Republikken Mahabad: Kortlivet kurdisk stat i iransk Kurdistan (1946–1947)

Republikken Mahabad (1946–47): kortlivet kurdisk stat i iransk Kurdistan ledet af Qazi Muhammad — sovjetisk støtte, tragisk undergang og vigtig milepæl i den moderne kurdiske historie.

Republikken Mahabad (også Republikken Kurdistan) var en kortlivet, selvstændig kurdisk stat i iransk Kurdistan, oprettet i skyggen af Anden Verdenskrig og den tidlige kolde krise mellem stormagterne. Den erklærede uafhængighed den 22. januar 1946 med hovedstad i den kurdiske by Mahabad i det nordvestlige Iran. Republikken regnes som den anden moderne kurdiske republik i det 20. århundrede efter Republikken Ararat i Tyrkiet og opstod samtidig med den sovjetstøttede Azerbaijan People's Government i det nordlige Iran under Iran-krisen, en del af spændingerne mellem USA og Sovjetunionen.

Baggrund

Under Anden Verdenskrig blev det nordlige Iran besat af britiske og sovjetiske tropper for at sikre forsyningslinjer. Efter krigen forsøgte Sovjetunionen at fastholde indflydelse i det nordlige Iran og støttede lokale autonome bevægelser. I dette klima opstod den kurdiske bevægelse omkring religiøse og politiske ledere i Mahabad, som ønskede større selvstyre eller selvstændighed for kurderne i Iran.

Etablering og styre

Republikken blev ledet af præsident Qazi Muhammad. Regeringens formelle ledelse omfatter også forsvarsminister Mustafa Barzani og premierminister Hadschi Baba Scheich. Republikken blev organiseret med administrative organer, lokal politistyrke og skoler, og man forsøgte at skabe institutioner for kurdisk kultur og politik på trods af manglende international anerkendelse.

Militær og Mustafa Barzani

Forsvaret bestod primært af Barzanis peshmerga-styrker, ledet af Mustafa Barzani, som spillede en central rolle i republikkens militære struktur. Barzanis tilstedeværelse bandt bevægelsen sammen organisatorisk, men samtidig var hans og andre lederes afhængighed af udenlandsk støtte en svaghed, da det gjorde Republikkens overlevelse sårbar overfor skiftende internationale forhold.

Sovjetisk støtte og international kontekst

Republikken Mahabad var stærkt afhængig af Sovjetunionens politiske og materielle støtte. Mange kurdere så Sovjet som den mest realistiske beskyttelse mod den iranske centralregering, men forbindelsen til Moskva skabte også intern modstand blandt stammer og lokale grupper, som var skeptiske over for kommunistisk indflydelse eller forsøg på at gøre regionen til en sovjetisk buffersone. Som Archibald Roosevelt (søn af den tidligere amerikanske præsident Theodore Roosevelt) skrev i "The Kurdish Republic of Mahabad", var et af hovedproblemerne, at kurderne i praksis havde brug for Sovjetunionens magt for at kunne fastholde deres republik; uden Sovjet var chancerne små. Disse tætte forbindelser til Stalin og Sovjetunionen betød samtidig, at mange kurdiske stammer stillede sig i opposition til denne kurdiske stat.

Nedgang og fald

Efter pres fra USA og andre vestmagter trak Sovjetunionens tropper sig gradvist tilbage fra Iran i 1946. Uden sovjetisk dække stod Republikken Mahabad svagt overfor den iranske centralregering. I december 1946 rykkede den iranske hær ind og genvandt kontrollen over Mahabad og omegn. Republikken samlede hverken bred international anerkendelse eller tilstrækkelig indre enighed til at modstå tilbageerobringen.

Efter sammenbruddet blev Qazi Muhammad arresteret; han blev offentligt henrettet på Chuwarchira-pladsen i Mahabad den 31. marts 1947. Mustafa Barzani undslap sammen med en del af sine styrker til irakisk Kurdistan og senere i eksil til Sovjetunionen, hvor han opholdt sig i årene efter republikens fald.

Eftermæle

• Republikken Mahabad fik stor symbolsk betydning for kurdisk nationalisme og ses i dag som et tidligt, vigtigt forsøg på at skabe kurdisk selvstyre i Iran.
• Massoud Barzani, søn af Mustafa Barzani, blev født i Mahabad og har senere spillet en central rolle i kurdisk politik som præsident for irakisk Kurdistan. Hans families deltagelse i Mahabad-republikken har været et vigtigt element i deres politiske legitimitet.
• Erfaringerne fra Mahabad påvirkede senere kurdiske bevægelser i både Iran og Irak, både militært og politisk, og bidrog til udviklingen af partier og organisationer, der fortsatte kampen for kurdisk rettigheder i efterkrigsårene.

Republikken Mahabad levede kun et år formelt, men dens korte eksistens illustrerer de komplekse interne og eksterne magtforhold i Mellemøsten umiddelbart efter Anden Verdenskrig — et møde mellem lokale nationalbevægelser og storpolitik, som fik konsekvenser langt ud over de få måneder, republikkens udøvede magt varede.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad var navnet på den anden uafhængige kurdiske stat i det 20. århundrede?

Q: Hvor lå den?

Spørgsmål: Hvem ledede republikken?

Spørgsmål: Hvornår erklærede den sin uafhængighed?

Spørgsmål: Hvor længe varede den, før den brød sammen?

Spørgsmål: Hvad skete der med Qazi Muhammed efter dens sammenbrud?

Spørgsmål: Hvem er Massoud Barzani, og hvilken forbindelse har han til denne republik?

Søg efter bogstav