Deshret: Den røde krone i Nedre Egypten, Pschent og hieroglyf
Deshret: Opdag historien om Nedre Egyptens røde krone, Pschent-dobbelten og dens hieroglyfiske betydning — et symbol på faraoens magt, territorium og enhed.
Deshret var navnet på den røde krone i Nedre Egypten. Sammen med Hedjet, den hvide krone i Øvre Egypten, danner den Pschent. Denne dobbelte krone blev kaldt sekhemti på oldegyptisk. Deshret var også navnet på det røde ørkenland på begge sider af Nilen.
Symbolik og politisk betydning
Deshret symboliserede herredømmet over Nedre Egypten og blev båret af kongen i sammenhæng med regionens identitet og autoritet. Når faraoen bar Pschent, begge kroner samlet, signalerede det hans overhøjhed over både Øvre og Nedre Egypten — en visuel markering af foreningen af de to riger. Titler som »hersker over de to lande« og afbildninger af guderne med forskellige kroner understreger denne politiske og religiøse rolle.
Fysiske kendetegn og arkæologi
Ingen komplette, originale Deshret- eller Hedjet-kroner er bevaret fra oldtiden, så deres nøjagtige konstruktion er ukendt. Forskere antager dog, at Deshret var lavet af organiske materialer som filt, læder eller tekstil og formet til at give den karakteristiske høje, afrundede silhuet med en fremtrædende hale eller papegøjeflap i bagenden. Denne mangel på bevarede eksemplarer betyder, at meget af rekonstruktionen bygger på afbildninger i relief, malerier og keramiske genstande fra forskellige perioder.
Ikonografi i kunst og kongepropaganda
Deshret ses gentagne gange i kongeikonografien, blandt andet på palette-relieffer og i officielle fremstillinger af faraoer fra fordynastisk tid og frem. Kendte tidlige scener — for eksempel Narmer-paletten — viser faraoen iført den røde krone på den ene side og den hvide krone på den anden, hvilket tolkes som et billede på den politiske sammenslutning af de to regioner.
Betydningen af »det røde land«
Udover at være en fysisk krone var Deshret også et ord for »det røde land« — ørkenområderne (det aride område) i kontrast til kmt, »det sorte land«, som betegner den frugtbare nil-slette. Denne sondring var central i egyptisk verdensforståelse: den sorte muld gav liv, mens det røde land repræsenterede øde, farlige og uproduktiv jord.
Deshret i hieroglyffer
Den røde krone i egyptiske hieroglyffer kunne optræde som et skrifttegn med fonetisk eller determinativ funktion. Den røde krone blev brugt i forbindelser, der vedrører Nedre Egypten, og i kongelig symbolik. I nogle konventioner anses Deshret-tegnet for at fungere som den lodrette form af bogstavet "n". Den ældre »n«-hieroglyf fra den prædynastiske periode og det gamle rige var typisk et tegn, der viste krusninger i vand (de velkendte vand-ribber), men hieroglyffens udseende og anvendelse kan variere over tid og i forskellige skriftlige sammenhænge.
Eftermæle
Deshret lever videre i både faglig forskning og populær forståelse af oldtidens Egypten som et stærkt symbol på regionel magt og identitet. Selvom den fysiske krone ikke er bevaret, bidrager de mange afbildninger og dens sted i kongelig titulatur til vores viden om, hvordan faraoner viste og legitimerede deres herredømme over Nedre Egypten.
Deshret, den røde krone i Nedre Egypten
Betydning
I mytologien gav jordguden Geb, Egyptens første hersker, Horus magt til at herske over Nedre Egypten. De egyptiske faraoer, som så sig selv som Horus' efterfølgere, bar deshret for at vise deres autoritet over det nedre Egypten.
Andre guder bar også deshret, f.eks. den beskyttende slangegudinde Wadjet og Sais' skabelsesgudinde Neith, som ofte er afbildet med den røde krone på.
Den røde krone skulle senere blive forenet med den hvide krone i Øvre Egypten for at danne den dobbelte krone. Dette var et symbol for at vise deres herredømme over hele landet, som de kaldte "De to lande".
Det Røde Land, ørkenerne og de fremmede lande omkring Egypten, blev regeret af Seth. Egypterne så det som et farligt og forvirrende sted uden love eller nogen form for orden.
Optegnelser fra den røde krone
Ingen af de røde kroner har overlevet. Det vides ikke, hvordan kronen blev fremstillet, eller hvilke materialer der blev brugt. Den kunne være lavet af kobber, rør, stof eller endda læder.
Den røde krone er ofte vist i tekster, på vægudskæringer og på statuer. Et tidligt eksempel viser en sejrende farao iført deshret på Narmer-paletten. En tekst fra Djer's regeringstid beretter om et kongeligt besøg i Deshrets helligdom, som muligvis lå i Buto i Nildeltaet.
Der er aldrig fundet nogen krone begravet sammen med nogen af faraoerne, selv i grave, der ikke er blevet plyndret. Dette tyder på, at deshret blev overdraget fra den ene konge til den næste, ligesom i nutidens monarkier.
· 
En farao iført den røde krone
· 
Narmer-paletten
· 
Det lodrette bogstav N
Deshret (det lodrette bogstav N) i hieroglyffeskrift
· 
· 
· .jpg)
Apep bliver dræbt
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Deshret?
A: Deshret var navnet på den røde krone i Nedre Egypten.
Q: Hvad var betydningen af Deshret?
A: Når den sættes sammen med Hedjet, den hvide krone fra Øvre Egypten, danner den Pschent. Denne dobbeltkrone blev kaldt sekhemti på oldægyptisk.
Q: Var Deshret kun en krone?
A: Nej, Deshret var også navnet på det røde ørkenland på begge sider af Nilen.
Q: Hvordan blev den røde krone repræsenteret i egyptiske hieroglyffer?
A: Den røde krone blev i de egyptiske hieroglyffer til det lodrette bogstav "n".
Q: Er "n"-hieroglyffen en ny opfindelse?
A: Nej, den gamle "n"-hieroglyf fra den prædynastiske periode og Det Gamle Rige var et tegn, der viste krusninger i vand.
Q: Hvad hed dobbeltkronen, der blev dannet af Deshret og Hedjet?
A: Dobbeltkronen, der blev dannet af Deshret og Hedjet, blev kaldt sekhemti på oldægyptisk.
Q: Hvad var Hedjet?
A: Hedjet var navnet på den hvide krone i Øvre Egypten.
Søge