Patina: Definition, dannelse og betydning for kunst og materialer

Opdag patina — hvordan den dannes, hvorfor den beriger kunstværker, og hvad den betyder for metals og materialers æstetik og værdi.

En patina er en belægning af forskellige kemiske forbindelser såsom oxider eller karbonater, der dannes på overfladen af metal eller andre materialer. Ofte skyldes det, at den er udsat for vejrliget. Ordet "patina" kommer af det latinske ord, der betyder "lavt fad". For mange kunstværker øger patinaen deres værdi. I mange tilfælde har kunstneren ønsket, at værket skulle få patina med tiden.

Hvad består en patina af, og hvordan dannes den?

Patina er ofte et resultat af langsomme kemiske reaktioner mellem materialets overflade og omgivelserne. De mest almindelige processer er:

• Oxidation: Metaller som kobber og sølv danner oxider ved kontakt med oxygen.
• Karbonatisering: Reaktion med kuldioxid og vand kan give karbonater (fx den grønne kobberkarbonat på bronze).
• Sulfatering/sulfering: Svovlholdige stoffer i luftforurening kan danne sulfater eller sulfider.
• Elektrokemisk korrosion: Særligt i nærvær af saltvand kan der ske galvanisk eller lokal korrosion.

Eksempler på patinaer

• Kobber/bronze: Typisk får de en grøn eller blågrøn overflade (ofte kaldet "verdigris" eller kobberkarbonat), som ses på fx Frihedsgudinden.
• Jern/stål: Jern danner rustrød jernoxid; denne korrosion er ofte nedbrydende og ikke ønskværdig på konstruktioner.
• Aluminium: Danner et tyndt lag af aluminiumoxid, som kan være beskyttende (passivering).
• Træ og læder: Patina beskriver også den glød eller mørkning, der opstår ved håndtering og ældning — fx blanke kanter på møbler eller mørkere læder.

Naturlig versus kunstig patinering

Patina kan udvikle sig langsomt af sig selv i naturen (naturlig patina) eller fremkaldes kunstigt af konservatorer og kunstnere (patinering). Kunstig patinering kan opnås ved:

• kemiske opløsninger (salte, syrer, oxidanter),
• varmebehandling eller flamme,
• elektrokemiske metoder.

Kunstig patina bruges både for at efterligne ælde og for at skabe et ønsket udtryk hurtigt og kontrolleret.

Patinas betydning for kunst og værdi

For mange kunstnere og samlere er patina en del af værkets historie og æstetik. En veludviklet patina kan:

• forøge et kunstværks autenticitet og historiske charme,
• understrege form og overfladestruktur,
• øge markedsværdien, når den er original og intakt.

Samtidig kan en uønsket eller fremskyndet patina (fx aggressiv korrosion) reducere værdi og svække materialets integritet.

Konservering og vedligeholdelse

Når man tager stilling til patina på et objekt, vurderer konservatorer kunstnerens intention, objektets alder og historiske betydning. Almindelige overvejelser og metoder:

• Bevaringsprincip: Original patina bevares ofte for at beskytte historisk integritet.
• Rensning: Skånsom mekanisk eller kemisk rensning kan være nødvendig, men aggressiv rengøring fjerner ofte patina og kan skade værket.
• Beskyttelse: Efter rens kan overflader behandles med voks, lak eller andre forseglingsmidler for at bevare ønsket patina og forhindre videre korrosion.
• Forebyggelse: Kontrol af klima (fugtighed, temperatur), reduktion af luftforurening og saltfjernelse mindsker skadelig patinering.

Til især bronzeudendørsskulpturer er gentagen voksbehandling et almindeligt vedligeholdelsesmiddel, mens man i arkitektur ofte vælger materialer og overfladebehandlinger, der fremmer en stabil, ikke-skadelig patina.

Når er patina ønsket — og når er den et problem?

Ønsket: Når patina er en del af kunstnerens udtryk, historie eller æstetik. Original patina på antikviteter bevares ofte.
Problem: Når korrosion truer materialets styrke eller funktion, eller når patina er resultat af forurening, der fortsat vil forårsage skade.

Praktiske råd

• Konsulter en fagperson (konservator) før større rengørings- eller restaureringsarbejder.
• Brug milde rengøringsmetoder til aluminiums- eller kobbergenstande; undgå skuremidler, der fjerner ønsket patina.
• For udendørs metalarbejder overvej regelmæssig voksning og inspektion for at forhindre fremskreden korrosion.
• Dokumentér patinaens udseende før indgreb (fotos, beskrivelser) — det kan være vigtigt for værdi og historik.

Patina er altså både et kemisk fænomen og et kulturelt/æstetisk begreb. Det kan være beskyttende og smukt, men også skadeligt afhængigt af materiale, miljø og hvilken rolle objektet har (kunst, funktionelt redskab eller bygningsdel).

Søg efter bogstav