Lemurer er primater og prosimier (ikke aber). Ordet "lemur" kommer af det latinske ord lemures, som betyder "spøgelser". Lemurer er opdelt i otte familier med 15 slægter og omkring 100 levende arter. Klassificeringen af lemurer er dog kontroversiel: den afhænger af, hvilket artsbegreb der anvendes. Lemur er også en slægt i en af familierne.

Lemurer er kun hjemmehørende på øen Madagaskar. Derfra er nogle få arter kommet til mindre øer i nærheden, f.eks. Comorerne. Madagaskar var ligesom Afrika og Indien en del af det gamle sydlige kontinent Gondwana.

Lemurer vejer fra 30 g til 10 kg. De større arter er alle uddøde, siden menneskene flyttede til Madagaskar. Normalt er de mindre lemurer aktive om natten (nataktive), og de større lemurer var aktive om dagen (dagaktive).

Lemurer er truede arter, fordi mennesker ødelægger deres levesteder og plejede at jage dem, og måske gør de det stadig.

Hvad kendetegner lemurer?

Lemurer adskiller sig fra andre primater ved en række anatomiske og adfærdsmæssige træk. Mange har en tydelig tandkam (en såkaldt toothcomb), som de bruger til pelspleje, og en speciel pleje- og kommunikationsadfærd, hvor de bruger duftmarkeringer. Hos mange arter er hunner socialt dominerende over hanner, hvilket er usædvanligt blandt primater.

Der findes stor variation i størrelse, pelsfarve og adfærd. Nogle arter lever alene eller i små familiegrupper, mens andre danner større sociale grupper. De bevæger sig forskelligt: nogle klatrer og hopper (især sifaka-arterne), andre er mere jordbundne, og mange nataktive arter bruger hurtige, små spring mellem grene.

Levesteder og økosystemer

Madagaskar rummer mange forskellige habitater, og lemurer findes i næsten alle dem: regnskove, tørt løvskov, tørre spiny-skove, krat og bjergrige områder. Som gruppe spiller lemurer en vigtig økologisk rolle, især som frøspredere og bestøvere — derved påvirker de skovens genopretning og træers reproduktion.

Føde og reproduktion

Dietten varierer meget mellem arter: nogle er primært frugtafspisende (frugivorer), andre spiser blade (folivorer), nektar eller insekter. Fodervalg påvirker aktivitetstidspunktet og sociale strukturer. Reproduktionstidspunkt, kuldstørrelse og drægtighedsperiode varierer, men de fleste lemurer får typisk én eller to unger ad gangen. Unge plejes intensivt af moderen og ofte også af andre gruppemedlemmer.

Uddøde arter og menneskets indflydelse

Før menneskets ankomst fandtes der på Madagaskar også flere langt større lemur-arter, nogle af dem op til omkring 10 kg eller større. Disse kæmpelemurer uddøde efter menneskets rækkevidde ændrede øens økologi — især ved jagt og skovrydning. Mange af nutidens arter er derfor tilbage i reducerede bestande og begrænsede udbredelsesområder.

Trusler og bevaringsindsats

  • Habitattab: Skovrydning til landbrug (herunder rydning ved brand, kaldet tavy), skovhugst og ekspansion af bebyggelse er den største trussel.
  • Jagt og fangst: I nogle områder jages lemurer for kød eller fanges til lokalt husdyrhold.
  • Fragmentering: Når skovområder skæres op, mindskes levestederne, og bestande isoleres, hvilket øger sårbarheden.
  • Klimaforandringer og invasive arter: Ændringer i klima og konkurrence fra fremmede arter kan forstærke problemerne.

Der er dog også aktive bevaringsindsatser: oprettelse af nationalparker og reservater, genoprettelse af habitater, forskning i biologi og genetik, opdræt i fangenskab og lokalsamfundsbaserede projekter, der arbejder for bæredygtig brug af naturressourcer. Internationalt samarbejde mellem forskere, NGO'er og den malagassiske regering er vigtigt for at sikre lemurernes fremtid.

Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Som privatperson kan man støtte anerkendte naturbeskyttelsesorganisationer, vælge produkter der ikke bidrager til skovrydning, og fremme ansvarlig økoturisme, som giver økonomisk incitament for lokal bevaring. Oplysning og støtte til lokale bevaringsprojekter er også afgørende for at beskytte Madagaskars unikke lemurfauna.