L'Atalante bassinet

Hvordan den blev dannet

L'Atalante er kun en af flere af disse søer, der ligger under Middelhavets normale vand. Da Gibraltarstrædet blev lukket for ca. seks millioner år siden, tørrede Middelhavet ud og blev en stor saltsø, lidt ligesom det Døde Hav og den store saltsø er det i dag. Derefter tørrede den helt ud og efterlod en enorm mængde salt. Da Gibraltarstrædet åbnede sig igen for ca. fem millioner år siden, strømmede vand fra Atlanterhavet ind og dannede Middelhavet, som vi ser i dag. Selv i dag forsyner Atlanterhavet Middelhavet med vand, fordi fordampningen fra Middelhavet er større end den, der kommer fra dets floder. Med sit enorme saltindhold og den konstante fordampning er Middelhavet et meget salt hav sammenlignet med Atlanterhavet.

L'Atalanta-søen og dens nabosøer Urania- og Discovery-søerne er omkring 35.000 år gamle. De blev dannet ved at saltlag opløses fra Middelhavsryggen og samles i dybe lavninger på bunden af Middelhavet. L'Atalante er den mindste af de tre. Dens overflade begynder i ca. 3.500 m under havets overflade.

Saltindhold

L'Atalante's saltholdighed (saltindhold) er tæt på mætning, nemlig 36,5 %, hvilket er ca. otte gange højere end havvand. Dette forhindrer vandet i saltvandsbassinet i at blande sig med det "normale" havvand ovenover. Uden opblanding kan ilten fra oven ikke komme ind i saltvandsbassinet. Bassinets vand er fuldstændig anoxisk: det har ingen ilt.

Mellem det normale vand og saltvandet er der en kort (1,5 meter) grænsezone, der kaldes haloklinen. Her stiger saltindholdet kraftigt, og iltindholdet reduceres mod nul. Denne haloklin mellem havvandet ovenover og saltvandet nedenunder indeholder mange bakterie- og arkæaceller: de er kemoautotrofe organismer, der lever af ammoniak fra saltvandet, men som ikke kan fungere uden ilt. Visse metanoxidatorer og haloarchaea findes kun i haloklinen.

Liv uden ilt

Nedenunder, i saltvandet, er antallet af celler meget lavere end i haloklinen. Ekstremofile organismer er mest almindelige, herunder nogle af de hydrotermiske dybhavsarter og bakterier. Eukaryoter findes også i l'Atalante, hovedsagelig ciliater (45 %), dinoflagellater (21 %) og choanoflagellater (10 %). ^p360–381

De mørkegrå anoxiske sedimenter på bunden af L'Atalante-søen er dækket af et 1 cm (0,4 tommer) løst sort lag. De mikrober, der findes i sedimenterne, er næsten alle (90 %) forskellige Bacillus-arter. I 2010 opdagede man tre metazoarter, alle i Loricifera-fylummet, der levede i sedimentet, hvilket er de første flercellede livsformer, der vides at leve helt uden ilt.