Huset Braganza (portugisisk: Casa de Bragança; portugisisk udtale: [bɾɐˈɣɐ̃sɐ]), officielt Sereníssima Casa de Bragança, er et vigtigt dynasti af portugisisk oprindelse. Det er en gren af huset Aviz. Huset udviklede sig fra magtfulde hertuger af portugisisk adel til at regere som monarker over Portugal og Algarverne fra 1640 til 1910. De var også monarker i Brasilien i det 19. århundrede. Arvingen til den portugisiske trone bar traditionelt titlen "hertug af Braganza".
Oprindelse og opstigning
Huset Braganza opstod som en magtfuld, selvstændig gren af den regerende adel i Portugal i senmiddelalderen og tidlig renæssance. Familien blev i løbet af 1400- og 1500-tallet en af landets mest indflydelsesrige, besiddende store jordegne og omfattende politisk netværk. Som hertuger havde de betydelig autonomi og ressourcer, hvilket gjorde dem til en naturlig magtfaktor i perioder med dynastiske kriser.
Braganza som kongehus i Portugal
I 1640 førte en sammenslutning af utilfredse adelsmænd og borgere til et oprør mod det spanske styre, og den 1. december 1640 blev hertugen af Braganza udråbt til konge som João IV (John IV). Dette markerede starten på Braganza-dynastiets kongedømme i Portugal og over Algarverne, en periode der varede frem til den revolutionære afskaffelse af monarkiet i 1910. Under Braganza-dynastiet oplevede Portugal både tab og genetablering af selvstændighed, interne politiske stridigheder og tilpasning til moderne, konstitutionelle styreformer.
Det brasilianske kejserhus
Under napoleonskrigene flyttede den portugisiske kongefamilie midlertidigt til Brasilien (1807–1821). I 1815 blev kongedømmet reorganiseret til Det Forenede Kongerige Portugal, Brasilien og Algarverne, og dermed fulgte Braganza-huset også den øgede status i Brasilien. Efter genhentning af Portugal erklærede prins Pedro i 1822 Brasiliens uafhængighed og blev som Pedro I landets første kejser. Den brasilianske kejserlige gren af Braganza regerede frem til militæret afsatte Pedro II i 1889 og oprettede republikken.
Politiske konflikter og grene
Braganza-tidens historie er præget af interne konflikter om tronen og styreformen. Et centralt drama var striden mellem liberale og absolutistiske kræfter, herunder kampen mod Miguel I, som førte til de såkaldte Liberale Krige (terrible between absolutists and constitutionalists) i begyndelsen af 1800-tallet. En anden vigtig udvikling var ægteskabet mellem den portugisiske kongefamilie og medlemmer af de europæiske kongehuse—bl.a. førte ægteskabet mellem dronning Maria II og prins Ferdinand af Saxe-Coburg-Gotha til, at visse efterkommere benævnes Braganza-Saxe-Coburg-Gotha.
Titler, arveret og moderne efterkommere
Titlen "hertug af Braganza" har historisk set været forbundet med arveretten til den portugisiske trone og bruges i dag af monarkister og dynastiske pretendenser som et symbol på linjens legitimitet. Efter afskaffelsen af monarkiet i Portugal 1910 og i Brasilien 1889 lever efterkommerne af Braganza-familien videre som privatpersoner; nogle af dem opretholder påstande om arveret og fører et ceremonielt liv som repræsentanter for dynastiet. I Portugal er en nutidig, kendt repræsentant Duarte Pio, hertug af Braganza, som optræder som monarchistsk repræsentant og kulturelt ikon. I Brasilien findes efterkommere af den kejserlige familie i bl.a. huset Orléans-Braganza, der fortsat opretholder arveinteresser og historisk minde.
Arv og betydning
Huset Braganza har spillet en central rolle i både portugisisk og brasiliansk historie: fra opbygningen af koloniale riger og kontakt med resten af Europa til de politiske omvæltninger, der formede moderne nationer. Arven ses i kultur, arkitektur, institutioner og i de historiske historier om monarkiens rolle i de to lande.