Norbert Brainin (12. marts 1923 i Wien - 10. april 2005 i London) var første violinist i Amadeus Kvartetten, en af verdens mest berømte strygekvartetter.
Tidlige år, forfølgelse og internering
Brainin voksede op i Wien og begyndte tidligt at spille violin. På grund af Brainins jødiske oprindelse blev han fordrevet fra Wien efter Hitlers Anschluss i 1938, ligesom violinisten Siegmund Nissel og violisten Peter Schidlof blev fordrevet. Brainin og Schidlof mødte hinanden i en britisk interneringslejr, hvor mange flygtninge fra Centraleuropa — især jødiske — midlertidigt blev anbragt. Som mange andre jødiske flygtninge, der kom til Storbritannien for at søge sikkerhed, blev de "udlændinge" og blev holdt indespærret.
Studier og dannelse af kvartetten
Brainin blev løsladt efter et par måneder, men Schidlof blev i lejren, hvor han mødte Nissel. Endelig blev Schidlof og Nissel befriet, og de tre kunne studere hos violinlærer Max Rostal, som underviste dem gratis. Rostal, en indflydelsesrig lærer og fortolker, spillede en vigtig rolle i deres musikalske udvikling og i dannelsen af en fast kammermusikgruppe. Det var gennem Rostal, at de mødte cellisten Martin Lovett, og i 1947 dannede de Brainin-kvartetten, som i 1948 blev omdøbt til Amadeus-kvartetten.
Karriere, repertoire og indspilninger
Amadeus-kvartetten blev hurtigt anerkendt for sin sammenspillede klang, præcise intonation og dybe musikalske indsigt. Kvartetten turnerede internationalt og havde et omfattende repertoire med særlig styrke i klassisk-romantiske værker — især Beethoven, Brahms, Mozart og Schubert — men de spillede også moderne værker og samarbejdede med førende dirigenter og solister. Amadeus-kvartetten efterlod sig et væsentligt indspilningsarkiv, der stadig bruges som referenceværker for såvel studerende som professionelle musiker.
Brainin selv blev rost for sin varme tone, lyriske sans og evne til at bære førstemelodilinjen samtidig med en fin kammermusikalsk fornemmelse. Udover sin rolle i kvartetten optrådte han ofte som solist og i duoer, blandt andet i et langvarigt samarbejde med pianisten Günter Ludwig.
Hædersbevisninger og anerkendelse
Kvartetten og dens medlemmer modtog adskillige hædersbevisninger og æresbevisninger i løbet af karrieren, som anerkendelse af deres kunstneriske bidrag. Blandt dem kan nævnes:
- Order of the British Empire, overrakt af dronningen.
- Doktorgrader fra universiteterne i London, York og Caracas.
- Den højeste af alle tyske udmærkelser, Storkorset for fortjeneste.
- Det østrigske æreskors for kunst og videnskab.
Disse udmærkelser afspejler både kvartettens internationale status og det enkelte medlems bidrag til klassisk musik.
Afslutning af kvartetten, senere virke og arv
Kvartetten holdt op med at spille sammen i 1987 efter Schidlofs død, fordi de andre mente, at ingen anden bratschist ville passe så godt ind i gruppen. Beslutningen om at opløse ensemblet fremhæver den tætte musikalske samhørighed, som havde kendetegnet gruppen gennem årtier. Norbert Brainin fortsatte herefter med at optræde som solist og kammermusiker og spillede ofte sammen med pianisten Günter Ludwig. Derudover var han aktiv som underviser og holdt masterclasses, hvor han delte sin erfaring med yngre violinister.
Hans instrumenter omfattede bl.a. "Rode" Guarnerius del Gesu fra 1734, "Chaconne" Stradivarius fra 1725 og "Gibson" Stradivarius fra 1713. Disse historiske instrumenter var centrale i hans klangideal og blev brugt i både koncerter og optagelser.
Norbert Brainin døde i London i 2005, 82 år gammel. Hans eftermæle lever videre gennem de mange optagelser, hans bidrag til kammermusikken og de musikere, han inspirerede og underviste. Amadeus-kvartettens indspilninger fortsætter med at være et vigtigt referencepunkt i strygekvartettelitteraturen, og Brainins fortolkninger anses for at være blandt de mest markante fra det 20. århundrede.