Gavrilo Princip – attentatet i Sarajevo 1914 og dets konsekvenser
Gavrilo Princip – detaljeret gennemgang af attentatet i Sarajevo 1914, motiv, retssag og hvordan mordet udløste Første Verdenskrig og ændrede Europas politiske landskab.
Gavrilo Princip, 25. juli 1894 - 28. april 1918, var den serbiske nationalist, der skød ærkehertug Franz Ferdinand og ærkehertugens kone, ærkehertuginde Sophie Chotek. Attentatet fandt sted i Sarajevo den 28. juni 1914 og blev hurtigt et vendepunkt i europæisk historie.
Baggrund
Princip blev født i Obljaj, et fattigt område i Bosnien. Bosnien var på dette tidspunkt en del af det multinationale Østrig-Ungarn skulle rige, hvor mange slaviske folk følte sig undertrykte og længtes efter større selvbestemmelse eller forening med andre slaviske lande. Som ung mand sluttede han sig til en lille gruppe, der ønskede, at slaverne i det sydlige Östrig-Ungarn skulle forenes med Serbien i et nyt land. Gruppen kaldte sig "Unge Bosnien".
En hemmelig, nationalistisk organisation i Serbien — kendt i samtiden under betegnelsen sorte hånd" — besluttede at støtte sådanne grupper. De gav medlemmer af "Unge Bosnien" våben og små bomber og stod bag planlægningen af aktioner mod østrigske embedsmænd.
Attentatet i Sarajevo
Da det blev kendt, at ærkehertug Franz Ferdinand skulle besøge Sarajevo, rejste flere unge konspiratorer ind i byen for at angribe motorcaden. Første forsøg samme dag mislykkedes, efter at en af konspiratorerne havde kastet en bombe, som dog ramte følgevognen og sårede flere, men ikke ærkehertugen. Efter flere mislykkede angreb, forlod flere af konspiratorerne stedet. Princip gik ind på en café for at købe en sandwich — kort efter kom ærkehertugens bil tilfældigt til standsning tæt ved, fordi chaufføren tog en forkert vej og stoppede for at bakke.
Princip gik hen til bilen og affyrede skud, der ramte ærkehertug Franz Ferdinand og hans kone Sophie. Han havde oprindeligt haft et andet mål i tankerne (en højerstående officersfigur), men Sophie stod i vejen og blev ramt. Begge døde kort tid efter.
Retssag, straf og fangeår
Under retssagen forklarede Princip, at han handlede af kærlighed til sit folk og af politiske motiver. Østrig-Ungarn betragtede mordet som en grov statsterrorhandling, men kunne ikke idømme dødsstraf, fordi loven forbød henrettelse af gerningsmænd under 20 år. Princip var 19 på gerningstidspunktet og blev derfor dømt til 20 års fængsel. Flere af de øvrige medskyldige fik også strenge straffe eller blev henrettet, afhængigt af alder og bevisbyrde.
I fængslet fik Princip alvorlige helbredsproblemer. Han led af tuberkulose og andre infektionskomplikationer; under fængselsopholdet mistede han en arm som følge af sygdom og forværrede forhold. Princip døde i fængslet i Terezín (Theresienstadt) den 28. april 1918, kun 23 år gammel.
Politisk efterspil og konsekvenser
Attentatet i Sarajevo udløste et diplomatisk opgør mellem Østrig-Ungarn og Serbien. Østrig-Ungarn fremlagde den 23. juli 1914 et kravdokument — senere kendt som juli-ultimatummet — med en række krav, som Serbien skulle opfylde for at undgå krig. Serbien accepterede de fleste krav, men afviste enkelte punkter, især dem der ville have givet Østrig-Ungarn ret til at blande sig direkte i serbisk indre sikkerhed. Østrig-Ungarn erklærede herefter krig mod Serbien den 28. juli 1914.
Krigen udviklede sig hurtigt til en storkonflikt. Østrig-Ungarn havde støtte fra deres tyske allierede, mens Serbien støttedes af Rusland. De indbyrdes allianceforpligtelser førte til, at flere europæiske magter blev trukket ind, og inden få uger var Europa i krig. Det er vigtigt at forstå, at attentatet var gnisten, ikke den eneste årsag: Underliggende faktorer som nationalisme, konkurrerende imperier, våbenkapløb og komplicerede militære alliancer havde længe skabt et eksplosivt klima.
Første Verdenskrig fik enorme menneskelige og politiske konsekvenser: millioner døde eller blev såret, de store multinationale riger som Østrig-Ungarn og Det Osmanniske Rige kollapsede, og efter krigen blev Europas grænser gentegnet. På Balkan førte krigen senere til dannelsen af nye stater, herunder Kongeriget af serbere, kroater og slovener (senere kendt som Jugoslavien). Attentatet og dets følger prægede det 20. århundrede dybt — fra nationalstaters fremvækst til langtidseffekter i international politik.
Eftermæle
Gavrilo Princips handling vurderes meget forskelligt. I nogle kredse i Balkan blev han set som en frihedskæmper og nationalist, i andre som en terrorist, hvis handling førte til uoverskuelige lidelser. Historikere understreger ofte, at selv om Princip udløste krigen, var årsagerne til Første Verdenskrig komplekse og flerfoldige.
Gavrilo Princip
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Gavrilo Princip?
A: Gavrilo Princip var en serbisk nationalist, som skød ærkehertug Franz Ferdinand og ærkehertuginde Sophie Chotek den 25. juli 1894.
Sp: Hvor blev han født?
A: Han blev født i Obljaj, et fattigt område i Bosnien.
Spørgsmål: Hvilken gruppe tilsluttede han sig som ung mand?
A: Som ung mand sluttede han sig til en lille gruppe kaldet "Young Bosnia", som ønskede, at slaverne i det sydlige Østrig-Ungarn skulle forenes med Serbien i et nyt land.
Spørgsmål: Hvordan fik denne gruppe fat i våben og bomber?
A: En gruppe af magtfulde mennesker i Serbien kaldet Den Sorte Hånd gav "Young Bosnia" våben og små bomber.
Spørgsmål: Hvad skete der, da det ikke lykkedes dem at dræbe Ferdinand?
A: Efter at det ikke lykkedes dem alle at dræbe Ferdinand, gik Princip hen for at købe en sandwich på en café, og da han kom ud, så han Ferdinands bil stå stille, og han gik hen og skød ham.
Spørgsmål: Hvorfor kunne de ikke dræbe Princip for hans forbrydelse?
A: Østrigerne mente, at det var en meget slem forbrydelse, men de kunne ikke dræbe ham, fordi han kun var 19 år gammel i henhold til loven i Østrig-Ungarn, som sagde, at kun folk over 20 år kunne dræbes, selv når forbrydelsen var lige så slem som at dræbe kongelige som Ferdinand.
Søge