Ögedei Khan: Den anden store khan i Mongolriget (1186–1241)

Ögedei Khan (1186–1241) — Mongolrigets anden store khan; en stærk leder der udvidede imperiet, ledte erobringer i Kina og Centralasien og formede Djengis Khans arv.

Forfatter: Leandro Alegsa

Ögedei (1186–1241) var tredje søn af Djengis Khan og efterfulgte sin far som den anden store khan af det mongolske imperium. Som stor khan fortsatte han at udvide og konsolidere det imperium, hans far havde skabt. Fra sin barndom blev Ögedei anset for at være en af Djenghis' yndlingssønner. Som voksen var han kendt for en stærk personlighed og evnen til at føre overbevisende argumenter i råd og forsamlinger. På trods af, at han var mindre formelt skolastisk end sin far og havde et kendt forhold til alkohol, viste han sig som en handlekraftig og stabil leder.

 

Tidlige år og valg til stor khan

Efter Djengis Khan’s død i 1227 blev der afholdt en kurultai (stor stammeforsamling) for at vælge hans efterfølger. Ögedei blev formelt udråbt til stor khan i 1229. Valget understregede hans position i familien og blandt de højerestående ledere, og det gav ham mandat til at fortsætte erobringspolitikken og til at organisere imperiets administration.

Militære felttog og ekspansion

Ögedei deltog allerede som ung i felttog mod det vestlige Kina og Centralasien, og som stor khan ledede og godkendte store militære operationer:

  • Under hans regeringstid blev Jin-dynastiet i det nordlige Kina fuldstændigt erobret (faldet 1234), hvilket konsoliderede mongolernes kontrol i det østlige Asien.
  • Han beordrede og støttede videre ekspeditioner mod Den Persiske Verdens områder og mod de kaukasiske riger.
  • Et af de mest dramatiske felttog skete mod Europa: hans generaler, især Subutai og Batu, førte invasioner ind i Rusland, Polen og Ungarn i begyndelsen af 1240'erne. De mongolske styrker nåede dybt ind i Østeuropa og påførte store nederlag, men vendte tilbage østpå kort efter Ögedeis død i 1241.

Administration, reformer og økonomi

Ögedei arbejdede ikke kun med krig, men også med at bygge et varigt styre:

  • Centralisering: Han styrkede central magt ved at udpege betroede ledere og ved at systematisere kommando- og rapportveje.
  • Post- og transportnet (yam): Ögedei udviklede det mongolske post- og budsystem videre, som sikrede hurtig kommunikation over store afstande og fremmede handel og militær mobilitet.
  • Skatte- og administrationspraksis: Rådgivere som Yelü Chucai (en khitan-lært embedsmand) fik indflydelse på at bevare administrative strukturer i erobrede områder og anbefale beskatning og genanvendelse af lokale embedsmænd frem for udbredt ødelæggelse.
  • Religionspolitik: Ögedei viste generelt religiøs tolerance og gav plads til forskellige trosretninger i imperiet — buddhisme, islam, kristendom og shamanistiske skikke kunne eksistere side om side.
  • Handel og bygningsværker: Under hans styre fik handel langs Silkevejen et opsving, og han bevægede sig mod at gøre Karakorum til en administrativ og ceremoniell hovedstad med paladser, templer og markedspladser.

Hof, kultur og relationer

Ögedeis hof i Karakorum trak håndværkere, handelsfolk og lærde fra hele imperiet. Han samlede rådgivere fra forskellige etniske og kulturelle baggrunde, hvilket bidrog til en pragmatisk styreform, hvor lokale skikke ofte blev integreret i den mongolske administration. Samtidig blev hans regeringstid præget af et behov for at kombinere nomadisk mobilitet med kravene fra store, sedentære riger.

Død og eftermæle

Ögedei døde i december 1241. Hans død fik store konsekvenser: de mongolske hærførere, der var langt mod vest, vendte tilbage for at deltage i valg af ny stor khan. Dette ophør af kampagnerne i Europa gav de erobrede og truede riger en pause. Efter hans død fungerede hans enke, Töregene Khatun, som regent og sikrede, at deres søn Güyük senere blev valgt til stor khan i 1246.

Ögedeis regeringstid er ofte vurderet som en periode, hvor det mongolske imperium gik fra brutal ekspansion til at indføre mere varige statsinstitutioner. Han efterlod et endda større og mere sammenhængende imperium end det, han overtog, samt en administrativ arv — blandt andet forbedret kommunikation og øget handel — som påvirkede Eurasien i årtier efter hans død.

Efter Djenghis Khans død

Han blev valgt som øverste khan i 1229 på grund af kuriltai, mødet for vigtige ledere, der blev afholdt efter Djengis' død, men der var aldrig tvivl om, at Djengis ønskede, at Ögedei skulle regere efter ham. Under hans regeringstid afsluttede mongolerne Jin-dynastiet (i 1234) og kæmpede mod det sydlige Song-imperium. I 1235 indledte mongolerne under khanens direkte kommando en erobringskrig, som først skulle ende i 45 år og resultere i, at hele Kina blev tilføjet. Mongolernes hære etablerede permanent kontrol med Persien (under kommando af Chormagan) og ekspanderede vestpå under Batu Khans kommando for at overtage Rusland.

 


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3