AlegsaOnline.com

Særlig administrativ region (SAR) – definition og eksempler: Hongkong, Macao

Særlig administrativ region (SAR): Lær om Hongkong og Macao, deres autonome styre, "et land, to systemer", særskilte love, valutaer, sprog og frihedsrettigheder.

Forfatter: Leandro Alegsa Oprettelsesdato: 11. oktober 2021 Seneste opdatering: 18. februar 2026

En særlig administrativ region (SAR) er en del af Kina, der har en høj grad af autonomi, dvs. stor selvstyrekompetence i mange indenrigsanliggender. Der findes to SAR'er i Kina: Hongkong og Macao. SAR'erne er indrettet efter princippet "et land, to systemer", hvor de bevarer egne politiske og økonomiske systemer samtidig med, at de formelt er en del af Folkerepublikken Kinas (Kina).

Retsgrundlag og rettigheder

Hver SAR er styret af sin egen "Grundlov" (ofte omtalt som Basic Law), som fastlægger de rettigheder og institutioner, som adskiller dem fra det kinesiske fastland. Grundloven sikrer en række frihedsrettigheder, herunder:

religionsfrihed
ytrings- og pressefrihed
forsamlingsfrihed og retten til at fremsætte andragender
økonomisk selvstyre og ret til at føre egne handels- og finansregler

Samlet giver dette SAR'erne mulighed for at føre politikker og have institutioner, som adskiller sig væsentligt fra dem på fastlandet. Samtidig ligger udenrigs- og forsvarspolitik formelt hos centralregeringen i Beijing, hvilket sætter en grænse for autonomien i spørgsmål af suveræn karakter.

Politisk og juridisk organisation

SAR'erne har egne udøvende og lovgivende organer: en Chief Executive (eller chef for regionen) og et lokalparlament (f.eks. Legislative Council i Hongkong). Domstolsvæsnet fungerer under regionalt retssystem med høj grad af uafhængighed, men de højeste spørgsmål om forfatningstolkning kan involvere centralregeringen.

De to SAR'er har desuden forskellige retsprincipper: Hongkong bygger videre på common law-traditionen fra britisk styre, mens Macao har et civilretligt system påvirket af portugisisk ret.

Sprog, skrift og kultur

Kinesisk er et officielt sprog i begge SAR'er, men det er formuleret bredt, så hvilken variant der er mest udbredt, afhænger af regionen. I modsætning til det kinesiske fastland, hvor mandarin er det vigtigste talesprog og forenklet kinesisk det primære skriftsprog, er kantonesisk det mest talte sprog i store dele af Hongkong, og traditionelt kinesisk det mest almindelige skriftsprog i begge SAR'er. Derudover er kolonitidens sprog stadig officielle i hver region: engelsk i Hongkong og portugisisk, som er officielt i Macao.

Økonomi, valuta og rejser

SAR'erne har betydelig frihed til at fastsætte økonomiske regler, hvilket har gjort dem til åbne handels- og finanscentre med relativt mindre statslig kontrol end på fastlandet. De fungerer som separate told- og skattemæssige områder og kan indgå i internationale aftaler og organisationer som særskilte økonomiske enheder.

Som følge af dette har Hongkong og Macao deres egne valutaer, egne pas og egne politikker for indrejse og ophold (officielle sprog og andre administrative regler er også regionale). SAR'erne fører egen grænsekontrol, hvilket betyder, at personer, der rejser mellem fastlandet og SAR'erne, ofte skal bruge særlige rejse- eller indrejsetilladelser; SAR'erne kan selv fastsætte visumregler for indrejsende og udlændinge, jf. princippet om selvstændig indrejsekontrol (visum).

Historie og aktuelle udviklinger

Hongkong blev overdraget fra Storbritannien til Kina i 1997, og Macao blev overdraget fra Portugal i 1999. Begge overdragelser fulgte aftaler, der fastlagde perioden for høj grad af autonomi for SAR'erne.

I de senere år har der været stor opmærksomhed om SAR'ernes autonomi. Især i Hongkong har nye love og politiske ændringer, herunder en national sikkerhedslov, påvirket hvordan nogle af de tidligere garanterede frihedsrettigheder praktiseres, og rejst spørgsmål nationalt og internationalt om grænserne for "et land, to systemer". Macao har oplevet færre konfrontationer, men står også under centralregeringens overordnede suverænitet.

Vigtige karakteristika - kort oversigt

Høj grad af selvstyre i mange indenrigsanliggender, men ikke i forsvar og udenrigspolitik.
Egen grundlov (Basic Law) og egne institutioner.
Separate økonomiske systemer, egne valutaer og toldregler.
Forskellige retssystemer og kulturelle/lingvistiske særpræg i forhold til det kinesiske fastland.
Indrejsekontrol og visumpolitikker bestemmes regionalt (visum).

SAR-modellen har gjort Hongkong og Macao til særligt dynamiske regioner med egne identiteter og internationale forbindelser, men modellen rummer også spændinger mellem regionalt selvstyre og centralregeringens interesser, som fortsat udvikler sig politisk og juridisk.

Historie

Efter at det britiske imperium havde besejret Kina i Opiumkrigene, blev Kina tvunget til at afgive Hongkong til briterne efter at have underskrevet ulige traktater, der var til fordel for britiske interesser. Kina måtte opgive kontrollen med Hong Kong Island i 1842, Kowloon-halvøen i 1860 og blev tvunget til at leje New Territories i 99 år i 1898. I 1980'erne, da dets lejemål af New Territories næsten var udløbet, forsøgte Det Forenede Kongerige at forny lejemålet af New Territories. Kina nægtede imidlertid at forny lejemålet. Da New Territories havde halvdelen af Hongkongs befolkning og det meste af Hongkongs vandforsyning, ville det have ødelagt Hongkongs økonomi at have Kowloon og Hong Kong Island uden New Territories. Modvilligt besluttede Storbritannien i 1984 at indlede forhandlinger om at give Hongkong tilbage i 1984. I 1988 indvilligede Kina i at opretholde grundloven, som ville gøre Hongkong til en SAR, når det blev tilbageleveret til Kina, og i 1997 blev Hongkong tilbageleveret til Folkerepublikken Kina.

I 1557 etablerede det portugisiske imperium en permanent bosættelse på Macao efter at have fået tilladelse fra Kina til at lægge til og handle der. Det overtog imidlertid Taipa i 1951 og Coloane i 1864, og i 1887 blev Kina tvunget til at underskrive en traktat, der gjorde Macao til en permanent koloni under Portugal. Efter et militærkup, der væltede den portugisiske regering i 1974, lovede den nye regering imidlertid at tilbagegive alt det land, som den havde taget i udlandet. I 1986 indledte Portugal og Kina drøftelser om, hvordan man på fredelig vis kunne give Kina kontrollen med Macao tilbage, og i 1999 blev Macao en SAR i Kina.

Regional status i Kina

Som SAR'er accepterer Kina, at "det kommercielle, sociale og juridiske liv i Hongkong/Macau vil forblive som det er" indtil efter de første 50 år som en del af Folkerepublikken Kina. For Hong Kongs vedkommende vil dets ubrudte status vare indtil 2047, og for Macaus vedkommende indtil 2049. Derefter kan Folkerepublikken Kina styre Hongkong og Macao efter eget ønske.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en særlig administrativ region (SAR)?

A: En særlig administrativ region (SAR) er en region i Kina, der har en høj grad af autonomi eller meget stor magt til at styre sig selv.

Sp: Hvor mange SAR'er er der i Kina?

A: Der er to SAR'er i Kina, Hongkong og Macao.

Spørgsmål: Hvad er grundloven?

A: Grundloven er en forfatning, der adskiller sig fra Folkerepublikken Kinas (PRC) forfatning. Den giver Hongkong og Macao frihedsrettigheder, som ikke findes i resten af Kina, f.eks. religionsfrihed, ytringsfrihed, pressefrihed, forsamlingsfrihed og retten til at fremsætte andragender. Desuden giver det dem mulighed for at bestemme deres egne økonomiske regler.

Spørgsmål: Hvad henviser "ét land, to systemer"-politikken til?

A: "Et land, to systemer"-politikken henviser til, at begge SAR'er har deres egne valutaer, pas, officielle sprog osv., samtidig med at de stadig er en del af ét land - det kinesiske fastland.

Spørgsmål: Hvilket sprog tales mest almindeligt i disse områder?

Svar: Kantonesisk er det mest talte sprog i disse områder.

Spørgsmål: Er engelsk og portugisisk også officielle sprog i disse områder? Svar: Ja, engelsk og portugisisk er også officielle sprog i de respektive SAR'er på grund af deres tidligere kontrol over disse regioner.