Biogeografi | studiet af, hvordan arter er fordelt
Biogeografi er studiet af, hvordan arter er fordelt. Den noterer sig, hvor organismer lever, og hvorfor de findes (eller ikke findes) i et bestemt geografisk område.
Biogeografi lærer, hvordan dyr og planter er tilpasset de steder, de lever, og hvordan ensartede steder ofte har helt forskellige dyr og planter.
Mellem ca. 1800 og 1855 udarbejdede naturhistorikere lister over arter i forskellige regioner i verden. Disse lister blev offentliggjort som tabeller i deres bøger. Charles Darwin og Alfred Russel Wallace offentliggjorde ideen om evolution ved naturlig udvælgelse. De rejste til tropiske lande og skrev om livet i disse lande. De sagde, at evolutionen var nøglen til at forstå den geografiske fordeling.
Nye arter dannes normalt ved artsdannelse - en tidligere art deler sig i to. Disse arter kan rejse til nye steder, men de kan blive forhindret i at rejse af bjerge og have og af klimaet. Det betyder, at to steder med samme klima ofte har forskellige arter af dyr og planter. F.eks. er pungdyr, som lever i Australien, meget forskellige fra dyrelivet i Sydamerika. Arterne på øer (Hawaii, Galapagos) kan være meget forskellige fra arterne på fastlandskontinenterne.
Et kort, der viser de zoogeografiske regioner.
Historie
Den videnskabelige teori om biogeografi udspringer af Alexander von Humboldt (1769-1859), Hewett Cottrell Watson (1804-1881), Alphonse de Candolle (1806-1893), Alfred Russel Wallace (1823-1913), Philip Lutley Sclater (1829-1913) og andre biologer og opdagelsesrejsende.
Wallace studerede fordelingen af flora og fauna i Amazonasbassinet og det malaysiske øhav i midten af det 19. århundrede. Wallace og Sclater så biogeografi som en kilde til støtte for evolutionsteorien. Vigtige resultater, som f.eks. den skarpe forskel i faunaen på begge sider af Wallace-linjen, kan kun forstås i dette lys. Ellers ville biogeografien være et rent beskrivende område.
Både Darwin og Wallace lagde stor vægt på øer i havet som eksempler på evolution, især artsdannelse. Darwin besøgte Galapagosøerne og studerede deres fauna. Wallace tilbragte flere år på øerne i Sydøstasien. Denne interesse blev genoplivet med The theory of island biogeography af Robert MacArthur og E.O. Wilson i 1967. De viste, at variationen i arter i et enkelt område kunne forudsiges, hvis man kendte habitatområdet, indvandringsraten og udryddelsesraten.
Det blev konstateret, at habitatfragmenter er som øer. De kan undersøges med de samme metoder. Dette gav næring til udviklingen af bevarelsesbiologien.
Genomanalyser giver forskerne mulighed for at teste teorier om befolkningers oprindelse og spredning, f.eks. ø-arter. Det giver biologer mulighed for at teste teorier om, hvor arterne kommer fra.
Edward O. Wilson, biolog og naturforkæmper
Bøger
- Cox C.B. og Moore P.D. 2010. Biogeografi: en økologisk og evolutionær tilgang. 8. udgave, Wiley.ISBN 0-470-63794-3 (standardtekst)
Relaterede sider
- Kosmopolitisk udbredelse
- Artsdannelse#Geografisk isolation
- Great American Interchange
- Økologi
- Ecozone
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er biogeografi?
A: Biogeografi er studiet af, hvordan arter er fordelt, herunder hvor organismer lever, og hvorfor de findes i bestemte geografiske områder.
Spørgsmål: Hvordan dokumenterede naturhistorikere arternes fordeling før Charles Darwin og Alfred Russel Wallace?
Svar: Naturhistorikere lavede lister over arter i forskellige regioner i verden og offentliggjorde dem som tabeller i deres bøger.
Spørgsmål: Hvad skrev Charles Darwin og Alfred Russel Wallace om?
A: Charles Darwin og Alfred Russel Wallace skrev om livet i tropiske lande og foreslog, at evolutionen var nøglen til at forstå den geografiske fordeling.
Spørgsmål: Hvordan dannes nye arter?
A: Nye arter dannes normalt ved artsdannelse, hvilket er, når en tidligere art deler sig i to.
Spørgsmål: Hvad kan forhindre en art i at rejse til et nyt sted?
Svar: Bjerge, have og klima kan alle forhindre en art i at rejse til et nyt sted.
Spørgsmål: Hvordan påvirker dette lignende steder med forskellige dyr eller planter?
Svar: Det betyder, at to steder med samme klima ofte har forskellige arter af dyr og planter. F.eks. er pungdyr, som lever i Australien, meget forskellige fra faunaen i Sydamerika.
Spørgsmål: Hvorfor kan øer have meget forskellige arter end fastlandskontinenter? A: Arterne på øer (Hawaii, Galapagos) kan være meget forskellige fra arterne på fastlandskontinenterne, fordi de er isoleret fra andre landmasser, hvilket forhindrer migration af visse dyre- og plantepopulationer.
