Betegnelser og nummerering af asteroider og dværgplaneter

Lær hvordan asteroider og dværgplaneter bliver nummereret og navngivet af Minor Planet Center — fra foreløbige betegnelser til formelle numre og navne.

Forfatter: Leandro Alegsa Oprettelsesdato: 7. december 2021 Seneste opdatering: 15. januar 2026

Betegnelser for mindre planeter er kombinationer af et nummer og et navn, som tildeles af Minor Planet Center (MPC), der arbejder under IAU. De anvendes for dværgplaneter og for små solsystemlegemer som f.eks. asteroider, men ikke for kometer, som har et separat katalogiseringssystem. En formel betegnelse gives først, når objektets bane er tilstrækkeligt velbestemt — den er derfor ikke det samme som de foreløbige betegnelser, som anvendes på det tidspunkt, hvor et objekt først opdages.

Nummer og navn — hvordan ser en formel betegnelse ud?

En formel betegnelse har to dele:

Et nummer, historisk tildelt i samme rækkefølge som opdagelsen; i praksis gives nummeret i dag først, når kredsløbet er sikret.
Et navn, enten et egentligt navn foreslået af den, der har retten til at foreslå navnet (normalt opdagelsesholdet), eller — indtil det navnes — den foreløbige betegnelse.

Formatet skrives typisk som: (nummer) Navn, for eksempel (90377) Sedna eller (55636) 2002 TX300. Parenteser omkring nummeret bruges ofte, men mange astronomer fjerner dem i almindelig tekst — f.eks. 90377 Sedna, alt efter hvad den enkelte foretrækker. I almindelig omtale anvendes dog som regel kun navnet eller den foreløbige betegnelse: Sedna eller 2002 TX300, da nummeret primært hører til i katalogførte lister.

Hvornår får et objekt et permanent nummer?

Et objekt får et permanent katalognummer, når der foreligger tilstrækkelige observationer til at bestemme en stabil bane. Kravet er som regel observationer over flere oppositionsperioder eller en orbitalløsning, som gør det muligt at genfinde objektet med høj sikkerhed. Minor Planet Center fører registeret og tildeler nummeret, når betingelserne er opfyldt.

Foreløbige betegnelser

Ved opdagelsen gives et objekt en foreløbig betegnelse efter et fast system baseret på år, halvmåne og en løbenummer/dekoderet kode (fx 2002 TX300). Disse betegnelser forbliver i brug indtil objektet enten får et permanent nummer eller navngives. Den foreløbige betegnelse er nyttig, fordi den indeholder opdagelsesåret og en kode for rækkefølgen inden for det pågældende år.

Navngivning og godkendelse

Når et objekt har fået et nummer, kan opdagelsesteamet normalt foreslå et officielt navn. Forslaget vurderes og godkendes af IAU's Committee for Small Body Nomenclature (CSBN). Navnene skal følge IAU's retningslinjer (fx korte, ikke-stødende og ikke forvekslende med eksisterende navne). Når et navn er godkendt, bliver den fulde formelle betegnelse nummer + navn registreret i MPCs katalog.

Måner omkring mindre planeter

Systemet for måner, som f.eks. den formelle betegnelse (87) Sylvia I Romulus for asteroidemånen Romulus, er en udvidelse af den romerske talkonvention, som har været brugt til og fra for planeternes måner siden Galileos tid. Måner tilknyttet mindre planeter får ofte en formel betegnelse bestående af primærobjektets nummer/ navn efterfulgt af et romertal og månens navn. Romertallene tildeles normalt i opdagelsesrækkefølgen (I, II, III osv.).

Kometer

Selvom Minor Planet Center også håndterer data om kometer, anvendes der et andet katalogiseringssystem for kometer (fx 1P/Halley, C/1995 O1). Katalogsystemet for kometer indeholder information om periheliontype, opdagelsesår og opdagere og adskiller sig derfor fra det, der bruges for mindre planeter.

Opsummering: En formel betegnelse for en mindre planet består af et nummer og et navn; nummeret tildeles først, når objektets bane er godt nok kendt, og navnet foreslås af opdagelsesteamet og godkendes af IAU. I dag bruges ofte kun navnet eller den foreløbige betegnelse i daglig omtale, mens nummeret i praksis primært anvendes i kataloger og databaser.

Historie

I 1851 var der 15 asteroider, alle undtagen én med deres eget symbol. Symbolerne blev mindre og mindre enkle, og da de skulle tegnes i hånden, fandt astronomerne nogle af dem svære at tegne. Dette problem blev løst af Benjamin Apthorp Gould i 1851, som foreslog at nummerere asteroiderne i den rækkefølge, de blev fundet, og placere dette nummer i en cirkel som symbol for asteroiden, f.eks. ④ for den fjerde asteroide, Vesta. Denne praksis blev snart koblet sammen med selve navnet til en officiel nummer-navn-betegnelse, "④ Vesta", efterhånden som antallet af mindre planeter steg. Omkring 1858 var cirklen blevet forenklet til parenteser, "(4)" og "(4) Vesta", hvilket var nemmere at skrive med maskine. Andre tegnsætninger som "4) Vesta" og "4, Vesta" blev også brugt, men var mere eller mindre helt uddøde i 1949.

Den største undtagelse fra konventionen om, at nummeret følger den rækkefølge, de var eller den rækkefølge, de er i kredsløb, er Pluto. Da Pluto oprindeligt blev kaldt en planet, fik den ikke et nummer før en omdefinition af "planet" i 2006, som ikke omfattede den. På det tidspunkt fik Pluto den formelle betegnelse (134340) Pluto.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er betegnelser for mindre planeter?

Svar: Mindre planetbetegnelser er kombinationer af nummer-navn, der gives af Minor Planet Center, som er en del af IAU. De anvendes for dværgplaneter og små solsystemlegemer som f.eks. asteroider, men ikke for kometer.

Spørgsmål: Hvordan er en formel betegnelse sammensat?

A: En formel betegnelse består af to dele - et nummer, der historisk set blev givet i samme rækkefølge som den rækkefølge, den blev fundet i, men som nu først gives, når kredsløbet er sikret, og et navn, enten det navn, som den astronom, der fandt den, har tildelt den, eller, som det er mere almindeligt, den foreløbige betegnelse.

Spørgsmål: Hvordan ser en formel betegnelse ud?

A: En formel betegnelse ser ud som (nummer) Navn; for eksempel (90377) Sedna eller (55636) 2002 TX300. I praksis fjernes parenteser dog ofte omkring nummeret, så det vises som 90377 Sedna.

Spørgsmål: Hvordan får mindre planeters måner deres betegnelser?

A: Reglen for mindre planeters måner er en udvidelse af den romerske talkonvention, der siden Galileos tid har været anvendt til og fra for planeters måner. For eksempel (87) Sylvia I Romulus er en asteroide måne, der hedder Romulus.

Spørgsmål: Har centret for mindre planeter også styr på kometer?

A: Ja, Minor Planet Center administrerede også kometer, men brugte et andet katalogiseringssystem.

Spørgsmål: Er der nogen forskel på foreløbige betegnelser og formelle betegnelser?

A: Ja, foreløbige betegnelser gives, når et objekt først bliver fundet, mens formelle betegnelser først udstedes, når objektets bane er sikret.