Aserbajdsjanere: Etnicitet, sprog og historie i Iran og Aserbajdsjan

Aserbajdsjanerne eller aserbajdsjanerne er et turkisk folk, der primært bor i det nordvestlige Iran og i Republikken Aserbajdsjan. De lever også i mindre grupper i Georgien, Rusland (Dagestan), Tyrkiet og tidligere Armenien. Aserbajdsjanerne er overvejende shiamuslimer, men der findes også sunnimuslimer og sekulære eller ikke-religiøse personer blandt dem.

Historisk baggrund

Aserbajdsjanernes moderne geografiske fordeling blev i høj grad formet af de russisk-persiske krige i begyndelsen af 1800-tallet. Efter krigene i 1804–1813 og 1826–1828 blev store områder i Kaukasus afstået fra det iranske Qajar-dynasti til det russiske imperium, hvilket skabte den internationale grænse, som i dag deler befolkningen mellem Republikken Aserbajdsjan og det, der ofte omtales som iransk Aserbajdsjan. Selvom aserbajdsjanerne på begge sider af grænsen udgør én etnisk gruppe, har næsten to århundreders adskilt udvikling ført til kulturelle, politiske og sproglige forskelle mellem nord- og sydboere.

Befolkning og geografi

Estimerede befolkningstal varierer, men der bor omkring 10 millioner i Republikken Aserbajdsjan og et betydeligt større antal — typisk anslået til 15–20 millioner — i Iran, hvor de udgør en af landets største etniske minoriteter. Derudover findes diasporasamfund i Rusland, Tyrkiet, Georgien og andre lande. Befolkningen er koncentreret i områder med lange historiske rødder: i Baku og det nordlige Azerbajdsjan samt i provinsområder i det nordvestlige Iran.

Sprog

Det aserbajdsjanske sprog (ofte kaldet azeri) tilhører den oghuziske gren af turksprog. Det er gensidigt forståeligt i varierende grad med turkmensk, qashqai, gagauzisk, tyrkisk og de dialekter, der tales af de irakiske turkmener. I Republikken Aserbajdsjan er azeri officiel nationalsprog og anvendes i administration, uddannelse og medier. Her blev det efter Sovjetperioden standardiseret, og der anvendes i dag et latinsk alfabet (efter skift fra arabisk og senere cyrillisk alfabet i det 20. århundrede).

I Iran tales varianter af azeri primært med lån fra persisk i ordforråd og udtale. Her bruges traditionelt et arabisk-baseret skriftsystem, og sprogets status er anderledes end i Republikken Aserbajdsjan, da persisk er det officielle sprog i Iran. Dialektforskelle og forskellig standardisering gør, at nord- og syddialekter kan afvige i ordvalg og prosodi.

Religion

Majoriteten af aserbajdsjanerne følger tolvskoleret shiaislam, hvilket er en væsentlig fællesnævner især mellem dem i Iran og i Republikken Aserbajdsjan. Der findes også sunnitiske mindretal og sekulære tendenser, især i byerne og blandt yngre generationer. Religionens rolle varierer fra område til område og er blevet formet af både lokale traditioner og politiske forhold (fx sovjetisk sekularisering i nord).

Kultur og traditioner

Kulturen blandt aserbajdsjanerne er rig og mangfoldig med stærke traditioner inden for musik, litteratur, kunsthåndværk og mad. Nogle markante elementer er:

• Musik: Mugham (en kompleks klassisk tradition), ashik/ashugh-traditionen med folkesangere og fortællende lyre-lignende musik.
• Håndværk: Tæppevævning, tekstilkunst og ornamentik er berømte og har stor regional variation.
• Højtider: Nowruz (nytårsfejring ved forårsjævndøgn) markeres bredt, ligesom andre lokale festdage og familietraditioner.
• Køkken: Retter som plov (pilaf), dolma, kebab og søde bagværk som pakhlava indgår i både hverdag og højtider.

Identitet og forskelle mellem nord og syd

Selvom aserbajdsjanerne deler sprog og mange kulturelle træk, har historiske omstændigheder skabt tydelige forskelle:

• Sproglig standardisering: Republikken Aserbajdsjan har en formel national standard baseret på nordlige dialekter, mens iranske varianter har stærkere persisk påvirkning.
• Politisk og social udvikling: Sovjetisk indflydelse i nord førte til industrialisering, uddannelsessystem og sekularisering, mens sydlige aserbajdsjanere er blevet formet af Irans politiske og kulturelle strukturer.
• National identitet: I Republikken Aserbajdsjan er der et stærkt nationalt projekt, mens identitet i Iran ofte er dobbelt — både som iranske statsborgere og som etniske aserbajdsjanere.

Moderne udfordringer og diaspora

Aserbajdsjanernes samfund står i dag over for udfordringer som sproglig rettighedsdiskussion i Iran, integration og bevarelse af kultur i diasporasamfund, samt politiske spændinger i regionen (fx konsekvenser af konflikter i og omkring Nagorno-Karabakh). Samtidig ser man en voksende kulturel udveksling, økonomisk udvikling i Republikken Aserbajdsjan og øget mobilitet, som påvirker traditioner og identitetsopfattelser.

Samlet set er aserbajdsjanerne et stort oghuzisk-talende folk med et fælles sprog og mange kulturelle træk, men også med markante regionale forskelle forårsaget af historiske, politiske og sociale udviklinger på begge sider af den moderne grænse.

Spørgsmål og svar

Q: Hvem er aserbajdsjanerne?

Spørgsmål: Hvordan opstod Republikken Aserbajdsjans nuværende territorium?

Spørgsmål: Bliver aserbajdsjanske folk på begge sider af en international grænse betragtet som én etnisk gruppe?

Spørgsmål: Hvilket sprog forener aserbajdsjansk folk?

Sp: Hvilken religion følger de fleste aserbajdsjanere?

Spørgsmål: Er der nogen forskel på nordboere og sydboere blandt aserbajdsjanere?

Søg efter bogstav