Robot: Definition, typer og hvordan de fungerer

Folk har længe været interesseret i at bygge maskiner, der kan udføre arbejde for os. Men det tager tid og penge at bygge bare én maskine, så de første idéer blev ikke gennemført. Leonardo da Vinci designede en menneskeformet maskine, der skulle ligne en ridder, i 1464. Den ville blive styret med reb og hjul. Andre ingeniører og drømmere tegnede mekaniske mænd. I 1920 skrev Karel Čapek en historie om dem, og han brugte et ord fra tjekkisk, der er forbundet med "arbejde": robot.

De mest vellykkede robotkonstruktioner i det 20. århundrede var ikke lavet til at ligne mennesker. De var designet til at blive brugt. George Devol lavede den første af disse, Unimate, i 1954, med én arm og én hånd. General Motors købte den i 1960. Året efter begyndte den at arbejde på en fabrik i New Jersey, hvor den løftede og stablede metalstykker, der var for varme til, at mennesker kunne røre dem. Ingeniørerne kunne programmere den og omprogrammere den, hvis det var nødvendigt.

Robotter har mange anvendelsesmuligheder. Mange fabrikker bruger robotter til at udføre hårdt arbejde hurtigt og uden mange fejl. De ligner ikke mennesker, fordi de er lavet til at gøre ting. Der er tale om "industrielle" robotter. Nogle robotter finder og fjerner bomber. Hvis nogen begår en fejl, bliver robotten beskadiget eller ødelagt, hvilket er bedre end at et menneske bliver dræbt. Der findes også robotter, som hjælper i hjemmet, f.eks. til at støvsuge eller køre en plæneklipper. Sådanne robotter skal lære om arbejdsområdet.

Nogle få robotter udfører operationer på steder i kroppen, hvor en menneskehånd er for stor.

Planetrovere er robotter til udforskning af fjerne planeter. Da det tager lang tid at sende et radiosignal fra Jorden til en anden planet, udfører robotterne en stor del af deres arbejde alene, uden kommandoer fra Jorden.

Folk tror stadig, at robotter har en form som et menneske - to ben, to arme og et hoved. ASIMO er en robot, som hjælper forskerne med at lære at designe og programmere robotter. Den kan gå, hvilket ikke er let at programmere.

Østens tanker om robotter

Omkring halvdelen af alle robotter i verden befinder sig i Asien, 32 % i Europa, 16 % i Nordamerika, 1 % i Australasien og 1 % i Afrika. 30 % af alle robotter i verden befinder sig i Japan. Japan har flest robotter af alle lande i verden og er førende inden for robotindustrien i verden. Japan siges faktisk at være verdens robotikhovedstad.

I Japan og Sydkorea har de fleste forestillinger om fremtidens robotter været positive. Den positive modtagelse af robotter i disse lande kan til dels skyldes den berømte tegneserierobot "Astroboy". Kina har udtrykt synspunkter om robotteknologi, der ligner dem i Japan og Sydkorea, men Kina er bagud i forhold til både USA og Europa med hensyn til robotudvikling. Den østasiatiske holdning er, at robotter bør være nogenlunde ligeværdige med mennesker. De mener, at robotter kan tage sig af gamle mennesker, undervise børn eller fungere som assistenter. Den populære holdning i Østasien er, at det ville være godt for robotter at blive mere populære og mere avancerede. Denne holdning er modsat den populære vestlige holdning.

"Dette er indledningen til en æra, hvor mennesker og robotter kan eksistere side om side", siger det japanske firma Mitsubishi om en af de mange menneskelignende robotter i Japan. Det sydkoreanske ministerium for information og kommunikation har forudset, at alle sydkoreanske husstande vil have en robot i perioden 2015-2020.

Vestlige tanker om robotter

De vestlige samfund er mere tilbøjelige til at være imod eller endog frygte udviklingen af robotter. Science fiction-film og andre historier viser dem ofte som farlige oprørere mod menneskeheden.

Vesten betragter robotter som en "trussel" mod menneskets fremtid, hvilket i høj grad skyldes den religiøse indflydelse fra de abrahamitiske religioner, hvor det nærmest ville være at lege Gud at skabe maskiner, der kan tænke selv. Det er klart, at disse grænser ikke er klare, men der er en betydelig forskel mellem de to ideologier.

Forfatteren Isaac Asimov fortalte mange historier om robotter, der havde de tre robotiklove for at beskytte mennesker mod dem.

1. En robot må ikke skade et menneske eller gennem passivitet tillade, at et menneske kommer til skade.
2. En robot skal adlyde ordrer, som den får af mennesker, undtagen hvis sådanne ordrer er i strid med den første lov.
3. En robot skal beskytte sin egen eksistens, så længe en sådan beskyttelse ikke er i strid med den første eller anden lov.

De blev ikke brugt i det virkelige liv, da han opfandt dem. I dagens verden er robotter imidlertid mere komplicerede, og en dag vil der måske blive brug for rigtige love, ligesom Isaac Asimovs oprindelige tre love.

Sydkorea var det første land i verden, der havde love om robotter.

• NASA
• Animatronics - brug af robotteknologi til at skabe dukker
• Navigation
• Teknoseksualitet
• Vex