Hardy-Weinberg-ligevægt
Hardy-Weinberg-loven blev udviklet uafhængigt af hinanden af en engelsk matematiker, G.H. Hardy, og en tysk læge, Wilhelm Weinberg. Begrebet er også kendt som Hardy-Weinberg-ligevægt, Hardy-Weinberg-teoremet eller Hardy-Weinberg-princippet. Nogle gange er Weinbergs navn sat først.
Loven er et fundament for populationsgenetik, og den undervises stadig i den dag i dag. Den fastslår, at andelen af alleler af alle gener i en population vil forblive den samme, medmindre den forstyrres (forstyrres). Det gælder for alle loci på alle kromosomer i populationen. Mulige forstyrrelser er:
♦ lille populationsstørrelse, hvor tilfældige effekter som genetisk drift og indavl kan forekomme. H/W-populationer antages at være uendelige i størrelse.
♦ assortativ parring i stedet for tilfældig parring. Dette ville i realiteten opdele populationen i små grupper, jf. punktet ovenfor.
♦ migration ind i eller ud af den undersøgte population.
Det følger heraf, at enhver systematisk ændring i hyppigheden af alleler i en population må skyldes virkningen af en eller flere af disse årsager. Som alle aspekter af mendelsk arvelighed er de forventede proportioner af alleler naturligvis sandsynligheder. Det var derfor, at der blev udviklet statistiske signifikanstest, f.eks. standardfejl.
Selv om alle ændringer skal skyldes forstyrrelser, er det ikke alle forstyrrelser, der fører til ændringer. Det klassiske tilfælde er balancerende selektion, som f.eks. heterozygote fordele: "Heterose: heterozygoten på et locus er bedre egnet end en af homozygoterne". Balancerende selektion fører til en ligevægtspopulation med Hardy-Weinberg-proportioner
Generalisering
Loven gør det muligt at forudsige genotypehyppigheder ud fra viden om genhyppigheder.
Hvis allelerne A og a er i proportionerne p og q, er de tre zygotiske typer AA, Aa og aa i proportionerne p2: 2pq: q2.
Ligninger kan således skrives i form af allelfrekvenser, og hypoteser om, hvordan fænotyper nedarves, kan testes ud fra populationsdata.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem udviklede Hardy-Weinberg-loven?
A: Hardy-Weinberg-loven blev udviklet uafhængigt af hinanden af en engelsk matematiker, G.H. Hardy, og en tysk læge, Wilhelm Weinberg.
Spørgsmål: Hvad er et andet navn for Hardy-Weinberg-loven?
Svar: Begrebet er også kendt som Hardy-Weinberg-ligevægt, Hardy-Weinberg-teoremet eller Hardy-Weinberg-princippet.
Spørgsmål: Hvad siger loven?
Svar: Loven siger, at andelen af alle gener i en population forbliver den samme, medmindre den forstyrres (forstyrres). Det gælder for alle loci på alle kromosomer i populationen.
Spørgsmål: Hvad er nogle mulige forstyrrelser, der kan påvirke allelfrekvenserne?
Svar: Mulige forstyrrelser er genmutationer, naturlig selektion, lille populationsstørrelse, hvor der kan forekomme tilfældige virkninger som genetisk drift og indavl, assortativ parring i stedet for tilfældig parring og migration ind i eller ud af den undersøgte population.
Spørgsmål: Hvordan sker ændringer i allelfrekvensen?
Svar: Enhver systematisk ændring i allelfrekvensen i en population må skyldes virkningen af en eller flere af disse årsager.
Spørgsmål: Er balanceret selektion et eksempel på en forstyrrelse, der fører til ændringer i allelfrekvenser?
Svar: Nej, balancerende selektion som f.eks. heterozygote fordele kan føre til en population i ligevægt med Hardy-Weinberg-proportioner uden at føre til ændringer i allelfrekvenserne.
