Betegnelser for mindre planeter
Betegnelser for mindre planeter er kombinationer af navn og nummer, som gives af Minor Planet Center, der er en del af IAU. De anvendes for dværgplaneter og små solsystemlegemer som f.eks. asteroider, men ikke for kometer. De gives til et legeme, når dets bane er sikret, og er ikke beslægtet med foreløbige betegnelser, som gives, når et objekt er fundet.
De to dele af en formel betegnelse er
- et nummer, der historisk set blev givet i samme rækkefølge som den rækkefølge, i hvilken det blev fundet, men som nu først gives, når kredsløbet er sikret
- et navn, enten det navn, som den astronom, der fandt den, har givet den, eller, mere almindeligt, den foreløbige betegnelse.
Det ser således ud: (nummer) Navn, f.eks. (90377) Sedna eller (55636) 2002 TX300. Parenteserne er nu ofte fjernet, som i 90377 Sedna, alt efter hvad astronomen ønsker. I praksis er nummeret for ethvert rimeligt kendt objekt dog for det meste en katalogpost, og navnet eller den foreløbige betegnelse anvendes normalt i stedet for den formelle betegnelse: Sedna, 2002 TX300.
Reglen for mindre planeters måner, som f.eks. den formelle betegnelse (87) Sylvia I Romulus for asteroide månen Romulus, er en udvidelse af den romerske talkonvention, der har været anvendt til og fra for planeternes måner siden Galileos tid.
Kometer forvaltes også af Minor Planet Center, men bruger et andet katalogiseringssystem.
Historie
I 1851 var der 15 asteroider, alle undtagen én med deres eget symbol. Symbolerne blev mindre og mindre enkle, og da de skulle tegnes i hånden, fandt astronomerne nogle af dem svære at tegne. Dette problem blev løst af Benjamin Apthorp Gould i 1851, som foreslog at nummerere asteroiderne i den rækkefølge, de blev fundet, og placere dette nummer i en cirkel som symbol for asteroiden, f.eks. ④ for den fjerde asteroide, Vesta. Denne praksis blev snart koblet sammen med selve navnet til en officiel nummer-navn-betegnelse, "④ Vesta", efterhånden som antallet af mindre planeter steg. Omkring 1858 var cirklen blevet forenklet til parenteser, "(4)" og "(4) Vesta", hvilket var nemmere at skrive med maskine. Andre tegnsætninger som "4) Vesta" og "4, Vesta" blev også brugt, men var mere eller mindre helt uddøde i 1949.
Den største undtagelse fra konventionen om, at nummeret følger den rækkefølge, de var eller den rækkefølge, de er i kredsløb, er Pluto. Da Pluto oprindeligt blev kaldt en planet, fik den ikke et nummer før en omdefinition af "planet" i 2006, som ikke omfattede den. På det tidspunkt fik Pluto den formelle betegnelse (134340) Pluto.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er betegnelser for mindre planeter?
Svar: Mindre planetbetegnelser er kombinationer af nummer-navn, der gives af Minor Planet Center, som er en del af IAU. De anvendes for dværgplaneter og små solsystemlegemer som f.eks. asteroider, men ikke for kometer.
Spørgsmål: Hvordan er en formel betegnelse sammensat?
A: En formel betegnelse består af to dele - et nummer, der historisk set blev givet i samme rækkefølge som den rækkefølge, den blev fundet i, men som nu først gives, når kredsløbet er sikret, og et navn, enten det navn, som den astronom, der fandt den, har tildelt den, eller, som det er mere almindeligt, den foreløbige betegnelse.
Spørgsmål: Hvordan ser en formel betegnelse ud?
A: En formel betegnelse ser ud som (nummer) Navn; for eksempel (90377) Sedna eller (55636) 2002 TX300. I praksis fjernes parenteser dog ofte omkring nummeret, så det vises som 90377 Sedna.
Spørgsmål: Hvordan får mindre planeters måner deres betegnelser?
A: Reglen for mindre planeters måner er en udvidelse af den romerske talkonvention, der siden Galileos tid har været anvendt til og fra for planeters måner. For eksempel (87) Sylvia I Romulus er en asteroide måne, der hedder Romulus.
Spørgsmål: Har centret for mindre planeter også styr på kometer?
A: Ja, Minor Planet Center administrerede også kometer, men brugte et andet katalogiseringssystem.
Spørgsmål: Er der nogen forskel på foreløbige betegnelser og formelle betegnelser?
A: Ja, foreløbige betegnelser gives, når et objekt først bliver fundet, mens formelle betegnelser først udstedes, når objektets bane er sikret.
