Lavasoa-dværglemur (Cheirogaleus lavasoensis): ny, truet lemur fra Madagaskar
Lavasoa-dværglemur: ny, truet lemur fra Madagaskar—færre end 50 tilbage. Læs om opdagelsen, habitat og bevaringsindsatsen.
Lavasoa-dværglemuren (Cheirogaleus lavasoensis) er en nyopdaget primat. Det er en lille nataktiv lemurart, der findes på Madagaskar. Den lever i tre små, isolerede skovområder på sydskråningerne af Lavasoa-bjergene i det sydlige Madagaskar. Man mener, at der findes færre end 50 individer. Dens levested ligger i en overgangszone mellem tre økoregioner: tørt tornede buskads, fugtig kystskov (nær og i vand) og fugtig skov.
Opdagelse og taksonomi
Den blev indsamlet første gang i 2001 og blev i starten anset for at være en delpopulation af den pelsede dværglemur (C. crossleyi). Den blev ikke formelt beskrevet før 2013. Undersøgelser baseret på både morfologiske karakterer og genetiske analyser viste, at populationen udgør en selvstændig art, og derfor blev den navngivet Cheirogaleus lavasoensis. Lavasoa-dværglemuren er i dag en af de kendte arter i slægten Cheirogaleus; forskningen tyder desuden på, at flere, hidtil uerkendte dværglemurer kan findes ved nærmere genetiske undersøgelser.
Udseende og biologi
Som navnet antyder er Lavasoa-dværglemuren en lille lemur med tilpasninger til et natligt liv. Generelt for dværglemurer gælder, at de har store øjne til at se i mørke, blød pels og en krop, der egner sig til klatring i træer. Specifikke mål for C. lavasoensis er endnu dårligt dokumenterede i litteraturen, men den forventes at være af lignende størrelse som andre dværglemurer; altså en meget lille primat med lav kropsvægt sammenlignet med andre lemurer.
Føde
- Dværglemurer lever overvejende af frugt, blomsternektar og nogle gange insekter eller kecil stykker af vegetabilsk materiale. Den præcise kost for Lavasoa-dværglemuren er ikke fuldt beskrevet, men man antager, at den udnytter de fødekilder, der findes i overgangslandskabet mellem kyst- og fugtig skov og det tørre buskads.
Adfærd og dvale
- Arten er nataktiv. Mange dværglemurer udviser sæsonbetinget dvale eller nedsat aktivitet i tørre eller kølige perioder; for Lavasoa-dværglemuren er det sandsynligt, at den har lignende tilpasninger, men detaljerede studier mangler.
Udbredelse og levested
Lavasoa-dværglemuren er kendt fra meget begrænsede forekomster i tre små, isolerede skovlommer på sydskråningerne af Lavasoa-bjergene i det sydlige Madagaskar. Disse skove ligger i en overgangszone mellem flere økoregioner, hvilket betyder, at arten udnytter en mosaik af habitater: tørre, tornede buskområder, fugtige kystskove og mere indlands fugtig skov. Den stærke fragmentering af disse levesteder er en central faktor for artens sårbarhed.
Bestand og trusler
Bestanden vurderes at være ekstremt lille — man mener, at der findes færre end 50 individer. De største trusler er:
- Tab og fragmentering af skov pga. rydning til landbrug, afbrænding (slash-and-burn), tømmerhugst og produktion af trækul.
- Habitatforringelse og efterfølgende isolation af populationer, hvilket øger risikoen for indavl og lokal udryddelse.
- Menneskelig forstyrrelse og potentielt jagt eller indfangning, selv om dette ikke er dokumenteret som den største trussel i alle områder.
Bevaringsstatus og tiltag
På grund af det meget begrænsede udbredelsesområde og den lille bestand vurderes arten at være stærkt truet. Bevaringsindsatser, som typisk anbefales eller allerede iværksættes for sådanne arter, omfatter:
- Beskyttelse og genopretning af de tilbageværende skovlommer og tilknytning af fragmenter gennem korridorer.
- Langsigtede overvågningsprogrammer for at følge bestandstørrelse, genetik og demografi.
- Lokale uddannelses- og alternativ-livsgrundlagprojekter for at reducere pres på skovene, fx bæredygtig landbrugspraksis og alternative brændselsløsninger.
- Forskning i artens økologi, reproduktion og behov for at kunne målrette bevaringsindsatsen.
Forskning og fremtidige behov
Der er et stort behov for yderligere feltundersøgelser og genetiske studier for at klarlægge artens præcise udstrækning, antal, adfærd og økologiske krav. Koordineret indsats mellem forskere, lokale myndigheder og bevaringsorganisationer er nødvendig for at forhindre, at arten forsvinder. Lokalt engagement og langsigtede beskyttelsestiltag vil være afgørende for Lavasoa-dværglemurens overlevelse.
Kort opsummering: Cheirogaleus lavasoensis er en nyligt anerkendt, lille nataktiv lemur kendt fra kun tre fragmenterede skovområder i Lavasoa-bjergene på sydlige Madagaskar. Bestanden er ekstremt lille, arten er truet primært af habitattab og fragmentering, og både beskyttelse af levesteder og målrettet forskning er nødvendige for at sikre dens fremtid.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Lavasoa-dværglemuren?
A: Lavasoa-dværglemuren er en nyopdaget primat, en lille nataktiv lemurart, der findes på Madagaskar.
Q: Hvor mange individer af Lavasoa-dværglemuren menes der at eksistere?
A: Man mener, at der findes færre end 50 individer af Lavasoa-dværglemuren.
Q: Hvor er Lavasoa-dværglemurens levested placeret?
A: Lavasoa-dværglemurens levested ligger i en overgangszone mellem tre økoregioner: tør pigget busk, fugtig kystskov (nær og i vand) og fugtig skov.
Q: Hvornår blev Lavasoa-dværglemuren indsamlet første gang?
A: Lavasoa-dværglemuren blev indsamlet første gang i 2001.
Q: Blev Lavasoa-dværglemuren formelt beskrevet, da den blev opdaget i 2001?
A: Nej, Lavasoa-dværglemuren blev ikke formelt beskrevet før i 2013.
Q: Hvilke andre arter af lemurer er dværglemurer?
A: Lavasoa-dværglemuren er en af seks arter af dværglemurer.
Q: Hvad har forskningen i Lavasoa-dværglemuren vist?
A: Forskningen i Lavasoa-dværglemuren antydede eksistensen af andre nye arter.
Søge