Adrian Willaert

Livet

Han kan være født i Brugge, som nu ligger i Belgien, men vi er ikke sikre. En af hans elever, Gioseffo Zarlino, som blev en kendt musikteoretiker, sagde, at Willaert først tog til Paris for at studere jura, men at han derefter besluttede sig for at studere musik. I Paris mødte han Jean Mouton, den vigtigste komponist i det franske kongekapel, og studerede hos ham. Mouton lærte ham at skrive musik i stil med Josquin, hvis musik var meget polyfonisk, hvor stemmerne efterlignede hinanden meget.

Omkring 1515 rejste Willaert for første gang til Rom. Der er en historie, som sandsynligvis er sand, om at Willaert blev overrasket over at finde pavens kor synge noget, som han havde komponeret. Koret troede, at det var komponeret af Josquin, som var meget berømt på det tidspunkt. Da den unge Willaert fortalte dem, at det var ham selv, der havde komponeret det, troede koret ikke på den unge mand og nægtede at synge det igen.

I juli 1515 arbejdede Willaert for kardinal Ippolito I d'Este af Ferrara. Ippolito kunne lide at rejse, og han tog ofte Willaert og andre musikere med sig til bl.a. Ungarn, hvor han sandsynligvis tilbragte to år, fra 1517 til 1519. Da Ippolito døde i 1520, arbejdede Willaert for hertug Alfonso d'Este af Ferrara. I 1522 fik Willaert et job ved hofkapellet hos hertug Alfonso; han blev der indtil 1525.

Willaert fik derefter det vigtigste musikalske job i hele Europa på det tidspunkt: han blev maestro di cappella (musikchef) ved San Marco-kirken i Venedig. Den tidligere direktør havde ikke været særlig god, så Willaert gjorde musikken i denne kirke rigtig god igen. Han blev i det job indtil sin død. Han var meget berømt, og unge komponister kom fra hele Europa for at studere hos ham og lære at være komponist.

Musikalsk stil og indflydelse

Willaert var en af de største komponister i renæssancen og den vigtigste komponist i Europa mellem Josquins død og Palestrinas tid.

Han skrev musik i mange forskellige former, især kirkemusik, madrigaler og instrumentalstykker kaldet ricercar.