Adrian Willaert — flamsk renæssancekomponist og leder af den venetianske skole
Adrian Willaert — flamsk renæssancekomponist og leder af den venetianske skole; banebrydende polyfoni, madrigaler og musikinnovation i 1500-tallets Venedig.
Adrian Willaert (udtales: AH-dree-ahn VIL-art), (født i Flandern omkring 1490; død i Venedig 7. december 1562) var en flamsk komponist fra renæssancetiden. Han var en af de vigtigste komponister i sin tid. Han rejste til Italien som ung og tilbragte resten af sit liv der. Han tilhørte den gruppe af komponister, der boede og arbejdede i Venedig på den tid, og som var kendt som den "venetianske skole".
Liv og karriere
Adrian Willaert blev født i Flandern omkring 1490. Som ung rejste han til Italien, hvor han hurtigt blev en del af det pulserende musikliv ved hoffet og i kirkerne. I 1527 blev han udnævnt til maestro di cappella ved Basilica di San Marco i Venedig, en central stilling i byens kirkeliv, som han varetog resten af sit liv. Stillingen ved San Marco gav ham både kunstnerisk indflydelse og mulighed for at udvikle nye praktiske og æstetiske tilgange til kirkemusik, idet den særlige arkitektur i basilikaen inspirerede til brug af adskilte kor og instrumentgrupper.
Musik og stil
Willaerts musik kendetegnes ved:
- en raffineret flerstemmighed (polyfoni) med tydelig tekstdeklaration, så ordets betydning træder frem;
- stor opmærksomhed på tekstens udtryk og følelsesindhold, især i madrigaler og sekulære stykker;
- eksperimenter med modalitet og enkelte kromatiske farvninger, som blev brugt til at fremhæve bestemte ord eller stemninger;
- en tidlig brug af antiphonal teknik og cori spezzati (opdelte kor), som udnyttede San Marcos rumlige muligheder og lagde grunden til den senere venetianske flerstemmighedstradition.
Udover kirkelige værker skrev Willaert også madrigaler, chansons og instrumentalmusik (fx tidlige former for ricercar). I alle genrer kombinerede han streng kontrapunktisk teknik med sans for klangfarver og dramatisk tekstformidling.
Værker og udgivelser
Willaert udgav adskillige samlinger med motetter, messer, madrigaler og verdslige sange. Hans værker blev trykt og spredt i hele Europa, hvilket øgede hans ry og gjorde hans stil indflydelsesrig langt ud over Venedigs grænser. Mange af hans kompositioner blev brugt som forbilleder i undervisning og i efterfølgende komponisters værker.
Indflydelse og eftermæle
Willaert regnes ofte som grundlæggeren eller en ledende skikkelse i den såkaldte venetianske skole. Hans arbejde ved San Marco og hans pædagogiske indsats påvirkede en hel generation af komponister og teoretikere. Blandt dem som blev inspireret af eller knyttet til hans miljø findes fremtrædende navne inden for den næste generations italienske musikliv.
- Han lagde vægt på klar tekstudtale og udtryk, hvilket blev vigtigt for udviklingen af madrigalen.
- Hans anvendelse af rumlige effekter og opdelte kor banede vej for den senere polychorale musik, som bl.a. Andrea og Giovanni Gabrieli videreførte.
- Willaerts komponerteknik og trykte udgivelser havde stor betydning for undervisningen i kontrapunkt og komposition i Europa.
Betydning i dag
Adrian Willaert huskes som en central skikkelse i overgangsperioden mellem senmiddelalderlig flamsk kontrapunktisk tradition og den italienske renæssancepraksis. Hans kombination af teknisk stringens og musikalitet gjorde ham både til en lærer for fremtidige mestre og til en direkte inspirationskilde for den udvikling af kor- og kirkemusik, som gjorde Venedig til et ledende musikcentrum i 1500-tallet.
Hans værker opføres stadig i tidlige musik-miljøer og indgår i studier af renæssancemusik for at forstå både kompositionsteknik og historisk opførselspraxis.
Adrian Willaert.
Livet
Han kan være født i Brugge, som nu ligger i Belgien, men vi er ikke sikre. En af hans elever, Gioseffo Zarlino, som blev en kendt musikteoretiker, sagde, at Willaert først tog til Paris for at studere jura, men at han derefter besluttede sig for at studere musik. I Paris mødte han Jean Mouton, den vigtigste komponist i det franske kongekapel, og studerede hos ham. Mouton lærte ham at skrive musik i stil med Josquin, hvis musik var meget polyfonisk, hvor stemmerne efterlignede hinanden meget.
Omkring 1515 rejste Willaert for første gang til Rom. Der er en historie, som sandsynligvis er sand, om at Willaert blev overrasket over at finde pavens kor synge noget, som han havde komponeret. Koret troede, at det var komponeret af Josquin, som var meget berømt på det tidspunkt. Da den unge Willaert fortalte dem, at det var ham selv, der havde komponeret det, troede koret ikke på den unge mand og nægtede at synge det igen.
I juli 1515 arbejdede Willaert for kardinal Ippolito I d'Este af Ferrara. Ippolito kunne lide at rejse, og han tog ofte Willaert og andre musikere med sig til bl.a. Ungarn, hvor han sandsynligvis tilbragte to år, fra 1517 til 1519. Da Ippolito døde i 1520, arbejdede Willaert for hertug Alfonso d'Este af Ferrara. I 1522 fik Willaert et job ved hofkapellet hos hertug Alfonso; han blev der indtil 1525.
Willaert fik derefter det vigtigste musikalske job i hele Europa på det tidspunkt: han blev maestro di cappella (musikchef) ved San Marco-kirken i Venedig. Den tidligere direktør havde ikke været særlig god, så Willaert gjorde musikken i denne kirke rigtig god igen. Han blev i det job indtil sin død. Han var meget berømt, og unge komponister kom fra hele Europa for at studere hos ham og lære at være komponist.
Musikalsk stil og indflydelse
Willaert var en af de største komponister i renæssancen og den vigtigste komponist i Europa mellem Josquins død og Palestrinas tid.
Han skrev musik i mange forskellige former, især kirkemusik, madrigaler og instrumentalstykker kaldet ricercar.
Søge