L'Atalante-bassinet: Hypersalt bundsø i det østlige Middelhav
Oplev L'Atalante-bassinet: hypersalt bundsø i det østlige Middelhav, 190 km vest for Kreta — et unikt, isoleret økosystem og marint mysterium.
L'Atalante-bækkenet er en meget salt "sø" på bunden af Middelhavet. Det er et af flere såkaldte dybhavs-hypersalte bassiner, hvor meget salte, tætte briner ligger stabilt under normalt havvand og danner en næsten fuldstændig adskilt "sø" på havbunden.
35°11′N 21°25′Ø / 35.18°N 21.41°Ø / 35.18; 21.41
Placering og fysiske forhold
L'Atalante ligger ca. 190 km vest for øen Kreta i det østlige Middelhav. Brine-overfladen befinder sig på mere end tre kilometers dybde (omtrent 3–3,5 km under havoverfladen), og selve bassinet er relativt lille sammenlignet med åbent hav. Den enorme salinitet gør, at brinen er langt tættere end det overliggende havvand, så der ikke sker nogen effektiv vertikal omrøring.
Kemiske grænselag og iltforhold
Mellem det oxiske havvand ovenover og den tætte brine findes skarpe grænselag, ofte kaldet haloklin (stor ændring i salinitet) og kemoklin (ændring i kemiske forhold). Under denne grænse er brinen praktisk talt iltfri (anoksisk) og kan indeholde høje koncentrationer af reducerede forbindelser som svovlbrinte. Disse forhold gør miljøet meget anderledes end det normale hav og begrænser hvilke organismer, der kan leve der.
Biologi og økologi
Takket være de ekstreme forhold lever mange af organismerne i eller tæt ved haloklinen af mikrobiologisk oprindelse: bakterier og arkæer dominerer, og der dannes ofte tætte mikrobielle samfund ved grænsefladen, hvor der er energikilder til kemolitotrofe (kemosyntetiske) processer. Der er desuden rapporteret fund af flercellede dyr (fx loricifera) i sedimenterne ved nogle hypersalte, iltfri bassiner i Middelhavet; sådanne fund har vakt stor interesse, fordi de udfordrer opfattelsen af, at komplekst liv kræver fravær af ilt. Fortolkningen af disse resultater er dog genstand for løbende videnskabelig debat og videre undersøgelser.
Oprindelse og forekomst
Hypersalte dybhavs-bassiner som L'Atalante menes at være dannet ved, at salte, tætte væsker har samlet sig i lavninger på havbunden — ofte som følge af opløsning eller bevægelse af gamle, begravede evaporitlag. L'Atalante er ikke enestående; saltvandsbassiner findes i forskellige oceanområder, og der er også et kendt lignende bassin i Den Mexicanske Golf.
Forskning og betydning
L'Atalante er et vigtigt studieobjekt for oceanografer, mikrobiologer og astrobiologer, fordi det giver indsigt i, hvordan liv og geokemi fungerer under ekstreme betingelser. Bassinet undersøges med dybe submergible instrumenter og ubemandede fjernstyrede fartøjer (ROV'er) samt prøvetagningsudstyr for at kortlægge salinitet, temperatur, kemiske forbindelser og de levende samfund. Resultaterne bidrager til forståelsen af ekstreme miljøer på Jorden — og kan være relevante for søgningen efter liv på andre planeter eller måner, hvor iltfri og salte miljøer kan forekomme.
Hvordan den blev dannet
L'Atalante er kun en af flere af disse søer, der ligger under Middelhavets normale vand. Da Gibraltarstrædet blev lukket for ca. seks millioner år siden, tørrede Middelhavet ud og blev en stor saltsø, lidt ligesom det Døde Hav og den store saltsø er det i dag. Derefter tørrede den helt ud og efterlod en enorm mængde salt. Da Gibraltarstrædet åbnede sig igen for ca. fem millioner år siden, strømmede vand fra Atlanterhavet ind og dannede Middelhavet, som vi ser i dag. Selv i dag forsyner Atlanterhavet Middelhavet med vand, fordi fordampningen fra Middelhavet er større end den, der kommer fra dets floder. Med sit enorme saltindhold og den konstante fordampning er Middelhavet et meget salt hav sammenlignet med Atlanterhavet.
L'Atalanta-søen og dens nabosøer Urania- og Discovery-søerne er omkring 35.000 år gamle. De blev dannet ved at saltlag opløses fra Middelhavsryggen og samles i dybe lavninger på bunden af Middelhavet. L'Atalante er den mindste af de tre. Dens overflade begynder i ca. 3.500 m under havets overflade.
Saltindhold
L'Atalante's saltholdighed (saltindhold) er tæt på mætning, nemlig 36,5 %, hvilket er ca. otte gange højere end havvand. Dette forhindrer vandet i saltvandsbassinet i at blande sig med det "normale" havvand ovenover. Uden opblanding kan ilten fra oven ikke komme ind i saltvandsbassinet. Bassinets vand er fuldstændig anoxisk: det har ingen ilt.
Mellem det normale vand og saltvandet er der en kort (1,5 meter) grænsezone, der kaldes haloklinen. Her stiger saltindholdet kraftigt, og iltindholdet reduceres mod nul. Denne haloklin mellem havvandet ovenover og saltvandet nedenunder indeholder mange bakterie- og arkæaceller: de er kemoautotrofe organismer, der lever af ammoniak fra saltvandet, men som ikke kan fungere uden ilt. Visse metanoxidatorer og haloarchaea findes kun i haloklinen.
Liv uden ilt
Nedenunder, i saltvandet, er antallet af celler meget lavere end i haloklinen. Ekstremofile organismer er mest almindelige, herunder nogle af de hydrotermiske dybhavsarter og bakterier. Eukaryoter findes også i l'Atalante, hovedsagelig ciliater (45 %), dinoflagellater (21 %) og choanoflagellater (10 %). p360–381
De mørkegrå anoxiske sedimenter på bunden af L'Atalante-søen er dækket af et 1 cm (0,4 tommer) løst sort lag. De mikrober, der findes i sedimenterne, er næsten alle (90 %) forskellige Bacillus-arter. I 2010 opdagede man tre metazoarter, alle i Loricifera-fylummet, der levede i sedimentet, hvilket er de første flercellede livsformer, der vides at leve helt uden ilt.
Spørgsmål og svar
Q: Hvor ligger L'Atalante-bassinet?
A: L'Atalante-bassinet ligger på bunden af Middelhavet, ca. 190 km vest for øen Kreta.
Q: Hvorfor omtales L'Atalante-bassinet som en "sø"?
A: L'Atalante-bassinet kaldes en "sø", fordi det er næsten helt adskilt fra havet ovenover, selv om det ligger under mere end tre kilometer vand.
Q: Hvad er saltindholdet i L'Atalante-bassinet?
A: L'Atalante-bassinet har et enormt saltindhold, som forhindrer vandet i at blande sig med havet over det.
Q: Findes saltvandsbassiner kun i L'Atalante-bassinet?
A: Nej, saltvandsbassiner findes i mange oceaner, inklusive Den Mexicanske Golf.
Q: Hvad er brine pools?
A: Saltvandsbassiner er vandmasser, der har et ekstremt højt saltindhold, hvilket forhindrer dem i at blande sig med det omgivende havvand.
Q: Hvor langt ligger L'Atalante-bassinet fra øen Kreta?
A: L'Atalante-bassinet ligger ca. 190 km (~120 miles) vest for øen Kreta.
Q: Er L'Atalante-bassinet forbundet med havet over det?
A: L'Atalante-bassinet er næsten helt adskilt fra havet over det, selv om det ligger under mere end tre kilometer vand.
Søge