne af den armenske holdning understreger ofte, at Kaukasus-bureauets resolution af 5. juli 1921 tydeligvis blev accepteret under bolsjevikisk pres, og under alle omstændigheder er denne resolution i strid med princippet om selvbestemmelse og kan ikke betragtes som gyldig: problemet bør løses af de lande, som det direkte berører, og ikke af den komité, der er oprettet specielt til dette formål og inden for det herskende parti i det pågældende tredjeland.
Da Mikhail Gorbatjov kom til magten i Moskva og startede kampagnerne for offentlige og demokratiske reformer i slutningen af 1980'erne, besluttede armenierne i Nagorno-Karabakh at henvende sig til de internationale og sovjetiske ledere med deres problemer. Den armenske flertalsbefolkning klagede over den "tvungne azerificering" af regionen og startede en bevægelse for uafhængighed.
I november 1991 ophævede parlamentet i Aserbajdsjan regionens autonome status for at stoppe denne bevægelse. Som svar herpå afholdt armenskerne i Nagorno-Karabakh den 10. december 1991 en folkeafstemning, hvor et overvældende flertal af befolkningen stemte for direkte uafhængighed. Det aserbajdsjanske samfund i Nagorno-Karabakh boykottede denne folkeafstemning.
Disse begivenheder og især den voldelige deportation af ca. 200.000 azerier fra Armenien førte til optøjer mod armeniere, der boede i Aserbajdsjan.
Krigen om Nagorno Karabakh blev den længste og en af de blodigste konflikter i stater, der har været Sovjetunionens efterfølgere. Ifølge de seneste beregninger har den kostet 15 000 mennesker livet, og antallet af flygtninge har oversteget en million.
I dag er Nagorno-Karabakh en de facto-stat, der kalder sig Nagorno-Karabakh Republikken.
· 
· 
· 
· 
· 
· 
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Nagorno-Karabakh?
A: Nagorno-Karabakh er en omstridt region i Sydkaukasus.
Q: Er Nagorno-Karabakh juridisk anerkendt som en del af Aserbajdsjan?
A: Ja, Nagorno-Karabakh er anerkendt som en del af Aserbajdsjan.
Q: Hvem kontrollerede det meste af Nagorno-Karabakh fra 1994 til krigen i Nagorno-Karabakh i 2020?
A: Fra 1994 og frem til Nagorno-Karabakh-krigen i 2020 var det meste af Nagorno-Karabakh militært kontrolleret af armenierne som Republikken Artsakh.
Q: Er Republikken Artsakh anerkendt af noget andet land?
A: Nej, Republikken Artsakh er ikke officielt anerkendt af noget andet land.
Q: Støtter Armenien Republikken Artsakh?
A: Ja, Armenien støtter Republikken Artsakh.
Q: Hvem kontrollerer i øjeblikket Nagorno-Karabakh?
A: I øjeblikket kontrolleres forskellige dele af Nagorno-Karabakh af både Aserbajdsjan og Armenien.
Q: Hvilket land kontrollerer det meste af Nagorno-Karabakh i øjeblikket?
A: Aserbajdsjan kontrollerer det meste af Nagorno-Karabakh i øjeblikket.
