First-past-the-post (flertalsvalg): Definition og forklaring
Lær First-past-the-post (flertalsvalg): enkel definition og klar forklaring af systemet, virkninger, eksempler og betydning for regeringsdannelse.
First-past-the-post er et enkelt, enkeltmands-valgsystem, som nogle lande anvender til at vælge deres regeringer eller medlemmer af deres parlamenter. I et system med urafstemning er et land inddelt i valgkredse (enkeltmandskredse). I hver valgkreds stiller personer op som kandidater, ofte hver for et andet politisk parti, og den kandidat, der får flest stemmer i kredsen, vinder pladsen i landets parlament. Systemet kaldes også flertalsvalg eller plurality voting; flertal er et andet navn for et sådant valgsystem. Det adskiller sig fra valgsystemer, hvor vinderen skal opnå et absolut flertal (mere end 50 %), fordi first-past-the-post kun kræver, at kandidaten får flere stemmer end nogen anden enkeltkandidat i samme kreds.
Hvordan systemet virker i praksis
I praksis betyder det, at hver valgkreds sender én repræsentant til parlamentet. Der er normalt kun én valgrunde (ingen genvalg eller andenomgang), så den kandidat med flest stemmer — også selvom det kun er en relativt lille andel af de afgivne stemmer — bliver valgt. Når alle kredse er afgjort, fordeles pladserne i parlamentet efter hvilket parti hvis kandidater har vundet flest enkeltmandsposter.
Konsekvenser for regeringsdannelse
Hvis et parti får over 50 % af mandaterne, kan det danne en flertalsregering. Hvis intet enkelt parti får over 50 % af mandaterne, kan enten det parti med flest mandater danne en mindretalsregering, eller der kan dannes en koalitionsregering med to eller flere af de andre politiske partier, der tilsammen har over 50 % af mandaterne.
Fordele
- Enkelt og let at forstå: vælgerne stemmer på én kandidat i deres område.
- Stærk lokal repræsentation: hver valgkreds har en klart ansvarlig repræsentant.
- Hælder ofte mod stabile, majoritetsdannende regeringer (særligt i to-partisystemer), hvilket kan give klart politisk ansvar.
- Hurtige og afgørende valgresultater uden behov for komplicerede omregningsmetoder.
Ulemper og kritik
- Diskrepans mellem stemmeandel og mandatfordeling: et parti kan få en betydelig procentdel af stemmerne nationalt, men få få eller ingen pladser, hvis stemmerne er spredt.
- “Wasted votes”: stemmer på tabende kandidater i en kreds tæller ikke i forhold til mandatfordeling, hvilket kan føles uretfærdigt for vælgere i spredte mindretal.
- Taktisk stemmeadfærd: vælgere kan føle sig pressede til at stemme taktisk på en mere realistisk kandidat frem for deres foretrukne for at undgå at “splejse” stemmer (spoiler-effekt).
- Fremmer ofte to-partisystemer og gør det svært for mindre partier at få repræsentation, medmindre de har geografisk koncentration.
Effekter på partipolitik og repræsentation
First-past-the-post gør det fordelagtigt for store, etablerede partier og partier med geografisk koncentrerede vælgere. Små partier med udbredt, men tyndt fordelt, støtte får ofte få mandater. Systemet kan derfor skabe et stabilt to-partisystem, men på bekostning af proportional repræsentation af vælgernes præferencer.
Variationer og eksempler
Blandt de lande, der anvender førstevalg, kan nævnes Det Forenede Kongerige, Canada, Indien og til dels USA. Der findes nationale variationer (fx størrelsen og formen på valgkredse, regler for kandidats stilling, evt. mindstevalgdeltagelse, eller afholdelse af suppleringsvalg/by-elections ved ledige pladser), men fællesnævneren er enkeltmandskredse og flertalsvinder i hver kreds.
Sammenligning med andre systemer
Modstykker til first-past-the-post er proportional repræsentation (hvor mandater tildeles i forhold til total stemmeandel) og majoritære systemer med to runder eller krav om absolut flertal. Valget af system påvirker direkte, hvordan stemmer konverteres til pladser, hvilket igen former politiske strategier, vælgeradfærd og regeringstype.
Opsummering
First-past-the-post er enkelt og skaber ofte klare lokale forbindelser og stabile regeringer, men kritiseres for manglende proportionalitet, spildte stemmer og tendens til at marginalisere mindre partier. Debatten om fordele og ulemper er aktiv i mange lande, og nogle steder overvejes eller er gennemført reformer til mere proportionelle alternativer.
Overvejelser
First-past-the-post-valg, ofte kaldet "flertalsvalg", er den mest almindelige metode til valg af repræsentanter i USA og nogle andre lande. Vælgerne stemmer på én kandidat, og den kandidat, der får flest stemmer, vinder.
Politiske partier bruger ofte primærvalg for at undgå at splitte deres partistemmer i et parlamentsvalg. Hvis f.eks. 60 % af vælgerne er republikanere og 40 % demokrater, men to republikanere stiller op til det samme embede og hver får 30 % af stemmerne, vil demokraten vinde med 40 %, da det er flest stemmer, selv om 60 % af vælgerne mindst foretrak demokraten.
Hvis der er mere end to kandidater på stemmesedlen til parlamentsvalget, går vælgerne ofte på kompromis ved at stemme på en kandidat, som de mener har en chance for at vinde.
Modstandere af flertalsafstemning hævder, at medierne har for stor magt, da de fortæller folk, hvem af de to kandidater der har en chance, og at det at stemme på en tredje kandidat i realiteten er at stemme på den værste af de to stærke kandidater. Det er teoretisk muligt, at de to "spidskandidater" ikke er midtsøgende og ikke repræsenterer folket.
Fortalere for flertalsafstemning hævder, at det er meget enkelt, og at det tvinger vælgerne til at vælge en midterkandidat gennem kompromisafstemning. For at undgå problemerne kræver nogle valg en minimumsprocentdel af stemmerne eller et flertal ved hjælp af en "anden valgrunde".
Eksempel
| Kandidat | Afstemninger |
| Kandidat A: | 25 |
| Kandidat B: | 22 |
| Kandidat C: | 21 |
| Kandidat D: | 18 |
| Kandidat E: | 14 |
I et system med et førstevalgssystem vinder kandidat A, fordi denne kandidat har fået flere stemmer end alle andre.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er først-til-mølle-spil?
A: Det er et afstemningssystem, som nogle lande bruger til at vælge deres regeringer eller medlemmer af deres parlamenter.
Spørgsmål: Hvordan er et land delt op under førstafstemningssystemet?
A: Landet er inddelt i valgkredse.
Spørgsmål: Hvem stiller op til valget i førstafstemningssystemet?
A: Personer, der kaldes kandidater, og som normalt repræsenterer et forskelligt politisk parti, stiller op til valget til landets parlament.
Spørgsmål: Hvordan udpeges vinderen i de enkelte valgkredse i forbindelse med førstafstemningssystemet?
A: Den kandidat, der får flest stemmer fra befolkningen, vinder kapløbet om at blive valgt til en plads i parlamentet.
Spørgsmål: Hvad er flertalsvalg i forbindelse med førstafstemningssystemet?
A: Flertal er en anden betegnelse for det valgsystem, hvor den kandidat, der får flest stemmer i en valgkreds, vinder, uanset om han eller hun har det samlede flertal af stemmerne.
Spørgsmål: Hvad sker der, hvis et parti får over 50 % af pladserne?
Svar: De kan danne en flertalsregering.
Spørgsmål: Hvad sker der, hvis intet enkelt parti får over 50 % af pladserne i systemet med et fast urafstemningssystem?
Svar: Enten kan det parti, der har flest mandater, danne en mindretalsregering, eller der kan dannes en koalitionsregering af to eller flere andre politiske partier, der tilsammen har over 50 % af mandaterne.
Søge