Grønlandshavet er en stor havregion i det nordlige Atlanterhav og det Arktiske område. Det grænser op til Grønland mod vest, til Svalbard-arkipelaget mod øst, til Framstrædet og Polarhavet mod nord og til Norskehavet og Island mod syd. Grønlandshavet defineres ofte som en del af det Arktiske Ocean og nogle gange som en del af Atlanterhavet, afhængig af hvordan man afgrænser havområderne.
Geografi og havstrømme
Området omfatter dybe bassiner og brede kontinentalsokler. De vigtigste åbninger til andre havområder går gennem Framstrædet mod nord og via forbindelsen til Norskehavet mod syd. Vandudvekslingen påvirkes af to store strømme: en kold sydgående strøm langs Grønlands østkyst (East Greenland Current), som fører arktisk is og koldt vand mod syd, og varme atlantiske vande, der strømmer nordpå langs Svalbards vestside (West Spitsbergen Current). Kombinationen af disse strømme giver Grønlandshavet sin særlige blanding af arktiske og atlantiske påvirkninger.
Klima og isforhold
Grønlandshavet har et arktisk klima med kraftige nordlige vinde og lave temperaturer. Lufttemperaturer kommer sjældent over 0 °C i vinterhalvåret, og selv om sommerens overfladevand kan blive nogle få grader over frysepunktet i områder med stærk atlantisk indstrømning, dominerer kulde og is i store dele af havet.
Vestisen dannes om vinteren i Grønlandshavet nord for Island, mellem Grønland og Jan Mayen-øen. Vestisen og andre isdannelser spiller en afgørende rolle for økosystemet ved at skabe yngle- og rastepladser for arktiske dyr samt påvirke lys- og næringsstoftilgængeligheden i vandet.
Dyreliv
Grønlandshavet er et produktivt område i Arktis med rige fødekilder for både havpattedyr, fugle og fisk. Området er et vigtigt yngle- og fodringsområde for sæler og andre arter; i den oprindelige tekst nævnes det som et vigtigt yngleområde for spættet sæl og spættet sæl. Disse links peger på relevante sælarter i området, og udover dem findes også arter som ringsæl (ringsæl), isbjørn, og flere hvalarter.
Hvaler der forekommer i eller passerer gennem Grønlandshavet omfatter blandt andet pukkelhval, finhval og minkehval. Fuglelivet er rigt på havfugle som havterne, lomvie og ride; mange arter trækker til klipper og øer i forårssæsonen for at yngle, især omkring Svalbard.
Marine fødekæder i området bygger på planktonets sæsonbestemte blomstringer: når isen smelter om foråret, frigives næringsstoffer, og store mængder fytoplankton og zooplankton føder fisk og mindre krebsdyr, som igen understøtter større rovdyr.
Øer, befolkning og menneskelig aktivitet
De største øer i Grønlandshavet omfatter Svalbard-arkipelaget, Edvards, Eila, Godfred Hansens, Île-de-France, Jan Mayen Lynns, Norske og Schnauders. Af disse er det kun Svalbard-øerne, der er beboet permanent, og Jan Mayen har kun sæsonbestemt militærpersonale. Menneskelig tilstedeværelse er ellers præget af forskning, fiskeri og i nogen grad turisme (is- og ekspeditionsskibe ved Svalbard).
Traditionelt har områder med havis også været brugt til sæljagt i mere end 200 år. I dag reguleres jagt og fiskeri gennem nationale og internationale regler for at sikre bæredygtighed og bevarelse af bestande.
Miljøtrusler og beskyttelse
Klimaændringer er den største aktuelle trussel mod Grønlandshavets økosystem. Opvarmning fører til mindre isdække, ændrede strømforhold og længere isfrie sæsoner, hvilket kan påvirke arters ynglesucces og fødenet. Mindre is øger også tilgængeligheden for skibstrafik, råstofeftersøgning og kommercielt fiskeri, hvilket kan medføre forstyrrelser og forurening.
Der er etableret beskyttede områder og forskningsprogrammer for at overvåge udviklingen. Svalbard har flere naturreservater og beskyttede områder, og internationale aftaler, herunder arktisk samarbejde mellem arktiske stater, adresserer forvaltning og bevarelse.
Betydning for forskning
Grønlandshavet er vigtigt for videnskabelig forskning inden for klimaforandringer, havstrømme, økologi og arktisk biologi. Observationsprogrammer og ekspeditioner bruger området til at studere, hvordan ændringer i havis, temperatur og havkemiske forhold påvirker både lokale og globale systemer.
Samlet set er Grønlandshavet en dynamisk og følsom del af Arktis med høj naturværdi og stor betydning for klima og havøkologi. Forvaltning og forskning er centrale værktøjer til at forstå og beskytte dette arktiske havområde fremover.
