Køresiden af en vej er den side, hvor køretøjer skal køre. Hvert land bestemmer, om trafikken skal køre i højre eller venstre side af vejen; denne regel kaldes ofte for vejreglen. En entydig køreside gør trafikken mere forudsigelig og mindsker risikoen for frontale sammenstød. I dag bor cirka 66,1 % af verdens befolkning i lande, hvor der køres i højre side, og 33,9 % i lande, hvor man kører i venstre side.

Forskel mellem køreside og bilens styreplacering

Det er vigtigt ikke at forveksle køreside med bilens førerplads. Når et land har venstrekørsel (trafikken holder til venstre), er bilerne normalt højrestyrede (RHD) — føreren sidder på højre side af vognen. Omvendt, i lande med højrekørsel, er bilerne typisk venstrestyrede (LHD) — føreren sidder på venstre side. Denne forskel påvirker bl.a. udsyn ved overhaling og placering af sidespejle.

Geografisk fordeling og undtagelser

De fleste lande, der kører i venstre side, er tidligere britiske kolonier. Der findes dog flere ikke-britiske lande, som også kører i venstre side, fx Japan, Thailand, Nepal, Bhutan, Mozambique, Guyana, Surinam, Østtimor og Indonesien. I Europa findes der i dag kun fire lande, som kører i venstre side: Det Forenede Kongerige, Irland, Malta og Cypern — alle øer.

Der er også territorier, hvor køresiden adskiller sig fra moderlandets fastland. Et kendt eksempel er, at hele Kina kører i højre side, mens de særlige administrative regioner Hongkong og Macao kører i venstre side.

Historie og årsager til valg af køreside

Historisk kørte folk ofte i venstre side før bilens indførelse. En forklaring er, at de fleste var højrehåndede: rejsende holdt deres våben eller pisk i højre hånd og foretrak derfor at passere andre på venstre side for at kunne forsvare sig eller reagere med højre hånd.

I løbet af 1700-tallet ændrede praksis sig i nogle områder, efterhånden som vogntræk med flere heste blev almindeligt. Vognføreren sad ofte på venstre side af vognen for bedre at kunne piske hestene og vurdere hjulenes afstand til modkørende vogne; dette gjorde det mere praktisk at holde til højre. I 1794 vedtog Frankrig love, der formaliserede højrekørsel, og Napoleons erobringer spredte denne praksis i Europa.

Kolonial indflydelse spillede stor rolle i, hvilke lande der senere valgte venstre- eller højrekørsel. Mange tidligere britiske kolonier beholdt venstrekørsel, mens lande under fransk, spansk eller portugisisk indflydelse ofte endte med højrekørsel. Nogle territorier med portugisisk fortid som Mozambique, Østtimor og Macao kører dog stadig i venstre side.

Historiske skift

  • Flere lande har omlagt fra venstre til højre i løbet af 1900-tallet, ofte for at harmonisere med nabolande eller på grund af politiske ændringer. Eksempler inkluderer Canada (historisk set kørte nogle områder forskelligt),
  • Nogle tidligere britiske kolonier i Vestafrika, fx Ghana, Nigeria, Sierra Leone og Gambia, skiftede til højrekørsel i forbindelse med nationale beslutninger.
  • Et berømt eksempel på overgang er Sveriges skifte fra venstre- til højrekørsel i 1967 (kendt som "Dagen H"), som krævede omfattende forberedelser og informationskampagner for trafikanter.

Særlige udfordringer og praktiske konsekvenser

Forskelle i køreside skaber en række praktiske udfordringer:

  • Ved grænseovergange kan der være komplekse omstillingsanordninger (overkørselsbroer, rundkørsler eller skiltning) for at skifte side uden uheld.
  • Import af biler: Bilmærker tilpasser styreplacering efter markedet; biler med "forkert" førerplads kan blive importeret, men reducerer komfort og sikkerhed ved overhaling og ved kørsel tæt på midterlinjen.
  • Infrastruktur som rundkørsler, trafikskilte og vejbelysning kan være udformet forskelligt afhængigt af køresiden.
  • Færge- og broforbindelser mellem lande med forskellig køreside kræver særlige løsninger for at sikre korrekt på- og afkørsel.

Konklusion

Valget af køreside er et resultat af historiske, kulturelle og praktiske forhold. Selvom størstedelen af verdens befolkning i dag bor i højrekørende lande, er venstrekørsel fortsat udbredt i mange regioner — særligt i tidligere britiske kolonier og i nogle lande, der aldrig var britiske. For trafiksikkerhed, importpolitik og daglig transport er det afgørende at forstå både køresiden og bilernes styreplacering (RHD vs. LHD).