Hvad er Euglena? Encellede protister med plante- og dyreegenskaber
Opdag Euglena: encellede protister med både plante- og dyreegenskaber. Lær om deres kloroplaster, flagellum, evolution og mangfoldighed i vandmiljøer.
Euglena er en stor og varieret slægt af encellede protister, der udviser både plante- og dyreegenskaber. De findes i fersk- og brakvand, sjældnere i havvand, og bevæger sig aktivt ved hjælp af ét eller to flagellum, hvilket er et dyrisk træk. Mange arter har kloroplaster, som gør dem i stand til fotosyntese ligesom alger og planter, men de kan også ernære sig heterotroft under visse forhold.
Udseende og indre struktur
Euglenider er typisk aflange eller spoleformede celler med en fleksibel overflade kaldet en pellicula, som gør dem mere formforanderlige end mange andre encellede alger. De fleste har en tydelig rød/orange øjenplet (stigma), som fungerer sammen med lysfølsomme organeller og hjælper cellen med at orientere sig i forhold til lys (fototaksi). Mange arter indeholder også en kontraktil vakuole til osmoregulering og lagrer kulhydrater i form af paramylon i stedet for stivelse.
Føde, ernæring og adfærd
Euglena kan være mixotrofiske: i lysende forhold udnytter de kloroplaster til fotosyntese, mens de i mørke kan optage organisk stof ved absorption eller fagocytose. Denne fleksibilitet gør dem robuste i varierende miljøer. Flagellets bevægelser kombineret med cellens form og stigma gør det muligt for euglenider at svømme aktivt mod lyset, når fotosyntese er fordelagtig.
Reproduktion og livscyklus
Reproduktionen foregår primært ukønnet ved simpel celledeling (binary fission). Seksuel reproduktion er ikke velbeskrevet for de fleste arter og findes ikke som en almindelig del af deres livscyklus, sådan som det ses hos mange encellede organismer.
Evolutionshistorie og systematik
Euglenider menes at stamme fra en forfader, der optog grønalger ved sekundær endosymbiose, hvilket forklarer tilstedeværelsen af kloroplaster hos mange arter. Der er blevet beskrevet over 1.000 arter af Euglena, og der er sandsynligvis flere, der endnu ikke er opdaget eller formelt beskrevet. Slægtskabsforholdene inden for gruppen er komplekse og er fortsat genstand for moderne molekylærfylogenetiske analyser.
Økologisk og praktisk betydning
- Euglena indgår i planktonsamfundet og kan være vigtige primærproducenter i næringsrige vande.
- Nogle arter optræder i store tal ved eutrofiering og kan bruges som indikatorer for vandkvalitet.
- Forskning i arter som Euglena gracilis har bidraget til forståelsen af fotosyntese, cellebiologi og metabolisme, og der undersøges potentiale for bioteknologiske anvendelser (fx produktion af biofuel, kosttilskud og bioremediering).
Sammenfattende er euglenider en alsidig gruppe af encellede protister med karaktertræk fra både planter og dyr. De viser stor tilpasningsevne i forhold til ernæring og levesteder, og deres evolutionære historie med sekundær endosymbiose gør dem til en interessant model for studier af celle-evolution og endosymbiotiske processer.
Et diagram af Euglena
Form og funktion
Når Euglenaen optræder som et heterotrof (dyr), omslutter den en fødepartikel og spiser den ved hjælp af fagocytose. Når Euglenaen optræder som autotrof, har den kloroplaster, som producerer sukkerstoffer ved fotosyntese. Kloroplasterne bruger pigmenterne klorofyl a og klorofyl b.
Antallet og formen af kloroplaster i Euglena varierer meget. Euglena er i stand til at bevæge sig gennem vandmiljøer ved hjælp af en stor flagellum til at bevæge sig fremad. Til at registrere lys har cellen en øjenplet, en primitiv organel, der filtrerer sollyset ind i lysdetekterende, lysfølsomme strukturer. Disse strukturer, der er placeret ved flagellens basis, tillader kun visse bølgelængder af lys at blive registreret. Ved hjælp af dette lysfølsomme område kan Euglenaen flytte sin position for at opnå bedre fotosyntese.
Euglenas mobilitet gør det også muligt at jage. De fleste Euglena'er betragtes som mixotrofe organismer: autotrofe organismer i sollys og heterotrofe organismer i mørke. Euglena har ikke plantecellevægge, men har i stedet en pellicle. Pelliclen består af proteinbånd, der er spiralformet ned langs Euglenas længde og ligger under plasmamembranen.
Euglena kan overleve i fersk- og saltvand. Under forhold med lav fugtighed danner Euglena en beskyttende væg omkring sig selv og ligger i dvale som en spore, indtil miljøforholdene forbedres. Euglena kan også overleve i mørke ved at lagre stivelseslignende paramylongranulat inde i kloroplasten.
Et andet diagram af Euglena
Reproduktion
Euglenas formerer sig aseksuelt ved binær spaltning. Der er ingen beviser for seksuel formering. Reproduktionen omfatter tværdeling og langsgående deling, som begge forekommer i de aktive og encystede former.
Som fødekilde
Euglena Company, der er baseret i Tokyo, markedsfører nu mad- og drikkevarer baseret på Euglena, som startede i 2005. Man har tidligere tænkt på, om Euglena er egnet til menneskeføde, men dette er det første forsøg på at dyrke og opdrætte den. Virksomhedens hovedproduktionsanlæg ligger på øen Ishigaki i Okinawa, hvor der er et gunstigt klima.
Euglena Company eksperimenterer også med brugen af Euglena som en potentiel brændstofkilde.
Spørgsmål og svar
Q: Hvilken slags organisme er Euglena?
A: Euglena er en encellet protist.
Q: Har Euglena både plante- og dyrekarakteristika?
A: Ja, Euglena har både plante- og dyrekarakteristika.
Q: Hvordan bevæger Euglena sig?
A: Euglena bevæger sig ved hjælp af en flagel.
Q: Hvad er en kloroplast?
A: Kloroplast er en celleorganel, som er karakteristisk for alger og planter.
Q: Har de fleste Euglena kloroplaster?
A: Ja, de fleste Euglena har kloroplaster.
Q: Hvordan mener man, at Euglenider nedstammer?
A: Euglenider menes at nedstamme fra en forfader, der optog grønalger ved sekundær endosymbiose.
Q: Hvor mange arter af Euglena er blevet beskrevet indtil nu?
A: Over 1.000 arter af Euglena er blevet beskrevet indtil videre.
Søge