Apicomplexa | stor gruppe af protister (protozoer), som er parasitter
Apicomplexa er en stor gruppe af protister (protozoer), som er parasitter. De har udviklet nogle usædvanlige tilpasninger, som passer dem til deres parasitære liv. De er alle encellede, de er alle parasitter på dyr, og de danner alle sporer.
De har en unik organel, en plastid kaldet apikoplast, og en apikal kompleks struktur, som får dem ind i værtscellen. De har ikke strukturer som flageller eller pseudopodier, undtagen i visse gametstadier. Kroppens bevægelse foregår ved at bøje eller glide.
Gruppen blev engang kaldt Sporozoa, men dette navn er nu blevet frarådet.
Apicomplexaner har komplekse livscyklusser, og der er stor variation mellem de forskellige apicomplexangrupper. Der forekommer både aseksuel og seksuel reproduktion. Cellekerner er haploide.
Der er tale om en forskelligartet gruppe, der omfatter organismer som coccidier, gregariner, piroplasmer, hæmogregariner og malariaer. Sygdomme forårsaget af apikomplekse organismer omfatter bl.a:
Livscyklus
De fleste medlemmer har en kompleks livscyklus med både ukønnet og seksuel formering. En vært inficeres ved en aktiv invasion af parasitterne. Parasitterne deler sig og danner sporozoitter, som trænger ind i værtens celler. Til sidst brister cellerne og frigiver merozoitter, som inficerer nye celler. Til sidst produceres kønsceller, som smelter sammen og danner nye cyster. Der er dog mange variationer af dette grundmønster, og mange Apicomplexa har mere end én vært.
Det apikale kompleks omfatter vesikler, som åbner sig foran i cellen. De udskiller enzymer, der gør det muligt for parasitten at komme ind i andre celler. Spidsen er omgivet af et bånd af mikrotubuli, kaldet den polære ring, og blandt Conoidasida findes der også en tragt af tubulinproteiner, kaldet konoidet.
Tilstedeværelsen af alveoler og andre træk placerer Apicomplexa i en gruppe, der kaldes alveolaterne. Flere beslægtede flagellater, såsom Perkinsus og Colpodella, har strukturer, der ligner polærringen, og blev tidligere medtaget her, men de fleste synes at være nærmere beslægtede med dinoflagellaterne. De ligner sandsynligvis den fælles forfader for de to grupper.
En anden lighed er, at mange apikomplekse celler indeholder en enkelt plastid, kaldet apikoplasten, omgivet af enten 3 eller 4 membraner. Dens funktioner menes at omfatte opgaver som lipid- og hæm-biosyntese. Den synes at være nødvendig for overlevelsen. Man mener, at plastiderne har en fælles oprindelse med dinoflagellaternes kloroplaster, og der er tegn på, at de stammer fra rødalger snarere end fra grønalger.
Generisk livscyklus for en apicomplexa: 1-zygote (cyste), 2-sporozoitter, 3-merozoitter, 4-gametocytter.
Apicomplexan struktur: 1-polær ring, 2-konoid, 3-mikronemer, 4-rhoptrier, 5-kerne, 6-nukleolus, 7-mitokondrier, 8-bagerste ring, 9-alveoler, 10-golgi-apparat, 11-mikropore.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Apicomplexa?
A: Apicomplexa er en stor gruppe af protister (protozoer), som er parasitter.
Spørgsmål: Hvilke tilpasninger har de?
A: De har udviklet nogle ekstraordinære tilpasninger, som passer dem til deres parasitære liv, f.eks. en unik organel kaldet apikoplast og en apikal kompleks struktur.
Spørgsmål: Har de strukturer som flageller eller pseudopodier?
Svar: Nej, de har ikke strukturer som flageller eller pseudopoder, undtagen i visse gametstadier. Kroppens bevægelse foregår ved at bøje eller glide.
Spørgsmål: Var gruppen engang kendt under et andet navn?
A: Ja, gruppen blev engang kaldt Sporozoa, men dette navn er nu blevet frarådet.
Spørgsmål: Hvordan formerer de sig?
A: Apicomplexaer har komplekse livscyklusser, og der forekommer både aseksuel og seksuel reproduktion. Cellekerner er haploide.
Spørgsmål: Hvilke organismer tilhører denne gruppe?
Svar: Denne forskelligartede gruppe omfatter organismer som f.eks. coccidier, gregariner, piroplasmer, hæmogregariner og malarias.
Spørgsmål: Hvilke sygdomme kan forårsages af apikompleksiorganismer?
A: Sygdomme forårsaget af apikomplekse organismer omfatter malaria og andre sygdomme, der er relateret til parasitter, der trænger ind i kroppens celler.
