Astika og Nastika: Definition i hinduismen - ortodoksi vs heterodoksi

Kort og klar guide til Astika vs Nastika i hinduismen: forskelle, eksempler på skoler (Veda-accept vs afvisning) og betydningen for ortodoksi og heterodoksi.

Astika (sanskrit: आस्तिक: "ortodoks") og Nastika: ("heterodoks") er tekniske udtryk i hinduismen, der bruges til at klassificere filosofiske skoler og personer, alt efter om de accepterer Vedaernes autoritet som højeste åbenbarede skrifter eller ej. Ifølge denne definition klassificeres Nyaya, Vaisheshika, Samkhya, Yoga, Purva Mimamsa og Vedanta som astika-skoler, mens Charvaka, Jainisme og Buddhisme betragtes som nastika-skoler. Begreberne forbinder sig dermed først og fremmest med spørgsmålet om vedisk autoritet snarere end med ét enkelt teologisk standpunkt.

Definition og etymologi

Ordet astika kommer fra sanskrit og kan bogstaveligt betyde "den, der siger, at noget er" eller "den, der hævder (eksistensen)". I filosofisk sammenhæng bruges det almindeligvis om de skoler og tænkere, som anerkender Vedaerne som autoritative tekster. Nastika betyder tilsvarende "ikke-astika" eller afvisende over for denne vediske autoritet. Begreberne er derfor primært klassifikationsmærker inden for indisk filosofisk tradition og ikke entydige etiketter for tro eller moral.

Filosofisk anvendelse og nuancer

I den klassiske indiske filosofi er skellet mellem astika og nastika ikke simpelthen et skel mellem "troende" og "ateister". Der findes flere niveauer af betydning: acceptance af Vedaerne, tro på en personlig Gud, tro på sjælens udødelighed, eller tilslutning til bestemte ritualer. Derfor kan en skole være astika, selvom den ikke pålægger en skabergud en central rolle.

Et vigtigt eksempel er, at Samkhya og tidlig Mimamsa accepterer Vedaernes autoritet, men benægter en personlig skabergud i klassisk forstand. De kaldes derfor ofte "ateistiske astika-skoler": de er ortodokse med hensyn til vedisk autoritet, men ikke teistiske hvad angår gudsbegrebet. Dette viser, at astika/nastika klassifikationen må forstås i relation til tekstautoritet mere end i forhold til troen på guder.

Eksempler på skoler

De seks klassiske darshanaer, ofte omtalt som de "ortodokse" (āstika), er:

• Nyaya
• Vaisheshika
• Samkhya
• Yoga
• Purva Mimamsa
• Vedanta

De tre vigtigste heterodokse skoler inden for indisk filosofi, der traditionelt ikke baserer deres lære på vedisk autoritet, er:

• Buddhisme
• Jainisme
• Carvaka

Disse skolers heterodokse karakter skyldes primært, at de enten afviser Vedaernes autoritet helt, eller at de udvikler metafysiske og epistemologiske systemer, som ikke er afhængige af vedisk åbenbaring.

Historisk kontekst og brug

Gavin Flood forklarer brugen af begrebet nastika til at beskrive buddhismen og jainismen i Indien på følgende måde:

I en tidlig periode, under Upanişadernes dannelse og buddhismens og jainismens fremkomst, må vi forestille os en fælles arv af meditation og mental disciplin, som blev praktiseret af forsagere med varierende tilhørsforhold til ikke-ortodokse (Veda-afvisende) og ortodokse (Veda-accepterende) traditioner.... Disse skoler [såsom buddhisme og jainisme] betragtes forståeligt nok som heterodokse (nāstika) af den ortodokse (āstika) brahmanisme.

Floods pointe understreger, at opdelingen ofte er en retroaktiv klassifikation fra brahminsk ortodoksiens side: bevægelser, der ikke delte brahminernes vægt på vediske ritualer og autoritet, blev af disse betragtet som heterodokse. Samtidig var der gennemstrømninger af praksis og idéer mellem traditionerne, så grænserne kunne være flydende.

Tantra og undtagelser

De tantriske traditioner inden for hinduismen illustrerer yderligere kompleksitet: nogle tantriske skrifter og linjer anerkender vedisk autoritet og regnes som astika, mens andre trækker på ikke-vediske forestillinger og derfor betegnes nastika. Som Banerji skriver i "Tantra in Bengal":

Tantraer er ... også opdelt i āstika eller vediske og nāstika eller ikke-vediske. I overensstemmelse med guddommens dominans opdeles āstika-værkerne igen som Śākta, Śaiva, Saura, Gāṇapatya og Vaiṣṇava.

Det betyder, at selv inden for rammerne af én religiøs teknikkategori (her: tantra) kan linjer placeres forskelligt i forhold til vedisk autoritet og dermed i astika/nastika-opdelingen.

Moderne brug og misforståelser

I daglig tale oversættes astika ofte løst med "teist" og nastika med "ateist". Den oversættelse kan fungere i nogle sammenhænge, men den er misvisende hvis man søger at forstå de historiske filosofiske klassifikationer. En person kan eksempelvis være astika (anerkende Vedaernes autoritet) men samtidig afvise en personlig skabergud; omvendt kan nogle moderne åndelige bevægelser, der ikke bekender sig til Vedaerne, alligevel have stærk gudsdyrkelse.

Afsluttende bemærkninger

Sammenfattende er astika og nastika tekniske etiketter, som primært handler om forholdet til vedisk autoritet. De rummer betydelige nuanceforskelle afhængig af hvilken filosofisk eller religiøs dimension man betragter — tekstautoritet, rituel praksis, metafysik eller teisme. For at forstå en bestemt skoles placering bør man derfor se på dens konkrete syn på Vedaernes rolle, gudsbegrebet, sjælens status og erkendelsesteori.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er betydningen af Astika og Nastika?

Spørgsmål: Hvordan fortolkes astika og nastika i ikke-teknisk sprogbrug?

Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på astika-skoler?

Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på nastikaskoler?

Spørgsmål: Hvorfor betragtes buddhismen og jainismen som nastikaskoler?

Spørgsmål: Er der nogen tantriske traditioner, der har både astikanandnastikaliner?

Søg efter bogstav