Mendelsk arvelighed | et sæt regler om genetisk nedarvning

Mendelsk genetik

Begrænsninger

Mendels love gælder i vid udstrækning, men ikke for alle levende væsener. De gælder for alle organismer, der er diploide (har to parvise sæt kromosomer) og som forplanter sig seksuelt. De gælder f.eks. ikke for bakterier eller for aseksuel reproduktion. De gælder dog for langt de fleste planter og dyr.

Mendels love

Mendel forklarede resultaterne af sit eksperiment ved hjælp af to videnskabelige love:

• 1. Faktorer, senere kaldet gener, forekommer normalt parvis i almindelige kropsceller, men adskilles under dannelsen af kønsceller. Dette sker i meiose, dvs. ved dannelsen af kønsceller. Af hvert kromosompar får en gamet kun ét kromosompar
  . Faktorerne (generne) bestemmer organismens egenskaber og nedarves fra forældrene. Når kromosomparene skilles, får hver gamet kun én af hver faktor. Dette kaldte Mendel for segregationsloven.
• Mendel bemærkede også, at versioner af et gen kunne være enten dominerende eller recessive. Vi kalder disse forskellige versioner for alleler.
• 2. Alleler af forskellige gener adskilles uafhængigt af hinanden, når der dannes kønsceller. Dette kalder han loven om uafhængig assortering. Mendel mente altså, at forskellige egenskaber nedarves uafhængigt af hinanden.
• Den anden lov gælder kun, hvis generne ikke befinder sig på samme kromosom. Hvis de er det, er de forbundet med hinanden. Dette var den næste store opdagelse efter Mendel: at generne blev båret på kromosomer. Jo tættere de sad på kromosomerne, jo mindre sandsynligt var det, at der var krydsning mellem dem.

Mendels love forklarede de resultater, han fik med sine ærteplanter. Senere opdagede genetikere, at hans love også gjaldt for andre levende væsener, selv mennesker. Mendels resultater fra sit arbejde med ærteplanterne i haven var med til at grundlægge genetik. Hans bidrag var ikke begrænset til de grundlæggende regler, som han opdagede. Mendels omhyggelighed med hensyn til at kontrollere forsøgsbetingelserne og hans opmærksomhed på sine numeriske resultater satte en standard for fremtidige eksperimenter.

 

Konsekvenser

1. Når kromosomparene adskilles i en gamet, er de tilfældigt adskilte. En gamet kan have et vilkårligt forhold fra 100 % moderkromosomer til 100 % kromosomer fra faderen.
2. Ved crossing-over udveksles dele mellem kromosompar under meiosen. Dette øger antallet af genetisk forskellige individer i en population, hvilket er vigtigt for evolutionen.
3. Som følge af 1 og 2 har ingen to søskende, bortset fra enæggede tvillinger, identiske gener.

 

Diagematiske eksempler

• Forholdet i nedenstående diagrammer er statistiske forudsigelser. I et stort antal krydsninger vil antallet af afkom med disse egenskaber nærme sig de angivne forhold.

 
Figur 3: Farveallelerne hos Mirabilis jalapa er hverken dominerende eller recessive.   (1) Forældregeneration. (2) F1 generation. (3) F2 generation. Den "røde " og "hvide" allel giver tilsammen en "pink " fænotype, hvilket resulterer i et 1:2:1-forhold mellem rødt :pink :hvidt i F2 -generationen.  


Figur 1: Dominante og recessive fænotyper.   (1) Forældregeneration. (2) F1 generation. (3) F2 generation. Dominant (rød) og recessiv (hvid) fænotype ser ens ud i F-generationen1 og viser et 3:1-forhold i F-generationen2