Euglena
Euglena er en stor slægt af encellede protister: de har både plante- og dyreegenskaber.
De lever alle i vand og bevæger sig ved hjælp af en flagellum. Dette er et dyrisk kendetegn. De fleste har kloroplaster, som er karakteristiske for alger og planter.
Euglenider menes at nedstamme fra en forfader, der optog grønalger ved sekundær endosymbiose.
Der er blevet beskrevet over 1.000 arter af Euglena, og der er flere, der skal opdages. Deres slægtskabsforhold er ved at blive analyseret.
Et diagram af Euglena
Form og funktion
Når Euglenaen optræder som et heterotrof (dyr), omslutter den en fødepartikel og spiser den ved hjælp af fagocytose. Når Euglenaen optræder som autotrof, har den kloroplaster, som producerer sukkerstoffer ved fotosyntese. Kloroplasterne bruger pigmenterne klorofyl a og klorofyl b.
Antallet og formen af kloroplaster i Euglena varierer meget. Euglena er i stand til at bevæge sig gennem vandmiljøer ved hjælp af en stor flagellum til at bevæge sig fremad. Til at registrere lys har cellen en øjenplet, en primitiv organel, der filtrerer sollyset ind i lysdetekterende, lysfølsomme strukturer. Disse strukturer, der er placeret ved flagellens basis, tillader kun visse bølgelængder af lys at blive registreret. Ved hjælp af dette lysfølsomme område kan Euglenaen flytte sin position for at opnå bedre fotosyntese.
Euglenas mobilitet gør det også muligt at jage. De fleste Euglena'er betragtes som mixotrofe organismer: autotrofe organismer i sollys og heterotrofe organismer i mørke. Euglena har ikke plantecellevægge, men har i stedet en pellicle. Pelliclen består af proteinbånd, der er spiralformet ned langs Euglenas længde og ligger under plasmamembranen.
Euglena kan overleve i fersk- og saltvand. Under forhold med lav fugtighed danner Euglena en beskyttende væg omkring sig selv og ligger i dvale som en spore, indtil miljøforholdene forbedres. Euglena kan også overleve i mørke ved at lagre stivelseslignende paramylongranulat inde i kloroplasten.
Et andet diagram af Euglena
Reproduktion
Euglenas formerer sig aseksuelt ved binær spaltning. Der er ingen beviser for seksuel formering. Reproduktionen omfatter tværdeling og langsgående deling, som begge forekommer i de aktive og encystede former.
Som fødekilde
Euglena Company, der er baseret i Tokyo, markedsfører nu mad- og drikkevarer baseret på Euglena, som startede i 2005. Man har tidligere tænkt på, om Euglena er egnet til menneskeføde, men dette er det første forsøg på at dyrke og opdrætte den. Virksomhedens hovedproduktionsanlæg ligger på øen Ishigaki i Okinawa, hvor der er et gunstigt klima.
Euglena Company eksperimenterer også med brugen af Euglena som en potentiel brændstofkilde.
Spørgsmål og svar
Q: Hvilken slags organisme er Euglena?
A: Euglena er en encellet protist.
Q: Har Euglena både plante- og dyrekarakteristika?
A: Ja, Euglena har både plante- og dyrekarakteristika.
Q: Hvordan bevæger Euglena sig?
A: Euglena bevæger sig ved hjælp af en flagel.
Q: Hvad er en kloroplast?
A: Kloroplast er en celleorganel, som er karakteristisk for alger og planter.
Q: Har de fleste Euglena kloroplaster?
A: Ja, de fleste Euglena har kloroplaster.
Q: Hvordan mener man, at Euglenider nedstammer?
A: Euglenider menes at nedstamme fra en forfader, der optog grønalger ved sekundær endosymbiose.
Q: Hvor mange arter af Euglena er blevet beskrevet indtil nu?
A: Over 1.000 arter af Euglena er blevet beskrevet indtil videre.
