Amphipoderne er en orden af krebsdyr af typen malacostracaner. De har ingen pansermaller.

Navnet amfipoda betyder "forskelligfodet". I modsætning til isopoder, hvor alle benene er ens, har amfipoder forskellige typer af vedhæng.

Af de 7.000 arter er 5.500 klassificeret i én underorden, Gammaridea. Resten er inddelt i to eller tre andre underordener.

Amfipoder varierer i størrelse fra 0,1 til 34 centimeter og er for det meste detritivorer eller ådselsædere. De lever i næsten alle vandmiljøer. 750 arter lever i huler, og ordenen omfatter også landdyr og sandhopper som Talitrus saltator. De største amfipoder lever på havbunden i syv kilometers dybde.

Udseende og kropsbygning

Amfipoder er typisk lateralt (side-til-side) fladtrykte, hvilket adskiller dem fra dorsoventralt fladtrykte isopoder. Kroppen er opdelt i hoved, thorax (pereon) og abdomen (pleon). De mangler en egentlig panserplade (carapace), som findes hos mange andre malacostracaner.

  • Vedhæng: De forskellige ben er specialiserede – forbenene (gnathopoder) kan være gribende eller kløftende, bagbenene anvendes til gang eller hop, og pleopoder og uropoder på abdomen hjælper ved svømning og respiration.
  • Størrelse: De fleste arter er få millimeter til et par centimeter, men nogle dybhavsarter kan nå størrelser op til omkring 34 cm.

Levevis og økologi

De fleste amfipoder lever af dødt organisk materiale og mikroalger (detritus) eller fungerer som ådselsædere, men mange arter er også aktive jægere på små invertebrater, eller filtratorer. De findes i næsten alle akvatiske miljøer: kystzoner, tidevandsområder, dybhavet, ferskvandssøer og -vandløb samt i huler og fugtige terrestriske områder.

Amfipoder spiller en vigtig rolle i økosystemerne som nedbrydere og som føde for fisk, fugle og andre dyr. I kystnære fødenet kan de være en central energitransportør fra plante- og algerester til højere trofiske niveauer.

Livscyklus og adfærd

Fertiliserede æg bæres typisk i et marsupium (rugepose) under hunnernes thorax. Udviklingen er direkte; ungerne klækkes som miniatureudgaver af de voksne i stedet for at have en fritsvømmende larvestadie. Mange arter udviser sæsonbestemt formering og kan have adfærd som hoppen hos sandhoppere eller hidsige flugtmønstre, når de forstyrres.

Taksonomi og mangfoldighed

Der er omkring 7.000 beskrevne arter amfipoder. Traditionelt blev størstedelen placeret i underordenen Gammaridea, men moderne molekylære og morfologiske studier har vist, at den gamle inddeling var ufuldstændig, og taksonomien er blevet revideret i de seneste år. Det betyder, at antallet og navne på underordener kan variere i nyere litteratur.

Menneskelig relevans

Amfipoder bruges ofte som biologiske indikatorer i miljøovervågning, fordi de reagerer følsomt på forurening og ændringer i habitat. Nogle arter kan blive invasive og forårsage problemer i nye områder; et kendt eksempel i Europa er slægter som Dikerogammarus, der har spredt sig i ferskvandssystemer og påvirket lokale økosystemer.

Eksempler på arter

  • Gammarus-arter – almindelige i ferskvand og kystområder og ofte brugt i økologiske studier.
  • Talitrus saltator – sandhopper, der lever på strande og har karakteristisk hoppeadfærd.
  • Store dybhavs-amfipoder – lever på havbunden i meget store dybder og kan nå usædvanlige størrelser for rækken.

Samlet set er amfipoder en mangfoldig og økologisk vigtig gruppe af krebsdyr, med arter tilpasset næsten alle fugtige og vandfyldte miljøer på Jorden.