Pavement
Vejbelægning eller pavement (amerikansk engelsk) er det holdbare overflademateriale, der er udlagt på et område, der er beregnet til trafik med køretøjer eller fodgængere. Det anvendes primært som vejbelægning. Pavement, (britisk engelsk) henviser generelt til et fortov eller en gangbro. Tidligere blev der i vid udstrækning anvendt grusbelægninger, brosten og granitsten. Disse overflader er for det meste blevet erstattet af asfalt eller beton på et komprimeret underlag. Vejbelægninger er ofte markeret for at lede trafikken. I dag er man begyndt at anvende permeable belægningsmetoder til vej- og gangarealer med lavt miljøbelastning.
Historie
I 1984 skrev Laura Ingalls Wilder, forfatteren til Little House on the Prairie, om første gang hun så fortovet, mens hun rejste i en vogn med sine forældre:
| " | "Midt i byen var jorden dækket af et mørkt stof, som gjorde alle hjul lydløse og dæmpede lyden af hove. Det lignede tjære, men far var sikker på, at det ikke var tjære, og det var noget der lignede gummi, men det kunne ikke være gummi, for gummi kostede for meget. Vi så damer i silke og med flæseparasoller, der gik med deres ledsagere over gaden. Deres hæle lavede buler i gaden, og mens vi så på, fyldtes disse buler langsomt op og udjævnede sig selv. Det var, som om det var levende. Det var som magi." | " |
De første asfalterede veje blev anlagt af karthaginerne omkring 600 f.Kr. Det gamle Rom og ødelagde Karthago, men har muligvis lånt ideen om brolagte veje. De fortsatte med at anlægge over 87.000 km veje i hele deres imperium.
Thomas Telford (1757-1834) var en skotsk civilingeniør. Han er kendt for at bygge flade veje, der krævede færre heste til at trække vognene. Hans veje var velkonstruerede og kunne bære tunge belastninger. John Loudon McAdam (1756-1836), var en skotsk ingeniør og vejbygger. Han opfandt en ny proces, "macadamisering", til at bygge veje med en glat, hård overflade, der hurtigt kunne dræne. Hans veje var mere holdbare og mindre mudrede end jordbaserede veje.
Asfalt
I 1870 blev der i USA bygget veje med asfalt, der blev spredt med rive og komprimeret af damptromler. I 1894 konstaterede Clifford Richardson, en amerikansk ingeniør, at asfaltbelagte veje ikke indeholdt nok groft grus. Han udarbejdede en specifikation for den mest holdbare asfaltbelægning på det tidspunkt.
I 1907 blev naturlig asfalt i mindre grad anvendt til veje end oliebaseret asfalt i 1907. Biler blev mere populære, og der var behov for flere veje. Dette skabte nye metoder til at producere asfalt. Anden verdenskrig skabte et behov for bedre og stærkere asfaltbelægninger, som tunge fly kunne lande på.
Beton
De gamle romere var de første store brugere af beton i stor skala. Men efter det vestromerske riges sammenbrud blev beton kun brugt sjældent. Beton som byggemateriale blev genudviklet i midten af det 18. århundrede. En af de mest betydningsfulde anvendelser af betonbelægninger opstod i 1950'erne med starten af Interstate Highway System i USA. Der findes ca. 45.000 miles af interstate highway i USA. Omkring 60 procent er af beton.
