Electric Light Orchestra, også kendt som ELO, var et populært engelsk rockband fra 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne. Deres leder var musikeren og sangskriveren Jeff Lynne. Lynne skrev og sang de fleste af deres sange. Han producerede også deres indspilninger. Andre medlemmer var Richard Tandy på keyboards, Bev Bevan på trommer, Mike D'Albuquerque og senere Kelly Groucutt på basguitar. Hugh McDowell, Mik Kaminski og Melvyn Gale spillede violin og cello. Orkestrets navn er en joke på "electric light" og et "Light Orchestra" (et orkester, der spiller lyttemusik), men der er nogle mistænkelige tekster i deres sange, når man sætter den på baglæns (fire on high)
Kort historie
Electric Light Orchestra blev dannet i starten af 1970'erne som et projekt, der skulle kombinere rock med klassiske strygerarrangementer. Bandet udsprang delvist af medlemmer fra The Move, og i de tidlige år var både Roy Wood og Jeff Lynne centrale figurer, indtil Wood forlod bandet tidligt. Jeff Lynne blev hurtigt den dominerende sangskriver, sanger og producer, og under hans ledelse udviklede ELO en karakteristisk lyd med tætte vokalharmonier, lagdelte produktioner og en tydelig brug af både akustiske strygere og elektroniske keyboards.
Musikstil og produktion
ELO er kendt for at blande elementer fra pop, rock, progressiv rock og klassisk musik. De brugte ofte rigtige cello- og violinsektioner i studiet og på scenen, hvilket gav sangene et symfonisk præg uden at blive tung prog. I slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne bevægede bandet sig også i retning af mere synth-baseret pop og disco-inspirerede rytmer.
Jeff Lynnes produktionsstil er kendetegnet ved tætte, klare vokalharmonier, massiv brug af ekko og komprimering samt detaljerede arrangementer, hvor hver instrumentgruppe får sin plads i mixet. Hans arbejde som producer for andre kunstnere har cementeret hans ry som en af de mest indflydelsesrige producere fra perioden.
Vigtige albums og hits
- Debut: The Electric Light Orchestra (1971, også udgivet i USA som "No Answer").
- Eldorado (1974) – et af de første konceptalbummer med orkestrale temaer.
- Face the Music (1975) – indeholder blandt andet instrumentalen "Fire on High" og sangen "Evil Woman".
- A New World Record (1976) – med hits som "Telephone Line" og "Livin' Thing".
- Out of the Blue (1977) – et dobbeltalbum med klassikere som "Mr. Blue Sky", "Turn to Stone" og "Sweet Talkin' Woman".
- Discovery (1979) – mere pop- og disco-orienteret; inkluderer "Don't Bring Me Down" og "Shine a Little Love".
- Time (1981) – konceptalbum med et futuristisk/synth-tema.
- Secret Messages (1983) og senere genoplivninger under navnet Jeff Lynne's ELO med album som Zoom (2001), Alone in the Universe (2015) og From Out of Nowhere (2019).
Live-optrædener og sceneshow
ELO var kendt for flotte scenerier og teknisk ambitiøse shows. Især turnéen omkring "Out of the Blue" gjorde indtryk med en stor scenografi, lys og en "rumskibs"-inspireret opbygning. På scenen kombinerede de rockbandets energi med strygernes fylde, hvilket gav et markant visuelt og sonisk indtryk.
Rygter om backmasking
Der opstod i perioder spekulationer og rygter om skjulte budskaber i nogle af bandets numre, særligt i instrumentale passager som fx "Fire on High". Bandet har dog forklaret, at eventuelle baglænsoptagelser var effektmæssige legeeksperimenter og ikke ment som skjulte budskaber med skjult betydning.
Eftermæle og indflydelse
ELO opnåede stor kommerciel succes og har solgt millioner af plader verden over. Bandets evne til at blande klassiske elementer med populær rock og pop har inspireret utallige kunstnere og producenter. Jeff Lynnes arbejde uden for ELO — blandt andet som producer og medlem af supergruppen Traveling Wilburys — har yderligere øget hans og bandets indflydelse i populærmusikken.
Bandet og Jeff Lynne er stadig anerkendt i rockhistorien, og ELO's sange bruges fortsat i film, tv, reklamer og radio, hvor især numre som "Mr. Blue Sky" har oplevet fornyet popularitet hos yngre generationer.