Hættesælen (Cystophora cristata) – arktisk sæl i Nordatlanten med oppustelig blære
Hættesælen (Cystophora cristata) — arktisk sæl i Nordatlanten med unik oppustelig blære; udbredt fra Svalbard til Sankt Lawrence-bugten. Fascinerende adfærd og biologi.
Hættesælen (Cystophora cristata) er et arktisk finnedyr kendt for sin karakteristiske oppustelige ”hætte” på hannens hoved. Arten findes kun i det centrale og vestlige Nordatlanten og er udbredt fra Svalbard i øst til Sankt Lawrence-bugten i vest, med forekomster omkring Grønland og på åbent pakis i området. Hættesælen foretrækker isdækkede farvande og områder med dybere hav, hvor den hviler på pakis og isflager mellem jagterne.
Udseende og størrelse
Hættesælen har en kompakt krop og korte forlemmer med veludviklede kløer. Hannen er væsentligt større end hunnen og kan nå op på omkring 2,5–3 meter i længde, mens hunnen typisk er mindre, ofte omkring 2 meter. Vægten varierer, men hanner kan nå flere hundrede kilo. Farvemønstret ændrer sig gennem livet: unge dyr kan have mere kontrastfyldt pels, mens voksne ofte er grålige eller brunlige.
Den karakteristiske blære (hætten)
Det mest iøjnefaldende træk hos hannen er den oppustelige blære på hovedet. Blæren sidder mellem øjnene og kan, når den pustes op, hænge ned over overlæben. Udover denne næseblære kan hannen desuden puste en ballonlignende sæk frem fra et af sine næsebor. Udbulingen udvikles typisk, når sælen er omkring fire år gammel, og hannen kan puste denne bule op, så den nærmer sig hovedets størrelse. Funktionen er primært relateret til parringsadfærd og signalering over for hunner og rivaler; blæren kan også indgå i visuelle og akustiske display.
Adfærd og ernæring
Hættesæler er dygtige dykkere og jager fisk og bundlevende krebsdyr og blæksprutter i åbent hav. De kan foretage dybe og langvarige dyk for at fange bytte, men opholder sig også ofte relativt nær overfladen mellem jagterne. Arten er forholdsvis sky og mindre kolonidannende end nogle andre is-sælarter.
Formering og udvikling
- Hunner føder på pakis i det tidlige forår.
- Parringen foregår i forbindelse med is-dækkede områder, og hanner bruger både visuelle signaler (hætten) og vokalisering for at tiltrække hunner.
- Hvalpene har en af de korteste ammeperioder blandt havpattedyr: diegivningen varer kun omkring fire dage, hvorefter moderen forlader hvalpen. I denne korte periode tager hvalpen hurtigt på i vægt takket være den meget næringsrige modermælk.
- Seksuel modenhed indtræffer typisk efter nogle få år; for hanner markerer udviklingen af hætten ofte begyndelsen på kønsmodenheden.
Levetid og fjender
Hættesælen kan blive omkring 30–35 år gammel under gunstige forhold. Naturlige rovdyr omfatter blandt andre spækhuggere (orcas), isbjørn og større hajer. Menneskelig indblanding i form af jagt, bifangst og tab af habitater påvirker også bestanden.
Trusler og forvaltning
Hættesælen har historisk været udsat for kommerciel og traditionel jagt på grund af olie og skind. I nyere tid er de vigtigste trusler tab af pakis som følge af klimaændringer, forurening og utilsigtet fangst i fiskeredskaber. Bestandenes størrelse varierer mellem områder, og forvaltning omfatter både nationale reguleringer og international forskning for at overvåge tilstand og sikre bæredygtig udnyttelse i de regioner, hvor jagt stadig forekommer.
Interessante fakta
- Oppustelig hætte: Hannen kan blæse en stor, ballonlignende hætte op—et unikt kendetegn blandt sæler.
- Meget kort ammeperiode: Hvalpe dier kun i cirka fire dage og tager hurtigt på i vægt.
- Længelevende: Med en forventet levetid på omkring 30–35 år er hættesælen relativt langlivet for et havpattedyr.
Hættesælen er både et fascinerende studieobjekt for biologer og et vigtigt element i arktiske økosystemer. Fortsat overvågning og forskning er nødvendig for at forstå, hvordan klimaændringer og menneskelig aktivitet påvirker artens fremtid.
Størrelse
Voksne hanner er i gennemsnit 2,6 meter lange og vejer 300-410 kg. Hunnerne er meget mindre: 2,03 meter lange og vejer 145-300 kg. Farven er sølvfarvet, og kroppen er oversået med mørke, uregelmæssige mærker. Hovedet er mørkere end resten af kroppen og uden mærker.
Efterkommere
Hvalpene er ca. 1 meter lange ved fødslen og vejer ca. 24 kg. De fødes på isen fra midten af marts til begyndelsen af april. De fødes med en skiferblågrå pels med en lys cremefarvet farve på bugen. De skifter efter ca. 14 måneder. Amningen af hvalpen varer i gennemsnit kun 4 dage. Det er den korteste amningsperiode blandt alle pattedyr. I løbet af de 4 dage fordobler hvalpen sin størrelse og tager omkring 7 kg på om dagen. Dette er muligt, fordi den mælk, de drikker, har et fedtindhold på 60 %. Hunhvalpen bliver voksen mellem 3 og 6 år. Hanhvalpen bliver voksen mellem 5 og 7 år.
Hættesælunge (ved siden af forskeren) på isen i Sankt Lawrence-bugten
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er det videnskabelige navn på klapmydsen?
A: Det videnskabelige navn på klapmydsen er Cystophora cristata.
Q: Hvor finder man klapmydsen?
A: Klapmydsen findes kun i det centrale og vestlige Nordatlanten, fra Svalbard i øst til St. Lawrence-bugten i vest.
Q: Hvad er der særligt ved han-kælesælens hoved?
A: Klappsælhannen har en særlig oppustelig blære på hovedet, som hænger mellem øjnene og ned over overlæben, når den er tømt for luft.
Q: I hvilken alder udvikles bulen på han-kælesælens næsebor?
A: Bulen på hankælesælens næsebor udvikles, når sælen er fire år gammel.
Q: Hvor stor kan bulen på hanpansersælens næsebor blive, når den pustes op?
A: Han-kælesælen kan puste bulen på sit næsebor op, så den er på størrelse med hans hoved.
Q: Hvad er levetiden for en klapmyds?
A: En klapmyds kan blive omkring 30 til 35 år gammel.
Q: Kan man finde klapmydsen i Arktis?
A: Ja, klapmydsen er en arktisk pinniped.
Søge