Palæstina

Staten Palæstina

Staten Palæstina, også kendt som Palæstina, er en de jure suveræn stat i Mellemøsten med Jerusalem som hovedstad. Den er anerkendt af 141 FN-medlemmer. Siden 2012 har den haft observatørstatus som ikke-medlem i FN. Dette svarer til en de facto, eller implicit, anerkendelse af status som stat.

Staten Palæstina gør krav på Vestbredden og Gazastriben som sit territorium. Dens uafhængighed blev erklæret den 15. november 1988.

Flag for staten Palæstina

Historie

Gamle tider

De første mennesker, der indvandrede til Palæstina, var kana'anæerne, som kom fra det nordlige Arabien og normalt talte arabisk. De har også overtaget ideen om alfabeter fra dem, der boede i det nuværende Libanon. Denne migration fandt sted ca. 5000 f.Kr. Efter 3000 år kom israelitterne, som er sønner af Jackob, Abrahams søn. Israelitterne herskede over området i det nuværende Palæstina, som på det tidspunkt lå i et område, der var kendt som det sydlige Kanaan eller Palæstinas land. Området gik fra Tyrus i nord til Beersheba i syd. Efter kong Salomons død blev landet delt op i et nordligt kongerige, kendt som Samaria, og et sydligt kongerige, kendt som Judæa. Det nordlige kongerige blev erobret af den assyriske kong Sennacherib, som fordrev de fleste af dets israelitiske indbyggere. Ava blev erobret af babylonierne mere end 100 år senere, og en stor del af den jødiske befolkning blev også fordrevet. På trods af ødelæggelserne forblev nogle jøder og samaritanere dog i landet. Efter persernes overtagelse af det babyloniske imperium, så Jakereturnerede de tilbage til Judæa og genopbyggede langsomt deres civilisation. Området forblev under direkte persisk styre i yderligere 200 år, hvor jøderne havde et begrænset selvstyre. Nu rejser de fleste palæstinensere til forskellige lande som Jordan, Libanon og Syrien.

Den makedonske periode

Med Alexander den Stores af Makedons erobringer blev området domineret af hellenistiske herskere - først Alexander selv, senere de ptolemæiske herskere i Egypten og til sidst seleukiderne. I det andet århundrede før den fælles tidsregning gjorde den jødiske befolkning i området oprør mod seleukiderne og grundlagde et uafhængigt hesmoneisk kongerige. Det jødiske kongerige udvidede sig i de næste årtier over regionen og erobrede naboerne samaritanere, edomeere og nabatæere. Langsomt blev regionen dog domineret af Romerriget.

Romersk periode

Efter kong Herodes' halvt uafhængige styre blev Judæa gjort til en romersk provins. Jøderne gjorde to gange voldeligt oprør mod romerne, men romerne generobrede hele området og omdøbte det til sidst til Syrien-Palaestina efter en af Judæas gamle fjender, filisterne. Efter to århundreder blev det østromerske imperium kendt som Byzans, som blev et kristent imperium. Byzans beholdt sit herredømme over landet med distrikterne Palaestina Prima og Palaestina Secunda i Oriens-provinsen med overvejende byzantinsk kristen befolkning og store grupper af samaritanere, jøder, græske byzantiner og kristne arabere.

Middelalderen og osmannerne

I løbet af de næste århundreder blev regionen kortvarigt erobret af perserne, blev en del af det arabisk-muslimske rige, korsfarerriget, mamluk-sultanatet og det osmanniske rige. Under 1. verdenskrig angreb general Allenby den tyrkiske hær i Megiddo-dalen ("Armageddon" i Bibelen) fra den 19. til den 25. september 1918. I dag udgør Jordan 81 % og Israel 19 % af Palæstina-mandatet. Trans-Jordanien blev oprettet den 25. maj 1946, og det var hensigten, at Israel skulle udgøre de resterende 19 %. Mandatet Palæstina er delt op i Trans-Jordanien/Jordanien (81 %) og Israel (19 %), da den jordanske erobring af Østjerusalem og Vestbredden i dag er blevet omvendt. Gazastriben blev erobret af Israel fra Egypten i 1967, og Israel trak sig tilbage fra Gaza i 2005. området kaldes ofte det hellige land og er helligt for kristne, jøder og muslimer, der anerkender de ti bud.

Palæstina, som det blev erobret fra det tyrkiske osmanniske rige i 1918.

Billeder