Baobab er det fælles navn for en slægt af træer (Adansonia). Der er normalt otte anerkendte arter i slægten; seks af dem er endemiske for Madagaskar, én forekommer naturligt på det afrikanske fastland (Adansonia digitata) og én i Australien (Adansonia gregorii). Nogle kilder beskriver yderligere taxa, hvorfor antallet i ældre kilder kan opgives som ni. Baobabtræet er Madagaskars nationaltræ.

Andre almindelige navne er boab, boaboa, flasketræ, livets træ, træet med hovedet på hovedet og abebrødstræ. Træerne bliver almindeligvis mellem 5 og 30 meter høje og kan have en meget tyk stamme med diametre på flere meter (typisk opgivet mellem ca. 7 og 11 meter for meget store individer). Stammen fungerer som vandlager og kan under gunstige forhold rumme op til ca. 120.000 liter vand. Det meste af året er mange baobaber bladløse, hvilket sammen med den korte, tykke stok giver dem det karakteristiske “vendte” udseende, hvor grenene ligner rødder, der stikker op i luften.

Arter og udbredelse

De fleste baobab-arter er begrænsede til særlige områder på Madagaskar, mens Adansonia digitata er almindelig i mange dele af tropisk Afrika og er indført til en række andre tropiske områder, herunder Indien, hvor træet ofte forekommer som dyrket og naturaliseret træ. Adansonia gregorii findes naturligt i det nordlige Australien. Variation mellem arterne ses i bladvæxt, frugtestørrelse, barkfarve og blomstrings- og bestøvningsøkologi.

Tilpasninger og biologi

Baobaber er tilpasset tørre og sæsonmæssigt tørre klimaforhold. De er løvfældende i tørkeperioden for at spare vand og har kraftige, sukkulente stammer til vand- og kulhydratlagring. Blomsterne er store og ofte hvide eller cremede; de åbner om natten og tiltrækker nataktive bestøvere. Bestøvningen sker typisk ved flagermus og nataktive insekter, og i visse områder spiller også andre dyr en rolle for spredning og bestøvning.

Frugter, frø og reproduktion

Baobabens frugt er en hård kapsel med en tør, pulveragtig pulp omkring frøene. Pulpen smager syrligt-sødt til syrligt og er rig på C-vitamin, fibre og forskellige antioxidanter. Frøene er olieholdige og kan knuses til olie eller anvendes i madlavning. Frøformering er almindelig ved dyrkning; frø spirer forholdsvis let, men unge planter er følsomme over for langvarig tørke og nattefrost.

Anvendelser

  • Fødevarer: Frugtpulpen spises frisk eller tørret, og pulver af pulp benyttes som kosttilskud og i fødevarer pga. højt indhold af C-vitamin og fibre. Frø kan ristes eller bearbejdes til olie.
  • Traditionel medicin: I mange samfund bruges forskellige dele af træet i folkemedicin — fx blade, bark og frugtpulp til behandling af feber, diarré eller sår. Der forskes i baobabbens næringsstoffer og bioaktive forbindelser, men dokumentation af effektivitet varierer.
  • Håndværk og husly: Den seje bark kan bruges til reb og fibre; de hulrum, som opstår i gamle træer, har historisk været benyttet som lagerrum, boliger eller endda som vandreservoirer.
  • Økonomisk: Kommerciel udvinding af baobabpulver og olie er vokset i nogle regioner, hvilket giver lokale indtægtsmuligheder, men også rejser spørgsmål om bæredygtighed og fordeling af indtægter.

Økologi og kulturel betydning

Baobabtræer fungerer som vigtige økosystemkomponenter: de giver skygge og føde til dyr og mennesker, deres frugter ernærer både dyr og mennesker, og træernes blomster understøtter bestøverpopulatoner. Tænkning og mytologi omkring baobaben er udbredt i de områder, hvor træet vokser; det optræder i folkesagn, ceremonier og som markører i landskabet.

Dyrkning og pleje

Baobaber kan dyrkes fra frø eller vegetativt i nogle arter. Frø anbefales ofte, efter de er ristet eller sået direkte, og spirer bedst i veldrænet jord og varme forhold. Unge planter kræver beskyttelse mod overdrevent solstød og lang tørke. I kulturlandskaber bruges baobaber ofte i agroforestry og som skyggetræer.

Bevaringsstatus og trusler

Flere baobab-arter står over for lokale trusler som følge af skovrydning, ændret jordbrug, overudnyttelse og klimaændringer. Nogle arter vurderes som truede, især de med meget begrænset udbredelse på Madagaskar. Bevarelse omfatter både beskyttelse af habitat, bæredygtig høstpraksis og inddragelse af lokale samfund i forvaltningen.

Afsluttende bemærkninger

Baobaben er et karakteristisk og økologisk vigtigt træ med stor praktisk og kulturel værdi. Dens evne til at lagre vand, levere næringsrig frugt og understøtte lokalsamfund gør den til et centralt element i de landskaber, hvor den vokser. Samtidig kræver mange populationer forsat opmærksomhed for at sikre deres overlevelse i mødet med menneskelige og klimatiske forandringer.