Pavlova: historie, oprindelse og opskrift på den ikoniske marengsdessert
Pavlova: Opdag historien, oprindelsen og en enkel opskrift på den ikoniske marengsdessert — sprød skorpe, blød midte, serveret med fløde og frugt.
Pavlova er en marengsbaseret dessert, der er opkaldt efter den russiske balletdanserinde Anna Pavlova. Det er en kage med en sprød skorpe og en blød, let inderside.
Folk tror, at desserten blev lavet for at fejre en af danserens turneer til Australien og New Zealand i 1920'erne. De to lande har i lang tid skændtes om, hvor den blev skabt.
Desserten er meget populær i begge lande og spises ofte ved særlige lejligheder. Den serveres normalt med fløde og frugt.
Historie og oprindelse
Navnet kommer fra Anna Pavlova, som turnerede i Australasien i 1920'erne, og det var almindeligt at opkalde retter efter berømtheder på den tid. Hvem der rent faktisk opfandt pavlova, er omdiskuteret: både Australien og New Zealand gør krav på æren. Tidlige opskrifter på marengskager med blød midte findes i begge landes kogebøger fra slutningen af 1920'erne og 1930'erne, og mange forskere mener, at pavlova som vi kender den i dag er et resultat af lokale variationer og videreudvikling af ældre europæiske marengsretter.
Hvad kendetegner en pavlova?
Den klassiske pavlova har tre karakteristika:
- En sprød yderside, der knækker let ved berøring.
- En blød, skumagtig og næsten marshmallow-agtig inderside.
- Et toppet lag af letpisket fløde og frisk frugt (fx bær, kiwi eller passionsfrugt), som giver syre og friskhed.
Ingredienser (til 6–8 personer)
- 4 æggehvider, stuetemperatur
- 200–250 g sukker (fint eller flormelis/raspet sukker for hurtigere opløsning)
- 1 tsk majsstivelse (majsmel/cornstarch)
- 1 tsk hvidvinseddike eller citronsaft
- 1 tsk vaniljeessens eller korn fra 1 vaniljestang
- 2 dl piskefløde til servering
- Frisk frugt efter smag (jordbær, kiwi, blåbær, passionsfrugt osv.)
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 120 °C (100 °C ved varmluft). Beklæd en bageplade med bagepapir. Tegn evt. en cirkel på bagepapiret (20–22 cm) som skabelon.
- Pisk æggehviderne til bløde toppe. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen under fortsat piskning, indtil marengsen er blank og stiv og sukkeret er opløst (gnid lidt mellem fingrene for at mærke, at sukkeret er væk).
- Vend forsigtigt majsstivelse, eddike og vanilje i marengsen. Sørg for at bevare så meget luft som muligt.
- Skub marengsen ud på bagepapiret inden for cirklen og form en let fordybning i midten, så fløden kan ligge stabilt.
- Bag ved lav varme i 1–1½ time, afhængig af ovn og størrelse. Marengsen skal føles tør på ydersiden. Sluk ovnen og lad pavlovaen køle helt af i ovnen med lågen på klem (lad den stå mindst 1 time eller gerne natten over) — dette forhindrer at den revner for meget.
- Pisk fløden lige før servering, smør eller anret et lag på pavlovaen og top med frisk frugt. Server straks for at bevare sprødheden.
Variationer og serveringstips
- Tilføj revet citronskal eller limeskal i fløden for ekstra friskhed.
- Prøv at smøre et tyndt lag lemoncurd eller chokoladeganache i fordybningen før fløden for variation.
- Brug eksotisk frugt som passionsfrugt og mango for en sydhavsagtig version.
- Pavlova egner sig også i mini-versioner (meringue-kopper) til desserter eller kaffeanretninger.
Opbevaring og tips til succes
- Opbevar ubagt eller ubefrugtet pavlova tørt i en lufttæt beholder ved stuetemperatur i op til 2 døgn. Fugtighed gør den blød, så undgå køleskab før servering.
- Saml ikke pavlovaen med fløde og frugt, før den skal spises — ellers bliver skorpen hurtigt blød.
- Tips til stive hvide: sørg for ingen æggeblomme i hviderne, og at skålen er helt ren og tør. Tilfør sukker langsomt.
- Majsstivelse og en syre (eddike eller citronsaft) hjælper med at give en sej, blød midte og stabilisere marengsen.
Anna Pavlova — kort om hende
Anna Pavlova var en berømt russisk ballerina fra begyndelsen af 1900-tallet, kendt for sin lette, elegante dansestil. At opkalde en dessert efter hende var en hyldest til hendes berømmelse og den elegante, lette karakter, som pavlova-desserten også forsøger at indfange.
En pavlova med jordbær, bananer, kiwifrugt og fløde.
Historie
Undersøgelser viser, at pavlovaen først blev lavet i New Zealand. Keith Money skrev, at en newzealandsk kok på et hotel i Wellington, New Zealand, lavede retten, da Pavlova besøgte det som led i sin verdensturné i 1926.
Professor Helen Leach, der studerer madhistorie ved University of Otago i New Zealand, har indsamlet 667 pavlova-opskrifter. Hendes bog, The Pavlova Story: A Slice of New Zealand's Culinary History", siger, at den første australske pavlova-opskrift blev lavet i 1935, og at opskriften i landmandsbladet NZ Dairy Exporter Annual blev lavet i 1929.
Det australske websted "Australian Flavour" angiver en endnu tidligere dato, nemlig 1926, hvor Home Cookery for New Zealand af E Futter havde en opskrift på "Meringue with Fruit Filling". Opskriften var næsten den samme som en pavlova.
Søge