Amadeus Quartet var en verdensberømt strygekvartet, der blev grundlagt i 1947. Første violin - Norbert Brainin, anden violin - Siegmund Nissel, bratsch - Peter Schidlof, cello - Martin Lovett.

Dannelse og tidlige år

Kvartetten opstod ud af en ekstraordinær situation: violinisterne Norbert Brainin, Siegmund Nissel og Peter Schidlof blev tvunget til at forlade Wien og søge tilflugt i London på grund af deres jødiske baggrund efter Hitlers Anschluss i 1938. Da Anden Verdenskrig brød ud, blev de indsat i interneringslejre i Storbritannien som "fjendtlige udlændinge". I lejrene mødtes de, spillede sammen og knyttede et stærkt musikalsk venskab.

De blev senere løsladt som "fremtrædende kunstnere" og fik mulighed for at studere videre. Under undervisning hos Max Rostal udviklede de deres ensemblefølelse – Rostal gav dem undervisning gratis. En anden elev af Rostal var Suzanne Rozsa, som var gift med cellisten Martin Lovett; gennem disse forbindelser blev kvartettens endelige besætning sammensat. Peter Schidlof skiftede til bratsch, og i 1947 dannede de oprindeligt Brainin-kvartetten. Året efter foreslog Nissel navnet "Amadeuskvartetten", efter ét af Mozarts fornavne, og navnet blev officielt taget i brug i 1948.

Karriere, repertoire og indspilninger

Amadeus Quartet debuterede som sådan i Wigmore Hall i London den 10. januar 1948. Fra da af fulgte en international karriere med koncerter, turnéer, festivaler og masterclasses over hele verden. Kvartetten blev kendt for sin faste besætning og sin varme, enhedsprægede klang samt stramme intonation og ensembletænkning.

Amadeus foretog omkring 200 indspilninger. Blandt højdepunkterne er komplette cykler og central repertoire som:

Ud over de nævnte mesterværker spillede og indspillede kvartetten også et bredt udvalg af repertoire fra klassisk og romantisk til moderne musik, og de var ofte et foretrukket ensemble for nutidige komponister.

Spillestil, undervisning og indflydelse

Amadeus Quartet var berømmet for sin enstemmige klang, præcise rytmiske samspil og en intimitet i fraseringer, som gjorde dem til et forbillede for mange yngre ensembler. De optrådte ikke kun som solister men holdt også masterclasses og workshops, hvor de delte deres ensembleprincipper og repertoirekendskab med kommende musikere. Deres omfattende indspilninger har haft stor betydning for, hvordan især Beethoven- og Mozart-kvartetter fortolkes i det 20. og 21. århundrede.

Opløsning og eftermæle

Medlemmerne havde aftalt, at kvartetten aldrig skulle fortsætte med en anden violinist eller bratschist, hvis en af dem blev syg eller døde. Derfor ophørte Amadeus Quartet med at spille i 1987 efter violisten Peter Schidlofs død.

Efter ophøret fortsatte de enkelte medlemmer med forskellige musikalske aktiviteter, men selve ensemblernes navne- og lydidentitet forblev knyttet til den originale besætning. Norbert Brainin døde i 2005 og Siegmund Nissel i 2008. Martin Lovett — kvartettens cellist — levede videre og døde i 2020.

Amadeus Quartet efterlader sig et varigt eftermæle som et af det 20. århundredes mest indflydelsesrige kammermusikensembler; deres indspilninger og fortolkninger er stadig vigtige referencer for musikere og lyttere verden over.