De vigtigste religioner i Kina omfatter buddhisme, kinesisk folklore, taoisme og konfucianisme — men landets religiøse landskab er komplekst og præget af mange lokale traditioner, synkretiske praksisser og en lang historie med kulturel udveksling.

Buddhisme

Buddhismen kom til Kina via handelsruterne (Silkevejen) og blev særlig udbredt fra de første århundreder efter Kristus. I Kina findes især mahāyāna-traditioner, men også tibetansk buddhisme har betydelig indflydelse i visse provinser. Buddhistiske templer, klostre, ceremonier og pilegrimssteder spiller stadig en vigtig rolle i religiøst og kulturelt liv.

Kinesisk folkereligion og synkretisme

Kinesisk folklore dækker en række folkelige overbevisninger og praksisser, herunder forfædretilbedelse, dyrkelse af lokale ånder og guddomme, taoistiske ritualer og buddhistiske elementer. Disse traditioner er ofte synkretiske — det vil sige, folk kombinerer elementer fra flere trossystemer i daglig religiøs praksis, fester og livscyklus-ritualer.

Taoisme

Taoisme er en indfødt kinesisk religion og filosofi med fokus på harmoni med Dao (vejen), naturens rytmer, meditation og alkemiske eller religiøse ritualer. Taoistiske templer, præster og skrifttraditioner har gennem århundreder præget kinesisk kultur, medicin og kunst.

Konfucianisme

Konfucianisme forstås ofte mere som en etisk og samfundsfaglig tradition end som en religion i vestlig forstand. Konfucianske idealer (for eksempel vigtigheden af familie, ritualer, uddannelse og samfundsmæssig orden) har formet Kinas institutioner og dannelsesideal gennem årtusinder. I nyere tid ses en kulturel og akademisk genopblussen af konfucianske værdier.

Islam i Kina

Islam blev indført i Kina allerede i Tang-tiden via handlende og rejsefolk fra Centralasien og Mellemøsten — læs mere om denne periode Tang-dynastiet. I dag findes muslimske befolkningsgrupper som Hui-folket og Uyghur-folket blandt andre; disse grupper har forskellig kulturel baggrund og geografisk koncentration. Antallet af muslimer i Kina estimeres typisk til at være i størrelsesordenen nogle titusinder til nogle titall millioner afhængigt af kilden (ofte angivet omkring 20–30 millioner), men præcise tal varierer mellem forskellige undersøgelser. Historisk og lokalt har islam påvirket handel, arkitektur og madkultur i Kina.

Internationale organisationer og nogle stater har rapporteret om begrænsninger i religionsudøvelse og alvorlige menneskerettighedsproblemer i visse områder, især i Xinjiang‑regionen, hvor mange Uyghur-folket bor. Samtidig er religiøst liv i andre dele af landet præget af almindelig praksis i moskéer, religiøse skoler og lokale samfundsaktiviteter.

Andre religioner og trossamfund

Der praktiseres også abrahamitiske religioner i Kina. Der har historisk været et lille jødisk samfund i Kaifeng i Kina, og kristne fællesskaber (protestantiske og katolske) findes i mange byer. Den kinesiske stat klassificerer fem registrerede religioner: buddhisme, taoisme, islam, katolicisme og protestantisme, og religiøse organisationer arbejder ofte under statslig regulering. Nogle bevægelser er forbudt eller begrænset af myndighederne.

Tendens og samtid

  • Religiøst og åndeligt liv i Kina er ofte præget af blanding af traditioner frem for streng tilhørsforhold til én religion.
  • Der er en voksende interesse for religiøs og filosofisk arv, samtidig med at statsreligionspolitikken og regulering påvirker, hvordan trossamfund kan organisere sig.
  • Historiske kontakter gennem handel og migrationsstrømme har givet Kina et mangfoldigt religiøst landskab, hvor lokale skikke og internationale religioner sameksisterer og påvirker hinanden.

For mere detaljeret information om de enkelte traditioner kan du følge de relevante links i teksten: buddhisme, kinesisk folklore, taoisme, konfucianisme, og om tidlige kontakter Tang-dynastiet.