Ferdinand II den katolske: Konge af Aragonien og Spaniens samler
Ferdinand II den katolske — kongen der samlede Spanien. Læs om hans regering, ægteskab med Isabella, erobringer og indflydelse på Spaniens fremmarch mod en europæisk stormagt.
Ferdinand II den katolske (spansk: Fernando V de Castilla, 10. marts 1452 - 23. januar 1516) var konge af Aragonien (1479-1516), Castilien, Sicilien (1468-1516), Napoli (1504-1516), Valencia, Sardinien og Navarra og greve af Barcelona. Hans ægteskab med Isabella af Kastilien forenede det meste af den iberiske halvø som Spanien og startede landets udvikling mod at blive en stormagt.
Tidlige år og giftermål
Ferdinand blev født i 1452 i det aragonske fyrstehof. I 1469 indgik han ægteskab med Isabella af Kastilien, et dynastisk ægteskab som var både personligt og politisk. Ægteskabet skabte et tæt bånd mellem de to kronområder, men det var ikke en formel fuldstændig sammenslutning af tronerne — Aragonien og Kastilien forblev hvert sit rige med egne institutioner og love.
Styring og reformer
Som konge arbejdede Ferdinand for at styrke centralmagtens kontrol over de forskellige kroners institutioner. Han udviklede og professionaliserede kongens råd og administration, hvilket gjorde beslutningsprocesserne mere effektive på tværs af de samlede områder. Ferdinand søgte at begrænse den feudale adlys magt og fremme en stærkere, mere centraliseret statsmagt, samtidig med at han bevarede lokale rettigheder der, hvor det var politisk nødvendigt.
Reconquista, religion og Inquisition
Under Ferdinand og Isabellas fælles regeringstid blev den sidste muslimske bastion på den iberiske halvø, Granada, erobret i 1492. Samme år trådte Alhambra-ediktet i kraft, hvilket førte til at jøderne enten måtte konvertere til kristendommen eller forlade de katolske kongers riger. Ferdinand og Isabella styrkede også den spanske inkvisition, som blev brugt til at håndhæve religiøs enhed — en politik der senere har givet anledning til megen kritik for forfølgelse og tvungen assimilering.
Udenrigspolitik og Italien
Ferdinand var aktiv i de europæiske magtkampe i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet, især i Italien, hvor de italienske krige involverede Frankrig, Det Tysk-romerske Rige og de spanske kroner. Gennem militær indsats og diplomati sikrede han sig aragonske og spanske interesser i regionen, og i 1504 stod han som konge af Napoli, hvilket styrkede Spaniens position i Middelhavet og i europæisk politik.
Opdagelser, kolonisering og økonomi
Ferdinand og Isabella støttede opdagelsesrejser, mest kendt er støtten til Christoph Columbus' rejse i 1492. Dette banede vejen for spansk ekspansion i Amerika og lagde grundlaget for enorme økonomiske og politiske forandringer i det 16. århundrede. Indtægter fra kolonierne, sammen med øget territorial kontrol i Europa, bidrog til at gøre Spanien til en førende europæisk magt.
Familie, senere år og død
Efter Isabellas død i 1504 opstod komplicerede arve- og regentspørgsmål. Ferdinand forsøgte at fastholde sin indflydelse i Kastilien gennem politiske manøvrer og religiøse alliancer. I 1505 indgik han nyt ægteskab med Germaine af Foix for at søge dynastiske muligheder i Pyrenæerne. Han døde i 1516 og efterlod et rige i kraftig forandring; tronfølgen førte senere til at hans barnebarn, Karl (den senere Karl V af Det Tysk-romerske Rige), samlede store dele af den iberiske arv under sin kontrol.
Arv og historisk betydning
- Samler af riger: Ferdinand spillede en central rolle i at forme det, der skulle blive Spanien, ved at binde Kastilien og Aragonien tættere sammen.
- Stormagtsdannelse: Hans udenrigspolitik og engagement i Italien samt støtten til opdagelsesrejser var med til at lægge grunden til Spaniens storhed i 1500-tallet.
- Kontroversiel arv: Hans og Isabellas religiøse politikker — særlig inkvisitionen og udflytningen/omvendelsen af jødiske og muslimske samfund — har givet anledning til varig kritik og debat om menneskerettigheder og religiøs frihed.
Ferdinand II den katolske står derfor som en kompleks historisk skikkelse: en effektiv hersker og statsbygger, men også en monark hvis politik havde dybtgående og ofte tragiske følger for mange af hans undersåtter.
Ferdinand II af Aragonien
Biografi
Ferdinand var søn af Johannes 2. af Aragonien og hans anden hustru, den aragonske adelsdame Juana Enriquez. Han giftede sig med Infanta Isabella, søster af en anden mor til Henrik 4. af Kastilien, den 19. oktober 1469 i Ocaña. Han blev Ferdinand 5. af Kastilien, da Isabella efterfulgte sin bror som dronning af Kastilien i 1474. De to unge monarker måtte begynde med en borgerkrig mod Juana, prinsesse af Kastilien (også kendt som Juana la Beltraneja), som hævdede at være datter af Henrik 4. De vandt. Ferdinand efterfulgte sin far som konge af Aragonien i 1479. Dette betød, at kronen af Castilien og de forskellige områder under kronen af Aragonien blev forenet i en personlig union. For første gang siden det 8. århundrede skabte dette en enkelt politisk enhed, som kunne kaldes Spanien, selv om de forskellige territorier ikke blev ordentligt administreret som en enkelt enhed før det 18. århundrede.
De første årtier af Ferdinand og Isabellas fælles styre blev brugt til at erobre kongeriget Granada, den sidste muslimske enklave på den iberiske halvø. Dette var afsluttet i 1492, og derefter blev jøderne fordrevet fra både Kastilien og Aragonien. Kongeparret sendte Christoffer Columbus ud på sin ekspedition, der skulle opdage den nye verden. Ved Tordesillas-traktaten af 1494 blev den udenrigseuropæiske verden delt mellem de to kroner Portugal og Castilien ved en nord-sydgående linje gennem Atlanterhavet.
Ferdinand havde i de sidste årtier af sit liv travlt med de såkaldte italienske krige. Han kæmpede med de franske konger om kontrollen over Italien. I 1494 invaderede Karl VIII af Frankrig Italien og fordrev Ferdinands fætter, Alfonso II, fra Napolis trone. Ferdinands alliance med forskellige italienske fyrster og med kejser Maximilian I fordrev franskmændene i 1496 og indsatte Alfonsos' søn, Ferdinand, på den napolitanske trone. I 1501, efter Ferdinand II af Napoli's død og hans onkel Frederiks efterfølger, underskrev Ferdinand af Aragonien en aftale med Karl VIII's efterfølger, Ludvig XII. Ludvig havde netop med succes gjort sine krav på hertugdømmet Milano gældende, og de blev enige om at dele Napoli mellem sig. Campanien og Abruzzerne, herunder selve Napoli, gik til franskmændene, mens Ferdinand fik Apulien og Calabrien. Aftalen faldt snart fra hinanden, og i løbet af de næste mange år erobrede Ferdinands store general Gonzalo Fernández de Córdoba Napoli fra franskmændene i 1504. En anden mindre berømt "erobring" fandt sted i 1502, da Andreas Paleologus, de jure kejser af det Østromerske Rige, efterlod Ferdinand og Isabella som arvinger til riget, og Ferdinand blev således de jure romersk kejser.
Efter Isabellas død overgik hendes kongerige til hendes datter Joanna. Ferdinand fungerede som sidstnævntes regent under hendes fravær i Nederlandene, som blev regeret af hendes mand ærkehertug Philip. Ferdinand forsøgte at beholde regentskabet permanent, men blev afvist af den castilianske adel og erstattet af Joannas mand, som blev Filip I af Kastilien. Efter Filips død i 1506, hvor Joanna var mentalt ustabil og hendes og Filips søn Karl af Gent kun seks år gammel, genoptog Ferdinand regentskabet og regerede gennem Francisco kardinal Jimenez de Cisneros, rigskansler.
I 1508 blev krigen genoptaget i Italien, denne gang mod Venedig. Alle de andre magter på halvøen, herunder Ludvig XII, Ferdinand, Maximilian og pave Julius II, sluttede sig sammen i Cambrai-forbundet mod Venedig. Selv om franskmændene sejrede over Venedig i slaget ved Agnadello, faldt ligaen snart fra hinanden, da både paven og Ferdinand blev mistænksomme over for de franske hensigter. I stedet blev der dannet den Hellige Liga, hvor alle magter nu gik sammen mod Frankrig.
I november 1511 underskrev Ferdinand og hans svigersøn Henrik VIII af England Westminster-traktaten, hvori de to lande lovede hinanden gensidig hjælp mod Frankrig. Tidligere samme år havde Ferdinand erobret den sydlige halvdel af kongeriget Navarra, som blev regeret af en fransk adelsmand, og annekteret det til Spanien. På dette tidspunkt giftede Ferdinand sig igen med den meget yngre Germaine af Foix (1490-1538), et barnebarn af dronning Leonor af Navarra, for at styrke sit krav på kongeriget. Den Hellige Liga havde generelt også succes i Italien og fordrev franskmændene fra Milano, som ved fredstraktaten i 1513 blev givet tilbage til Sforza-hertugerne. Det lykkedes dog franskmændene at generobre Milano to år senere.
Ferdinand døde i 1516 i Madrigalejo, Cáceres, Extremadura. Han havde gjort Spanien til det mest magtfulde land i Europa. Hans barnebarn Karl, der ikke blot arvede sine bedsteforældres spanske lande, men også sin faderfamilies habsburgske og burgundiske lande, ville gøre sine arvinger til de mest magtfulde herskere på kontinentet. Karl efterfulgte ham i de aragonske lande og fik også den kastilianske krone sammen med sin sindssyge mor, hvilket endelig førte til, at de spanske troner endelig blev forenet under ét hoved.
Bryllupsportræt af kong Ferdinand II af Aragonien og dronning Isabella af Kastilien
Børn
Ferdinand og Isabella fik 5 børn: Isabella af Asturien, Juan af Aragonien, Joanna af Castilien, Maria af Aragonien og Katharina af Aragonien. Joanna og Katharina giftede sig med flere europæiske dynastier og lagde grunden til deres barnebarn Karl V's store arv. Hans barnebarn var dronning Mary I af England.
Diverse
- Ferdinand er begravet i Capilla Real i Granada sammen med sin hustru, sin datter Joanna og hendes mand Philip samt sit barnebarn Miguel.
- Under hans fælles regeringstid med dronning Isabella brugte de mottoet "Tanto monta, monta tanto, Isabel como Fernando" ("De er lige store, Isabel og Ferdinand"). Dette blev brugt for at antyde deres lige magt i begge deres domæner, da en sådan ordning var ualmindelig på den tid.
- Nogle forskere hævder, at Ferdinand, og ikke den uheldige Cesare Borgia, var den egentlige inspirationskilde til Niccolò Machiavellis Fyrsten, hvori han ofte nævnes.
Relaterede sider
- Spaniens historie
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Ferdinand II af Aragonien?
A: Ferdinand II af Aragonien var en konge, der regerede over Aragonien, Kastilien, Sicilien, Napoli, Valencia, Sardinien og Navarra.
Q: Hvad var Ferdinand II's kælenavn?
A: Ferdinand II var også kendt som "Ferdinand II den katolske".
Q: Hvornår blev Ferdinand II født?
A: Ferdinand II blev født den 10. marts 1452.
Q: Hvordan bidrog Ferdinand II's ægteskab til, at Spanien blev en stormagt?
A: Ferdinand II's ægteskab med Isabella af Kastilien forenede det meste af den iberiske halvø til Spanien og lagde dermed grunden til Spaniens vej til at blive en stormagt.
Q: Hvilke territorier regerede Ferdinand II over som konge?
A: Ferdinand II regerede over Aragonien, Kastilien, Sicilien, Napoli, Valencia, Sardinien og Navarra som konge.
Q: Hvornår døde Ferdinand II?
A: Ferdinand II døde den 23. januar 1516.
Q: Hvad var Ferdinand II's rolle i Spaniens historie?
A: Ferdinand II spillede en nøglerolle i Spaniens historie, da han forenede forskellige territorier og lagde grunden til, at Spanien kunne blive en stormagt.
Søge