Materialisme: filosofi om materie, bevidsthed og videnskabelig forklaring
Materialisme: forstå filosofiens syn på materie, bevidsthed og videnskabelige forklaringer — fra antikkens tænkere til moderne fysik og fysikalisme.
Materialisme er den filosofiske overbevisning om, at verden er lavet af materiale, og at der ikke findes andre typer af væsener (ting). Alt er sammensat af materiale. Ting, der ikke er lavet af materiale, som f.eks. bevidsthed, betragtes som resultatet af processer og interaktioner mellem materielle enheder. Med andre ord mener materialismen, at materie (i bred forstand) er den fundamentale virkelighed. Fysikalisme er et beslægtet begreb, som ofte bruges om moderne former for materialisme, hvor man sådan set siger, at alt kan forklares ved fysikkens love.
Tro, religion og misforståelser
Det er almindeligt, at materialister ikke tror på guder eller andre overnaturlige væsener, fordi sådanne væsener normalt beskrives som ikke-materielle. Mange materialister afviser derfor forestillinger om en udødelig ånd eller sjæl som ontologisk uafhængige enheder, enten fordi disse forestillinger anses for meningsløse eller fordi der mangler videnskabelig dokumentation. Det betyder dog ikke, at materialisme og ateisme er helt identiske begreber: materialisme er en metafysisk påstand om, hvad der findes, mens ateisme handler om forholdet til en bestemt religiøs påstand (troen på guder). Mange, men ikke alle, ateister er materialister, og omvendt.
Moderne perspektiver og begrebsafklaring
Moderne filosofiske materialister udvider ofte definitionen, så den også omfatter andre grundlæggende enheder, som videnskaben har vist, såsom energi, kræfter og rummets krumning. Fysikkens indsigt i masse-energi-ækvivalens og i felter (som elektromagnetiske felter) har betydet, at den klassiske opfattelse af stof som små, solide "byggesten" er blevet afløst af et mere kompliceret billede: fundamentale enheder kan være felter, kvantepartikler, rumtid eller information. Derfor er begrebet stof ikke helt entydigt i moderne videnskab, og materialisme kan derfor forstås bredere som en holdning om, at alt, hvad der findes, afhænger af fysiske eller naturlige betingelser.
Forskellige former for materialisme
- Reduktiv materialisme: forsøger at forklare fænomener i højere niveauer (fx psykologi) fuldstændigt ud fra lavere niveauer (fx neurobiologi).
- Ikke-reduktiv materialisme / fysiskisme: accepterer, at mentale begreber afhænger af det fysiske, men hævder, at mentale forklaringer ikke fuldt ud kan reduceres til fysiologi uden at miste vigtige aspekter.
- Eliminativ materialisme: argumenterer for, at nogle af vores almindelige mentale begreber (f.eks. 'tro', 'ønske' i deres naive form) vil blive elimineret af fremtidig videnskab til fordel for mere præcise neurale beskrivelser.
- Dialektisk og historisk materialisme: udviklet af Marx og Engels, hvor materialisme bruges som grundlag for sociale og historiske analyser; fokus er her på materielle forhold (økonomi, produktionsmåder) som drivkraften i samfundsudviklingen.
Materialisme og sindet
En central udfordring for materialismen er at forklare bevidsthed og subjektive oplevelser (ofte kaldet qualia). Mange materialister mener, at bevidsthed er en emergent egenskab: når nerveprocesser i hjernen når en vis kompleksitet, opstår der oplevelser. Kritikere peger på det såkaldte "hårde problem" i bevidsthedsfilosofi (formuleret af David Chalmers): hvordan og hvorfor følger subjektiv oplevelse af bestemte fysiske processer? Alternativer til klassisk materialisme omfatter dualisme (krop og sind som forskellige substanskategorier) og panpsykisme (idet mentale aspekter tillægges alle ting i en eller anden form).
Argumenter for og imod
Argumenter til fordel for materialisme omfatter:
- Den empiriske succes: naturvidenskaben har leveret omfattende forklaringer på fænomener, der tidligere blev tilskrevet ikke-materielle kræfter (fx sygdom, livets mekanismer, mentale tilstande under påvirkning af hjerneskade eller medicin).
- Parsimoniprincip: at forklare verden med færrest mulige ontologiske slags (kun det materielle) anses af mange som teoretisk økonomisk.
Kritikere fremhæver blandt andet:
- Bevidsthedens subjektive karakter og problemer med at reducere oplevelser til fysiske beskrivelser.
- Argumenter om betydning, intentionalitet og normativitet, hvor nogle hævder, at materiale forklaring ikke fuldt ud fanger mentale sammenhænge som mening og værdi.
Historisk udsyn
Materialistiske tanker går langt tilbage. Materialismen har sin oprindelse i en type af den antikke græske filosofi. Tænkere som Thales, Epikur og Lukretius fremsatte tidlige materialistiske synspunkter. Lignende ideer optrådte også i andre antikke kulturer, fx i den indiske Carvaka-tradition (ofte kaldet Lokayata) og i visse naturalistiske strømninger i Kina. I nyere tid blev materialistiske synspunkter videreudviklet i oplysningstiden, i naturfilosofi, og i 1800-tallet i form af marxistisk dialektisk materialisme. I det 20. og 21. århundrede har filosoffer og videnskabsfolk som f.eks. J. J. C. Smart, Daniel Dennett, Paul og Patricia Churchland arbejdet med forskellige varianter af materialisme og fysiskisme.
Materialisme i praksis: videnskab, etik og politik
Materialisme har haft stor indflydelse på videnskabelig metode: en antagelse om, at fænomener kan undersøges empirisk og forklares ved naturlove, ligger bag meget af den moderne forskning. På det etiske og politiske plan kan materialistiske forklaringsmodeller påvirke synet på menneskelige problemer (fx forståelse af sundhed, kriminalitet, uddannelse) ved at insistere på årsager og løsninger, der er forankret i materielle og sociale betingelser. Det er dog vigtigt at understrege, at materialisme som teori ikke i sig selv indebærer en færdig moralsk eller politisk dagsorden; forskellige materialister kan have vidt forskellige normative synspunkter.
Konklusion
Materialisme er en central position i både filosofi og videnskab, fordi den tilbyder en sammenhængende ramme for at forstå verden som i sidste ende afhængig af fysiske forhold. Samtidig står materialismen over for vedvarende filosofiske udfordringer, især når det gælder forklaringen af subjektiv bevidsthed, mening og intentionalitet. Debatten mellem materialistiske, dualistiske og alternative positioner er aktiv og væsentlig for både teoretiske spørgsmål og praktiske konsekvenser inden for videnskab, kultur og politik.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er materialisme?
A: Materialisme er den filosofiske tro på, at verden er lavet af materiale, og at der ikke findes andre typer af entiteter (ting). Alt er sammensat af materiale. Ting, der ikke er lavet af materiale, som f.eks. bevidsthed, er resultatet af handlinger af materiale. Med andre ord er materie den eneste virkelige substans.
Spørgsmål: Hvad er fysikalisme?
Svar: Fysikalisme er et beslægtet begreb med materialisme. Det henviser til ideen om, at fysiske entiteter eksisterer i virkeligheden og kan studeres med videnskabelige midler.
Spørgsmål: Tror materialister på overnaturlige væsener?
Svar: Nej, materialister tror ikke på overnaturlige væsener, da de finder denne idé enten meningsløs eller ikke videnskabeligt bevist.
Spørgsmål: Er alle ateister også materialister?
Svar: Nej, ikke alle ateister er nødvendigvis materialister, da der har været nogle historisk vigtige materialistiske tænkere, som troede på en panteistisk idé om Gud (såsom Baruch Spinoza og Friedrich Engels).
Spørgsmål: Hvad omfatter moderne filosofisk materialisme?
Svar: Moderne filosofisk materialisme omfatter grundlæggende enheder, der er bevist af videnskaben, såsom energi, kræfter og rummets krumning. Materie og energi er kendt for at være indbyrdes udskiftelige, og meget andet som f.eks. tyngdekraften er forårsaget af materie.
Spørgsmål: Hvilke andre typer filosofi deler nogle mål med materialismen?
A: Som eksempler kan nævnes reduktionisme, logisk positivisme og empirisme, som deler nogle mål med materialismen.
Spørgsmål: Hvem var de tidlige materialistiske filosoffer?
A: Blandt de tidlige materialistiske filosoffer var Thales, Epikur og Lukretius fra den græske oldtidsfilosofi, men den optrådte også i andre oldtidskulturer.
Søge