Origami: Japansk papirfoldekunst – definition, teknikker og typer

Opdag origami: japansk papirfoldekunst med klassiske og moderne teknikker, modulopbygning og kreative modeller — trin-for-trin guides og inspiration til alle niveauer.

Origami er en traditionel japansk kunst at folde papir. Der anvendes mange teknikker, og der kan skabes forskellige genstande. Genstanden er lavet af origamipapir, som er specielt fremstillet til at kunne foldes og holde formen. Mange ordbøger og tv-programmer antyder, at origami kun er papirkranse, vandbomber og papirfly, men der er blevet lavet mange nye modeller og væsner, fordi nye foldeteknikker har gjort det muligt.

Da japanerne først foldede origami, brugte de kun ét stykke papir. En anden form for origami, der kaldes modulopbygget origami, bruger mange små stykker, der er ens, og som kombineres til en stor model. Der kan også laves mange matematiske former med origami.

Kort historisk baggrund

Origamis historie rækker flere hundrede år tilbage. Papir blev indført til Japan fra Kina, og papirfoldning optræder tidligt i ceremonielle sammenhænge (for eksempel som dekoration ved gaver og ved religiøse ritualer). Moderne origami som frit kunstnerisk og matematisk praksis udviklede sig især i det 20. århundrede. En central skikkelse er Akira Yoshizawa, der populariserede nye teknikker (bl.a. wet-folding) og bidrog til standardisering af diagrammer og notation.

Grundlæggende teknikker

Der findes en række standardfold og manøvrer, som går igen i de fleste modeller. Nogle af de vigtigste er:

• Dalenfold (valley fold): Papiret foldes indad, så der dannes en “dal”.
• Bjergfold (mountain fold): Papiret foldes udad, så der dannes en “bjergkam”.
• Klapfold (squash fold): En åbning klemmes fladt ud for at forme et nyt lag.
• Indad- og udadgående reverse fold: Bruges til at forme lemmer, næb eller andre udstående detaljer.
• Sænkning (sink fold): En del af papiret presses ind under et lag for at skjule en spids.

Ud over disse findes teknikker som trekantfold, petalfold og pleje af flere lag. Mange komplekse modeller bygger på få grundfold gentaget i forskellige kombinationer.

Basismodeller og strukturer

Mange modeller starter fra en eller få standardbaser, som gentagne foldninger omdanner til dyr, blomster eller geometriske figurer. Nogle almindelige baser er:

• Firkantets forberedelsesbase (preliminary eller square base)
• Vandbombebasen (waterbomb base)
• Fuglebasen (bird base)
• Blintz (blintz fold)
• Fiskebasen (fish base)

Typer og stilarter

Origami rummer flere forskellige stilarter:

• Klassisk/enkeltark-origami: En model skabes af ét ubrudt stykke papir uden klip eller lim.
• Modulopbygget origami: Mange ens moduler samles til større strukturer (for eksempel kugler eller dekorative stel).
• Wet-folding: Papiret fugtes let for at give blødere kurver og mere skulpturel form — ofte brugt til dyr og figurer.
• Kirigami: Involverer klipning af papiret og er nært beslægtet med origami, men ikke strengt traditionel origami, som normalt udelader klip.
• Tessellations: Gentagne mønstre af foldede enheder, ofte med matematisk og grafisk fokus.

Papir og værktøj

Valget af papir påvirker resultatet kraftigt. Almindeligt origamipapir (kami) er tyndt og let at folde; andet populært papir omfatter washi, chiyogami, folie-til-lir og tissue-foil (vævet papir lagt sammen med foliet). Til præcise kanter bruges ofte en bone folder eller en pensel til wet-folding. For begyndere er kvadratiske ark i forskellig størrelse og tykkelse en god start.

Notation, diagrammer og læring

Moderne origami bruger standardiserede symboler og diagrammer (bl.a. Yoshizawa–Randlett-systemet), som viser hvilke fold der skal laves. Crease patterns (foldemønstre) er en anden måde at beskrive komplekse modeller på og bruges ofte i matematisk origami. Der findes mange bøger, vejledninger og videokurser for begyndere og viderekomne.

Anvendelser og betydning

Origami er ikke kun hobby og kunst — det bruges også i undervisning (matematik, geometri), terapi (motorik, koncentration) og forskning (foldningsprincipper inspirerer ingeniører til sammenklappelige strukturer i rumfart, medicinsk udstyr og arkitektur). Origami fremmer rumlig forståelse, præcision og kreativ problemløsning.

Tips til begyndere

• Begynd med enkle modeller (som fugl, båd eller blomst) og øv grundfoldene.
• Brug kvadratisk papir med en tydelig farveside og en bagside — det gør det nemmere at følge diagrammer.
• Arbejd langsomt og sørg for skarpe, præcise kanter; brug evt. et redskab til at fremhæve folder.
• Vær tålmodig — komplekse modeller kræver ofte mange gentagelser og praksis.

Origami er både en enkel og dybt kompleks kunstart. Fra barnlige papirfly til avancerede geometriske strukturer viser origami, hvor meget kreativitet og teknik man kan få ud af et enkelt ark papir.

Historie

Origami's oprindelse er uklar. Papirfoldning begyndte i Kina i det 1. eller 2. århundrede. Det kom endelig til Japan i det 6. århundrede. I stedet for at lave modeller, der lignede ting nøjagtigt, lignede de første origamimodeller kun ting. Folk foldede ofte modeller og gav dem til andre mennesker for at bringe held og lykke. F.eks. fejrede shinto-adelige bryllupper med sake i glas dekoreret med origami-sommerfugle, som bragte held og lykke til brudeparret.

Der var også selvstændige papirfoldningstraditioner i andre lande, f.eks. i Tyskland og Spanien. Det tidligste bevis på papirfoldning i Europa er et billede af en båd fra 1490. Der fandtes også en papirkasse fra 1440. Endelig blev Kan no mado skrevet i 1845, og det var den første bog med origamimodeller.

For nylig er folk blevet mere interesserede i origami. I 1954 skabte den japanske papirfolder Akira Yoshizawa regler for at forklare, hvordan man folder origamimodeller. Hans instruktioner om papirfoldning bruges nu i alle lande.

Papir

Peter Engel, som er en kendt papirfolder, siger, at "det bedste papir [til origami] er tyndt og sprødt og helt firkantet. " Forudskåret origamipapir sælges i mange farver, størrelser og mønstre. Duopapir, eller papir med forskellige farver på hver side, bruges af papirfoldere, fordi det giver områder med forskellige farver på den færdige model. Der findes også specialpapir, f.eks. tekstureret, metallic og mønstret papir.

Mange mennesker kan lide at lave deres eget papir. Engel beskriver en proces, som Robert Lang har vist ham, og som består af "en sandwich af aluminiumsfolie og to stykker silkepapir". Ved denne metode klæbes to stykker papir på hver side af aluminiumsfolien. Mange mennesker kan lide origami, fordi der næsten altid er papir. Kopipapir, servietter, tapet, kartotekskort og endda papirpenge kan bruges til at lave interessante og unikke modeller.

Værktøj

Mange papirfoldere foretrækker at bruge en flad overflade til at folde modellerne på, men andre, som f.eks. japanerne, folder dem i luften. Traditionelle papirfoldere mener, at man kun skal bruge hænderne, når man folder, men mange moderne foldere bruger andre redskaber, når de folder. Pincetter og papirclips kan bruges til at lave meget små foldninger. Nogle foldere bruger linealer eller andre flade værktøjer til at lave skarpere folder i modellerne.

Der kan bruges mange forskellige typer papir til origami.

Typer

Der er blevet lavet nye typer origami, fordi flere mennesker laver origamimodeller.

Modulopbygget

Pureland

Pureland origami er origami med én regel: der kan kun laves én fold ad gangen. Den britiske papirfolder John Smith startede pureland origami for uerfarne papirfoldere eller for folk med dårlige motoriske færdigheder.^[] Hårde foldninger, som f.eks. den indvendige omvendte foldning, er ikke tilladt i pureland origami.

En modulopbygget stjerne.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er origami?

Q: Hvad er origamipapir lavet af?

Q: Hvad kan man lave med origami-teknikker?

Q: Kan man skabe nye modeller og væsner ved hjælp af origami?

Q: Hvordan foldede japanerne origami første gang?

Q: Hvad er modulær origami?

Q: Hvad kan man ellers lave med origami?

Søg efter bogstav