Duanwu-festivalen (Dragebådsfestivalen): Oprindelse, skikke og datoer
Duanwu (Dragebådsfestivalen): Oprindelse, skikke og datoer — historien om Qu Yuan, dragebåde, zongzi og hvorfor festivalen altid falder i det sene forår.
Duanwu Festival (Dragebådsfestivalen) er en festival, der stammer fra det gamle Kina. Den mindes Qu Yuan, en forfatter og regeringsleder, som levede for længe siden og døde, fordi han elskede sit land meget højt. Duanwu-festivalen er altid på den 5. dag i den 5. måned i Kinas gamle kalender, men fordi kalenderen er baseret på månens og ikke solens ændringer, er den ikke altid på samme dag i den nye kalender. Den gamle kalender tilføjer dog en 13. måned, når den er meget forskellig fra årstiderne, så Duanwu-festivalen ligger altid i det sene forår.
Oprindelse og legenden om Qu Yuan
Den mest kendte forklaring på Duanwu-festivalens oprindelse knytter sig til digteren og embedsmanden Qu Yuan (ca. 340–278 f.Kr.). Ifølge legenden begik han selvmord ved drukning i Miluo-floden i protest mod korruption og sit lands fald. Lokalbefolkningen sprang i både og roede ud for at redde ham eller holde fiskene væk; de kastede også ris ind i vandet, så fisk og krabber ikke skulle spise hans lig. Disse handlinger siges at være begyndelsen til dragebådsracerne og traditionen med at kaste zongzi (klæbrismadboller indpakket i bambusblade) i vandet.
Skikke og traditioner
- Dragebådsræs: Konkurrencer med farvestrålende både formet som drager, hvor rytme og samarbejde fejres. I dag er det også en international sportsbegivenhed flere steder.
- Zongzi: Klæbrig ris fyldt med søde eller salte ingredienser (fx rødt bønnefyld, svinekød, saltet æggeblomme) og pakket i bambus- eller rørblade. De spises for at mindes ofrene og som del af familietraditionen.
- Hængende urter og amuletter: Mange hænger mugwort (malurt) og calamus ved døre, og børn bærer små duftposer eller amuletter for at beskytte mod sygdomme og onde ånder.
- Realgar-vin: I nogle regioner drikker man eller salver sig med realgar-vin, som traditionelt menes at beskytte mod sygdomme (i dag bruges dette mindre hyppigt af sundhedsmæssige årsager).
Datoer og kalenderforklaring
Festivalen falder på den 5. dag i den 5. måned i den traditionelle kinesiske kalender, som er en lunisolar kalender. Det betyder, at datoen i den gregorianske kalender skifter fra år til år, men ligger typisk i slutningen af maj eller i juni. Når den traditionelle kalender får en skudmåned (en ekstra 13. måned), kan festivalens gregorianske dato flytte sig endnu mere, men den forbliver stadig placeret om foråret eller i begyndelsen af sommeren.
Udbredelse og moderne betydning
Duanwu fejres i hele Kina og i kinesiske samfund i Taiwan, Hongkong, Macau, Sydøstasien og andre steder i verden. I Vietnam kendes festivalen som Tết Đoan Ngọ og har lignende skikke. I 2009 blev Dragebådsfestivalen optaget på UNESCOs liste over immaterielt kulturarv, hvilket anerkendte dens kulturelle betydning og bevarelsesværdi.
Nutidens fejring
I dag kombinerer fejring af Duanwu traditionelle ritualer med moderne festligheder: lokale og internationale dragebådsstævner, markeder med zongzi i mange varianter, kulturelle opvisninger og familieaktiviteter. Festivalen er både en mindehøjtid for Qu Yuan og en lejlighed til fællesskab, sportslig konkurrence og bevarelse af kulturelle traditioner.
Navn
På kinesisk kaldes dragebådsfestivalen normalt Duānwǔ Jié, som betyder "helligdag for at byde den syvende velkommen". Dette navn er baseret på den gamle kalender, som brugte en gruppe af 12 navne som en slags uge. Kinesere skriver det 端午節 med traditionelle tegn og 端午节 med forenklede tegn.
Historie
For længe siden fejrede man i Kina høsten af "vinterhvede" eller dragegudinder med magt over floder og have. På Sima Qian's tid, en vigtig historieskriver, der levede omkring 100 f.Kr., brugte forskellige folk højtiden til at mindes Qu Yuan, Wu Zixu eller Cao E. I dag lærer de fleste kinesere, at højtiden er til minde om Qu Yuan.
Qu Yuan var en vigtig digtsamler, der levede omkring 300 f.Kr. Han levede på et tidspunkt, hvor Kinas regering var meget svag, og alle de forskellige dele af landet begyndte at sige, at de var forskellige lande. Qu Yuans del blev kaldt Chu, og dens konge Xiong Huai var så magtfuld, at han kontrollerede Hubei, Hunan, Jiangxi og de fleste steder omkring dem. Kong Huai lyttede til andre ledere, der sagde dårlige ting om Qu Yuan, og fik ham til at flytte til landet to gange. Kong Huai begik også andre fejl, som også skadede Chu. Anden gang Qu Yuan blev sendt væk, skrev han et langt digt om sin sorg og begik derefter selvmord ved at gå ned i Miluo-floden med en tung sten. Folk er ikke enige om præcis hvorfor han gjorde dette, men de fleste mener, at det var på grund af sorg for sit land eller et sidste forsøg på at få sin konge til at være opmærksom på sine mange fejltagelser.
Republikken Kina fejrede Dragebådsfestivalen som digternes dag for at hylde Qu Yuan og andre kinesiske forfattere.
I lang tid var Folkerepublikken Kina ikke opmærksom på Dragebådsfestivalen, men i 2005 blev den en af tre traditionelle kinesiske helligdage, der blev godkendt til fejring. Siden 2008 har det været en national helligdag.
Begivenheder
Over hele Kina laver og spiser folk små pyramider af klæbrig ris kaldet zongzis for at fejre Dragebådsfestivalen. I det sydlige Kina deltager nogle mennesker også i kapsejladser i dragebåde i floder eller i havet. Begge traditioner siges at være startet, da lokale folk løb til Miluo-floden for at kaste zongzis rundt om Qu Yuans krop for at beskytte den mod fisk og drager.
Der er også nogle ældre traditioner for at gøre sig klar til den kinesiske sommer, som f.eks. at drikke risvin med pesticider for at undgå slanger og myg. Disse er mindre almindelige i dag.
Søge